Landmændenes formand tæt på at dømme politikerne for nøl

»Det er enormt vigtigt for landbruget på Djursland, at vi får et fælles biogasanlæg. Vi har som erhverv brug for større strukturelle ændringer for at komme i mål med vores reduktion. Et fælles biogasanlæg, hvor langt de fleste landbrug kan være med, er den eneste rigtige løsning. Lige nu har vi en unik mulighed for, at dette projekt kan lykkes, fordi Brdr. Thorsen Biogas I/S har investorer klar – jeg kan ikke se, at det er en mulighed at afvise dette projekt,« lyder det fra Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening.

Investeringen er oppe i klassen 6-700 millioner kroner.

Dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65 pct. frem mod 2030. Det blev aftalt for et år siden af et bredt flertal i Folketinget: Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Landbrugserhvervet skal derefter arbejde henimod at være fuldstændig klimaneutral i 2050.

Hvis landmændene på Djursland skal komme i mål, så har landbruget på Djursland brug for et fælles biogasanlæg, ifølge Gæmelke.

Djursland Landboforening står bag en arbejdsgruppe af landmænd, som de sidste par år har arbejdet på forskellige løsningsmodeller for, hvordan man på Djursland kan få et fælles biogasanlæg.

»Landmændene på Djursland har allerede vist, at de bakker op om den grønne opstilling og om et nyt fælles biogasanlæg. Mere end 100 landmænd har meldt sig som både leverandør og modtager af biomasse, og der kommer løbende flere til,« noterer Hans Gæmelke.

Et skud i bøssen

For landmændene på Djursland er projektet på Østenfjeldvej ved Nimtofte, hvor Brdr. Thorsen Biogas I/S i forvejen driver et biogasanlæg, som det er planen at opgradere i en langt større målestok end det nuværende, enten eller.

Der er enighed om, at den nuværende placering vil være ideel i forhold til infrastrukturen og logistikken.

Der er her et Djurslandsprojekt kan realiseres, og der er kun et skud i bøssen, er der også bred enighed om. Men politisk er man nølende, fordi en anden stor spiller rent erhvervsmæssigt, Djurs Sommerland, har store planer for fremtiden, og det frygter politikere og embedsmænd vil konflikte med biogasprojektet.

Det er imidlertid ikke kun landbruget, som står overfor et klimamål, det gør landets kommuner også.

»Et biogasanlæg vil både komme landmændenes og kommunernes klimaregnskab til gode. Djursland Landboforening har i samarbejde med Syddjurs Kommune underskrevet en Klimapartnerskabsaftale, hvor vi har lovet hinanden, at vi jagter de grønne løsninger – et biogasanlæg vil være et stort skridt på vejen henimod at nå vores fælles mål,« mener Hans Gæmelke.

Fylder på Djursland

Gæmelke henviser til, at landbruget på Djursland ikke er ubetydelig spiller.

Fødevareklyngen alene står for 10,6% af beskæftigelsen i Norddjurs og 8,2% i Syddjurs Kommune, så landbruget beskæftiger en ikke ubetydelig del af de to kommuners borgere.

»Når der kommer nogen med en pose penge, som de vil bruge på at lave en stor grøn omstilling, og man til og med har et helt erhverv, der bakker op om projektet, så skal man bare sige ja-tak. Landbruget har brug for et fælles biogasanlæg for at komme i mål med vores reduktion, og vi har brug for, at myndighederne tager det alvorligt og bakker op om den grønne omstilling.«