Budgettet forhandles bedst bag lukkede døre

Det er årets vigtigste opgave for en kommunalbestyrelse at sammensætte et budget og få pengene til at passe til de opgaver, der skal løses.

I de 98 danske kommuner er der stor forskel på graden af åbenhed i det politiske arbejde, der hvert år fører til det budget, som kommunen har som redskab for, hvad der er råd til - og hvad der ikke er råd til. Og hvordan der prioriteres og fordeles penge mellem børn, unge og ældre. Penge til skoler, børnehaver og plejecentre. Og hvordan borgerne skal betale regningen i form af skat og gebyrer til kommunekassen.

I Norddjurs Kommune kører man efter en model, hvor politikerne bag lukkede døre laver en budgetaftale, hvor parterne forpligter sig til ikke at komme med ændringsforslag og stemme ned, hvad andre kommer på bordet med - inden budgettet er førstebehandlet og der er holdt borgermøde. De seneste år dog med den variant, at man først aftaler en såkaldt budgetskitse, som så senere bliver til en budgetaftale, hvor erfaringen er, at det ikke er mange kommaer, der ændres i den proces, når et flertal først er blevet enige.

Og sådan bliver det også, når kommunalpolitikerne skal forhandle budgettet på plads senere i år.

SF mødte til det seneste kommunalbestyrelsesmøde med et forslag, hvor man tydeligvis havde skelet til nabokommunen Syddjurs, hvor det tekniske budget er præsenteret på kommunens hjemmeside og der holdes borgermøde inden politikerne sætter sig til forhandlingsbordet.

Modellen fungerer

»Vi har efterhånden fået en model i Norddjurs Kommune, som fungerer - og som vi løbende justerer, hvis vi oplever, at noget er uhensigtsmæssigt. Det gør vi i år ved at lægge et ekstra borgermøde ind, så der nu holdes et i både den vestlige del af kommunen og et i Grenaa, som vi også streamer på nettet,« sagde borgmester Kasper Bjerregaard, (V), som indledning - og opfordrede borgerne til allerede fra 1. marts til at indsende forslag til budgettet.

Kasper Vindbjerg fra SF motiverede forslaget om at åbne budgetproceduren bare en smule op således: »Vi så i november og december nogle sager, hvor der var ønsker om en høringsproces inden vi som politikere skulle træffe en afgørelse. Det viste for os i SF, at uanset hvor svært det er, så skal man lytte til de borgere, der rammes af vores beslutninger. Det var der stor debat om og det fyldte ret meget, at man efterlyste en mere åben proces og større gennemsigtighed. Og med det i frisk erindring, foreslår vi at ændre på vores budgetprocedure. Budgettet er den største og vigtigste beslutning for alle i kommunen hvert eneste år,« sagde Kasper Vindbjerg.

SF-forslaget lød på, at budgetproceduren åbnes med et oplæg fra forvaltningen, som skal tage udgangspunkt i organisationens behov og de udvalgsdrøftelser og analyser, som er lavet.

Mere offentlighed

»Hvad er de kritiske behov set med organisationens øjne? Det skal være udgangspunktet for en offentlig høring, hvor vi kan få input fra borgere, medarbejdere, erhvervsliv, foreninger og råd som for eksempel Handicaprådet og Ældrerådet. Mangler der noget? Er der noget, der fylder for meget eller for lidt? Eller er det lige tilpas? Og derefter skal vi så i gang med de politiske forhandlinger og hvor partierne får mulighed for at sætte deres aftryk. Hvad har vi lært af høringssvarene? Så tretrinsraketten indeholder, at vi først spørger os for i organisationen, så offentligheden og til sidst det politiske niveau. Så vi ønsker altså en høring inden politisk stillingtagen og en åben proces med en større gennemsigtighed,« sagde Kasper Vindbjerg.

Men forslaget fik kun opbakning fra Enhedslistens Ulf Harbo - og dermed kun fire stemmer for. Alle andre var imod.

Kan give uro

Den socialdemokratiske gruppeformand Lars Møller begrundede afvisningen sådan: »Vi stemmer imod, fordi vi mener, at SF med det her forslag starter helt forkert på budgetproceduren. Budgetforhandlingerne er og skal være politiske. Det er her partierne kommer til orde. Hvis man starter budgetproceduren med et oplæg fra forvaltningen, som præsenteres offentligt, så vil det sætte dagsordenen for de drøftelser, der kommer. Og det er helt forkert efter vore mening. Vi mener den politiske debat skal på banen først - så må høringerne lægges ind siden hen. Vi har set eksempler på, at når der kommer forvaltningsoplæg ud offentligt, så sætter det frygt i skoler, haller og så videre, alt efter hvad der står i oplæggene fra forvaltningen. Det kan være ting som ikke har en politisk gang på jord, og som skaber uro. Vi er ikke imod åbenhed, men høringerne skal først være der, når vi som politikere har været på banen.«

Enhedslistens Ulf Harbo var enig med SF i, at man godt kunne sætte det tekniske budget i høring.

»Men måske ikke alle mulige tanker og forslag fra forvaltningen, fordi det kan skabe mere uro, end godt er. Men borgmesterens første udkast til et budget kan godt være kendt hos borgerne. Vi tror på mere dialog, mere debat - i stedet for, at vi som politikere sidder i et lukket rum og tror, at vi kan styre processen. Måske vi endog kunne blive klogere af at få nogle flere input udefra,« mente han.

Venstre var heller ikke for at ændre på budgetproceduren.

»Vi har engang været med til at udsende et sparekatalog, som gav meget uro, og det ønsker vi ikke igen,« sagde Rikke Albæk Jørgensen.

På samme linje var Sebastian Rode-Møller Grauert fra Liberal Alliance.

»Vi er generelt for mere åbenhed og mere borgerinddragelse, men ikke lige her. At udsende et budgetforslag, som er lavet af forvaltningen, kan skabe noget, som måske er helt forkert i retning af, hvad vi som politikere gerne vil. det har vi som nævnt set tidligere med sparekataloger, som nævnte lukninger af skoler, som ikke blev til noget alligevel. Derfor prioriterer vi det politiske arbejde højest,« sagde han.

Sympati - og dog

Jens Kannegaard Lundager fra Nye Borgerlige kommentere således: »Et eller andet sted har jeg sympati for SFs forslag. Kan det være med til at give mere borgerinddragelse, vil det være godt. Men jeg ser nogle problemer i, at vi kører processen i et lukket rum og først melder ud, når partierne er nået til enighed. Og først derefter kommer høringssvarene. Det kan måske godt ske på et tidligere tidspunkt, men jeg ved ikke, hvordan set kan gøres. Måske er det noget, vi skal kigge på.«

Afvisningerne ærgrede Aleksander Myrhøj fra SF.

»Det lyder ikke specielt opløftende. Jeg hører sympati og jeg hører forståelse. Og jeg hører også en lyst til at stemme for. Så jeg håber, at når vi står her om et år igen, vil flere byde ind med måder på, hvordan vi kan inddrage borgerne, erhvervsliv, råd, nævn og foreninger tidligere, så vi samlet kan stå på en platform af viden, som kommunen faktisk rummer. Jeg tror det vil give en styrket, politisk proces. Jeg har hidtil som politiker haft svært ved at gennemskue, hvilke budgetelementer, som var fagligt begrundet, og hvilke elementer, der var proppet ind i borgmesterens budgetforslag af politiske hensyn. Den usikkerhed er ikke specielt behagelig at have i et forhandlingslokale. Hvem er det, der ønsker, at der bliver givet 300.000 kroner til et aller andet og hvem ønsker at, der bliver oprettet en stilling til 600.000 kroner et andet sted? Det kan være vanskeligt at identificere. Hvem står bag? Er det en politisk prioritering eller andet? Her synes jeg, at det vil være en fordel med et offentliggjort budgetforslag, som vil være transparent omkring hvornår vi tager styringen poltisk og hvornår vi læner os op af de fagfolk, som vi har ansat til. Så selv om forslaget ærgerligvist bliver stemt ned, så er døren åben til at komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det her bedre,« sagde han.

Socialdemokraternes ordfører Tom Bytoft opfordrede afslutningsvist til, at politikerne får borgmesterens budgetudspil at se noget før 17. august, fordi det ikke levner megen tid til at drøfte det, inden forhandlingerne går i gang.

Det lovede borgmester Kasper Bjerregaard at se på.

Men det bliver stadig bag lukkede døre, at budgettet skal forhandles på plads.

»Der er fuld åbenhed om vores politiske proces i Norddjurs. Det tekniske budget, der bliver godkendt i økonomiudvalget, ligger helt åbent, så alle kan forholde sig til det. men det er os, som politikere, der sætter rammen for de snakke, vi har. Det kan jeg se, at de fleste her i salen er enige i,« lød det fra borgmesteren.