Alle regeringer har en drøm at befri - bliver det ved drømmen?

’Frisættelse’ er blevet et ord, der går igen og igen hos de senere års regeringer, hvad enten den har været af rød, blå eller violet observans.

I Den Danske Ordbog står der om ’Frisættelse’:

1. Frigøre fra noget hæmmende, begrænsende, kontrollerende eller undertrykkende.

»Min væsentligste ledelsesopgave er at frisætte al den personenergi, Novo Nordisk rummer.«

2. Afskedige.

Det er den første betydning af ordet, der er interessant, når talen falder på den offentlige sektor og ældreområdet.

På ældreområdet har fortællingen om frisættelse haft afsæt i en fortælling om bureaukrati og tidstyranni, som alle fra Poul Nyrup Rasmussen over Thyra Frank til Mette Frederiksen har bidraget til.

Nyt er det, at frisættelse nu også handler om apati, ansvarsforflygtigelse og forråelse, som bureaukrati kan føre med sig.

Gæt en regering

Regeringsgrundlaget for den nydannede regering er da heller ikke til at tage fejl af, når det gælder ’Frisættelse’. Det står printet med neon i det 63 sider lange regeringsgrundlag, som kom ud af de seks ugers forhandlinger efter folketingsvalget 1. november.

Men det er imidlertid ikke så banebrydende, som Mette Frederiksen & co. gerne vil fortælle, selv om hun de øvrige betoner, at nu skal der sættes turbo på. Måske lige indtil, at det næste eksempel ruller om skærmen med et ældre menneske, der blevet ilde behandlet på et plejehjem. Det plejer at kalde på forargelsen hos alle dele af Folketinget og et forlangende om, at nu skal regler, tilsyn og lovgivning strammes.

Men læs bare med her, hvad tre af de seneste års regeringer havde som ambition om ’Frisættelse’, da de præsenterede deres regeringsgrundlag.

Det er tilladt at gætte kære læser, hvilken regeringen der er tale om?

Eks. 1:

»Vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukratisering og forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde. Regelforenkling skal bidrage til, at medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver.«

Eks. 2:

»Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Det skal sikre, at den offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod resultater - effektivitet, kvalitet og serviceniveau - og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Øget fokus på resultater vil skabe rum for større fagligt ansvar og give plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning. Det vil forbedre kvaliteten og frigøre ressourcer til bedre service for borgerne, og det vil gøre faglig stolthed og arbejdsglæde til drivkraft i udvikling af servicen til borgerne.«

Eks. 3:

»Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund. Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde. Et plejehjem skal igen være mere et hjem end en institution, og vi har grundlæggende tillid til, at forældre, børn, lærere og ledere er dem, der selv skaber den bedste skole.«

Ikke Værdig Hjemmepleje

For god ordens skyld, så er citatet i eksempel 3 ikke hentet fra Syddjurs Kommunes ingangværende projekt ’Værdig Hjemmepleje’.

Det kunne man ellers forledes til at tro. Læs bare, hvad tidligere formand for ældreområdet i Syddjurs Jan Fischer (A) drømte i et læserbrev i Lokalavisen 6. maj 2021:

Man har lov til at drømme, men drømmen kan gå i opfyldelse.«

Drømmen har altså levet i mange år i mange regeringer. Den er åbenbart sværere at gøre til virkelighed, når det kommer til stykket, og måske bliver det bare ved drømmen?