Udsendte for Danmark får mindesten på Torvet

Det er sådan et forslag, som ingen tør gå imod, kunne man mene. Men det var der så alligevel og de helt store følelser blev luftet, da kommunalbestyrelsen i Norddjurs besluttede, at der til flagdagen for Danmarks udsendte 5. september i år skal afsløres en mindesten for de, der har gjort tjeneste uden for landets grænser siden 1948.

Godt nok hed dagsordenspunktet ”mindesmærke for udsendte soldater”, men flagdagen, som så dagens lys i 2009, er faktisk sat i verden for at hylde en noget større kreds, end blot de uniformerede soldater - den omfatter alle, der er eller har været udsendt fra Udenrigsministeriet, forsvaret, redningsberedskabet, politiet eller sundhedsvæsenet. Altså også diplomater, kontorfolk, læger, sygeplejersker, præster og nødhjælpsarbejdere. Og måske fik denne - bevidste eller ubevidste - manglende præcisering debatten til at fare mere eller mindre vild.

Det skal vi også have

Det er Peter Schack Poulsen fra Grenaa, der er trofast deltager i flagsdagsarrangementet på Grenaa Rådhus og aktiv i veteranarbejdet og Grenaa Marineforening, som har indsendt ansøgningen til Norddjurs Kommune. Han har motiveret den med, at der flere steder i landet er rejst en mindesten for de udsendte - og at der ved morgenkaffen sidste år var enighed rundt om bordet om, at ”sådan en skal vi da også have i Grenaa”.

Stenen er anslået til at koste Norddjurs Kommune 63.320 kroner plus moms til stenhugger, transport, forankring og andet nødvendigt arbejde, og der regnes med årlige vedligeholdelsesudgifter på godt og vel 1300 kroner.

Nej tak til Baunhøj

Sagsgennemgangen viser, at der hos veteranerne og forslagsstiller ikke var tilfredshed med den placering, som kommunens forvaltning foreslog - ved Baunhøj Mølle, hvor der i 1950 er rejst en mindesten for faldne frihedskæmpere. Placeringen blev begrundet med, at området ved Baunhøj Mølle er et fredsommeligt sted, hvor besøgende som udgangspunkt udviser respekt for omgivelserne. I Aarhus er en lignende mindesten rejst i Mindeparken ved Marselis Slot.

Men da forvaltningen og Norddjurs Kommunes veterankoordinator mødtes 27. januar med forslagsstiller og formand for Djurslands Veteraner ved Baunhøj Mølle for at drøfte placeringen af mindesmærket, blev placeringen kasseret. På vegne af Danske Veteraner fremkom distriktsrepræsentanten med et stærkt ønske om en placering centralt i Grenaa, da der lokalt i højere grad ønskes et anerkendende mindesmærke end et sted at mindes.

På den baggrund blev der foretaget en besigtigelse af pladserne foran Torvet 1 og 3. Forvaltningen gjorde i den henseende opmærksom på, at der er risiko for, at mindesmærket kan få en hård medfart fra natlige gæster på Torvet, og at mindesmærket kan blive omkranset af boder, telte med videre i forbindelse med arrangementer på Torvet.

Veteranerne fastholdt ønske om en central placering i forhold til deres traditionelle fejring, og fremsatte samtidig et ønske om, at Torvet ikke benyttes af andre på selve flagdagen. På den baggrund blev der drøftet to placeringer ved Torvet 3 i Grenaa, hvoraf en i området ved Djursland Bank umiddelbart var den foretrukne.

Politisk modstand

Sagen gik glat igennem Kultur og Fritidsudvalget, men i Økonomiudvalget stemte socialdemokraten Tom Bytoft og Enhedslistens Ulf Harbo imod forslaget.

Til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde var Tom Bytoft fraværende, så det blev Ulf Harbo, der ene mand måtte forklare modstanden, mens den store flertalsgruppe omfattede både en mangeårig garderformand og et medlem med tætte familierelationer til en udsendt samt en udvalgsformand, som ikke havde forrettet militærtjeneste på grund af frinummer ved sessionen. Mindst èn militærnægter talte flertalsgruppen også.

I debatten blev der refereret til, at Tom Bytofts modstand mod en mindesten for de udsendte har baggrund i, at han ikke mener, det er en kommunal opgave, men at staten skal tage sig af det - fordi det er staten, der sender danskere ud på tjeneste. Og at man ikke skal støtte en krigsindustri.

Ulf Harbo erklærede sig som pacifist - og mindede om, at Danmark ikke altid har været heldig med at blande sig i krige rundt omkring i verden - for eksempel i Irak med det argument, at landet var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, hvilket ikke var sandt. Og whistlebloweren, som afslørede dette, endte i et dansk fængsel.

Broget billede

»Så det er ikke kun freden, vi kæmper for, når vi sender soldater ud. Nogle gange er det et mere broget billede, og nogle gange er vi med i krige, som skaber flere problemer, end de løser. Det har vi set i Afghanistan og i Irak. Så min pointe er, at fredsbevarende styrker har et meningsfuldt og godt formål. Men det er der ikke ved at være en krigsførende nation,« sagde han.

Socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen, der er formand for Kultur og Fritidsudvalget, mente en mindesten vil være en hyldest, som falder i naturlig forlængelse af de mindesten, der er rejst for de danske frihedskæmpere under anden verdenskrig.

Partifællen Jan Petersen, der som borgmester har deltaget i mange af flagdagene, forklarede sit synspunkt således:

»Vi kan altid forholde os til, om det nu var rigtigt at deltage i den og den opgave, Irak eller Afghanistan eller hvad det er. Personligt synes jeg, at det var forkert, da Danmark gik ind i Irak på det grundlag, som det blev besluttet på. Men de, der vendte hjem fra Irak, vil jeg godt være med til at hylde, fordi de har givet et offer, som vi andre må respektere. Jeg har mødt veteranerne. Nogle deltager i flagdagen og kommer med stolthed og glæde, men der er også nogle, som ikke dukker op, fordi deres liv og deres tilstand er forandret, så de har det vanskeligt med at være sammen med andre.«

Stemmen knækkede

Den konservative Niels Skov Pedersen - med De Danske Garderforeningers nål på jakken - var ked af, at der ikke var enighed i denne sag - og at man diskuterede dansk indsats rundt omkring i verden.

»Det her handler om mennesker, som har betalt en pris og løst en opgave, som de er blevet bedt om - og har betalt en pris,« sagde han inden stemmen knækkede og en tåre eller to pressede sig på i hans øjne.

»Når man er soldat, så parerer man ordre. Det skal man have respekt for. Og derfor skal mindestenen også kunne tage imod en veteran, som måske foretrækker i en sen nattetime foretrækker at komme forbi og mindes deres indsats,« sagde en nu meget berørt Niels Skov Pedersen.

Det fik Ulf Harbo til at kvittere.

»Jeg har intet imod, at vi støtter en mindesten i Grenaa, og jeg er da ked af det, hvis jeg har gjort dig, Niels Skov Pedersen, ked af det. Men jeg synes det er vigtigt, at vi ser hinanden i øjnene og også tør se sandheden i øjnene. Og erkender, at det ikke altid har været lige smart at sende danske soldater ud. det skal man have lov til at være kritisk over for.

Fælles historie

SFs Kasper Vindbjerg var tilhænger af lokale samlingspunkter.

»De er gode, fordi de skaber en fælles forståelse. Noget, man kan samles om og stå omkring, og vi kender det allesammen, når vi står i parker, ved søer og monumenter. Det er med til at skabe en fælles historie og det er rigtig positivt,« sagde han - han mente, også økonomisk, at kommunen med det foreslåede havde fået et rigtig, rigtig godt tilbud.

Venstres Benno Blæsild var med på, at en sådan debat ofte ender i de helt høje luftlag og handler om de store principper.

»En mindesten er en meget håndgribelig påmindelse om noget, som måske er abstrakt eller langt væk. Selv om jeg heller ikke har været soldat - men dog chef for et krigsskib - Fregatten Jylland - med 48 kanoner, så er jeg lodret uenig med alle pacifister. Det er kun staten, der har ret til at være legal voldsudøver. Det gør staten indadtil med politiet og udadtil med sin hær. Vi er desværre nødt til at dette, for ellers er der nogen, som tror, at vi ikke er i stand til at forsvare os,« sagde han og mente, at det mindste, man kan gøre for at hædre de, der melder sig til at gøre tjeneste for Danmark, er at rejse stenen.

Det fik borgmester Kasper Bjerregaard til at minde om, at det godt kan være debatten var spændende, men måske den ville have godt af at blive holdt på sporet.

Og det hjalp Allan Gjersbøl Jørgensen med, da han forklarede, hvorfor han går ind for en placering af mindestenen tæt ved Djurslands Bank.

»Her opnår man størst synlighed og mindestenen kommer i større sammenhæng med det øvrige torv,« sagde han.

Afstemningen viste, at kun Ulf Harbo var imod mindestenen - og alle andre stemte for.