Folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder – I har sammen nøglen til gådens løsning
Debatten i Byrådet forleden om fremtidens 10. klasse i Syddjurs afspejlede ikke, at unge i Syddjurs måske vælger livsvej mere facetteret end som så, men der skal mere til, hvis flere unge skal i gang med en erhvervsuddannelse, konkluderes det i ny undersøgelse.
Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse og alt for mange falder fra, når først de er startet.
Trods en stor reform af uddannelserne i 2014 er tendensen ikke vendt i væsentlig grad. På landsplan altså.
For i enkelte kommuner som fx Frederikssund og Horsens er søgningen til erhvervsuddannelserne højere end forventet.
Det viser en kortlægning af kommunale forskelle på området i rapporten ’Optag og fuldførelse på EUD’, som tænketanken DEA har lavet som led i det nye nationale Center for Viden om Erhvervsuddannelser, CEVEU.
Sodavandsbesøg ikke nok
Hvad er det, de kan og magter i Horsens og Frederikssund Kommuner, som andre kan tage ved lære af?
Der er mange muligheder for at lave brobygning, fælles undervisningsforløb, virksomhedspraktikker eller fritidsjobs – men det skal være gennemtænkt. Det er ikke løst med et sodavandsbesøg.
»Noget af det, der går igen, er, at de har fået et stærkt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder. Det er stærke kommunale partnerskaber, hvor de på en meningsfuld måde får koblet eleverne med uddannelserne og med, hvad det er, det kan føre til i sidste ende i virksomhederne. Der ligger et stort potentiale,« fortæller Camilla Hutters, leder af CEVEU.
Det er imidlertid kun lommeuld, der kommer af sig selv.
»Man får ikke et meningsfuldt partnerskab fra den ene dag til den anden. Både skoler, kommuner, lokale virksomheder og erhvervsskoler skal bruge noget tid, men når de har etableret samarbejdet, er kendskabet til hinanden og infrastrukturen på plads. Det er kendetegnene hos dem, der er lykkedes med at finde nogle greb, der virker,« siger Camilla Hutters.
Et andet vigtigt element i de partnerskaber, der virker godt i visse kommuner, er at samarbejdet er meningsfuldt for eleverne og koblet nært til de overvejelser, de selv går med om fremtid og uddannelsesvalg.
»Der er mange muligheder for at lave brobygning, fælles undervisningsforløb, virksomhedspraktikker eller fritidsjobs – men det skal være gennemtænkt. Det er ikke løst med et sodavandsbesøg,« understreger Camilla Hutters.
Kun seks hitter
Rapporten ’Optag og fuldførelse på EUD’ er den første udgivelse fra Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). Hovedkonklusioner i analysen er:
- I de sidste cirka fem år er hver femte elev, der afslutter grundskolen, startet på EUD som deres første ungdomsuddannelse. Der er dog markante kommunale forskelle, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner, der omkredser Odense Kommune. Mange kommuner i og omkring København, særligt nord for, har små andele af unge med mindre end hver femte og ned til kun 5 procent af de unge, der starter på EUD.
- Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på EUD efter grundskolen, steget i seks kommuner, mens de resterende har oplevet et fald. Faldene er koncentreret særligt omkring København samt Lolland-Falster.
- En del af de kommunale forskelle er forklaret ved, at der også er forskel på de unge fra kommune til kommune, hvad angår fx forældrenes uddannelsesniveau. Hvis man tager højde for disse forskelle, er der dog kommuner, hvor flere elever end forventet begynder på en EUD. Det gælder kommuner som fx Lemvig, Frederikssund og Horsens, hvor en del flere unge end forventet starter på EUD efter grundskolen.
- Frederikssund og Lemvig Kommune er også de kommuner, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er steget mest over de seneste ti år taget de unge i de forskellige kommuner i betragtning. Der er faktisk kun seks kommuner, der har formået at løfte den samlede andel af unge, der starter på EUD, i denne periode. I de øvrige kommuner er andelen af unge, der starter på EUD, faldet med op mod næsten det halve.
- Andelen af elever, som fuldfører eller stadig er i gang med en EUD fem år efter start, har siden 2008 været faldende. Blandt dem, der startede på EUD i 2008, havde cirka 58 procent enten fuldført eller var stadig i gang fem år efter, mens denne andel var faldet til under 50 procent blandt dem, der startede i 2014. Siden da er andelen dog steget lidt igen, og for dem, der startede i 2016, ligger andelen på 55 procent. Dette er sammenfaldende med, hvornår de første elever startede på EUD efter den seneste reform. Tendensen er den samme, uanset hvilket hovedområde eleverne er startet på.
Nuancerne i Syddjurs
Da Syddjurs Byråd forleden diskuterede fremtidens 10. klasse var den blå side stærkt optaget af, at få 10. klassetilbuddet i udbud i håb om, at der med et snuptag kunne findes en ny indgang til at få flere til starte på en erhvervsuddannelse i stedet for at gå gymnasievejen.
Venstre var endog parat til at skrotte den nuværende og meget populære Linje 10 på Rønde Skole på trods af, at man her fik over en tredjedel af årgangen, der stoppede i juni 2022, i gang med en erhvervsuddannelse.
Den limpind hoppede det øvrige byråd ikke på, men selvom et stort flertal enedes om at fortsætte det nuværende 10. klassetilbud med en almen del med Linje 10 og Rønde Skole som master mind, og en erhvervsdel, EUD10, som Viden Djurs hidtil har varetaget, men som nu er flyttet til Grenaa, så står netop erhvervsdelen og flagrer? Vil Viden Djurs fortsætte? Kan en ny aktør tage over? Kan de værkstedslokaler, som STU (Følle, snart Mørke), PGU Rosenholm (Hornslet og Rønde) og FGU (Ryomgård) benyttes af en ny aktør?
Debatten i byrådssalen afspejlede ingenlunde den variation i Syddjurs unges valg af livsvej, som er meget mere end Linje 10 og EUD10?
559 unge gik ud af 9. klasse i juni 2022. Den 1. november var de at finde her:
- 35 pct. går på efterskole.
- 21 pct. går på gymnasium (STX, HHX, HTX og HF).
- 19 pct. er ovre i kategorien ANDET (10. klasse på privatskole, heltidsundervisning/HU, arbejde(fuldtid eller deltid, FGU, STU, fritagelse (pga. sygdom eller andre aktuelle omstændigheder, som forhindrer den unge i at komme i gang med enten uddannelse eller arbejde), højskoleophold eller udlandsophold.)
- 14 pct. går på Linje 10 i Rønde - en lille del på 10KCD i Grenaa.
- 10 pct. går på EUD10/EUD/EUX.
289 unge gik ud af 10. klasse i juni 2022. Den 1. november var de at finde her:
- 58 pct. går på gymnasium (STX, HHX, HTX og HF).
- 23 pct. går på EUD10/EUD/EUX.
- 16 pct. er ovre i kategorien ANDET (Andet betyder i denne sammenhæng, at de unge er i andre tilbud/aktiviteter som eksempelvis 10. klasse på efterskole, arbejde (fuldtid eller deltid), FGU, STU, fritagelse (pga. sygdom eller andre aktuelle omstændigheder, som forhindrer den uge i at komme i gang med enten uddannelse eller arbejde), højskoleophold eller udlandsophold).
- 2 pct. går på efterskole.
Summa summarum: Politikere og embedsmænd får et travlt forår med at nærstudere rapporten ’Optag og fuldførelse på EUD’, og de tiltag, der heri foreslås for at få flere unge til at begynde en erhvervsuddannelse.
Ovenstående tal viser, at det ikke gøres ved at skrotte Linje 10 på Rønde Skole, som Venstre havde som dagsorden. Der skal helt andre og tidligere indsatser til, hvis flere unge tidligt i deres liv skal spores ind på, at de udmærket kan starte som tømrer og bygge løbende videre på denne uddannelse for at ende som arkitekt - vel at mærke uden at gå gymnasievejen.