Byrødder raser over udenomssnak fra forvaltning: »Vi har krav på, at blive ordentligt oplyst«

Ni konkrete spørgsmål. Nul konkrete svar.

Fire politikere fra Aarhus Byråd er voldsomt frustrerede over forvaltningen i forbindelse med en såkaldt 10-dages forespørgsel, de har sendt til borgmester Jacob Bundsgaard (S) i forbindelse med sagen om udvidelse af Aarhus Havn.

Politikerne, Metin Aydin (RV), Jakob Søgaard Clausen (DD), Henrik Arens (UFP) og Thure Hastrup (UFP), forsøgte i forespørgslen at udfritte borgmesteren om klapning ved Fløjstrup Strand og de politiske forhandlinger om havneudvidelsen. En sag, som Din Avis Aarhus har dækket den seneste tid.

Kort fortalt handler sagen om, at Aarhus Havn på flere måder har fået at vide af Miljøstyrelsen, at klapning ved Fløjstrup Strand ikke kan lade sig gøre. Et referat fra et møde mellem parterne 7. oktober 2022 viser, at styrelsen fire gange affejer havnens forslag til klapning i vandet ved det sydlige Aarhus og opfordrer havnen til at finde en anden lokation. Få uger efter beder havnen styrelsen om at sætte sagsbehandlingen i bero.

Den information når dog aldrig byrådet, og fire måneder senere er klapning ved Fløjstrup Strand en stor del af de politiske forhandlinger.

Politikerne, som har fremsendt 10-dages forespørgslen i sagen, har undret sig over, hvorfor oplysningen om, at Miljøstyrelsen næppe vil tillade klapning ved Fløjstrup Strand, ikke blev præsenteret for byrådet, og der er blevet spekuleret i, om borgmesteren vidste det og brugte sin viden strategisk i forhandlingerne, så han kunne give forligspartierne en sejr, der reelt ikke var en sejr.

»Frustrerende«

Derfor har de spurgt til, hvem der vidste hvad og hvornår, og om de ikke burde have været orienteret.

Det undlader borgmesteren og hans forvaltning dog helt at svare på.

»Det er meget frustrerende, at vi ikke kan få de oplysninger, vi beder om,« siger Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen til Din Avis Aarhus.

10-dages forespørgsler er en service til lokalpolitikerne og deres demokratiske mulighed for at få belyst emner, som de finder vigtige. Her skal rådmænd og forvaltninger hjælpe med at få faktuelle forhold på bordet.

Men det sker ikke i besvarelsen til de fire politikere, mener de.

»Det burde være en selvfølge, at vi får de oplysninger, vi har behov for. Vi har krav på at blive ordentligt oplyst, og det er vi ikke her. Det er skuffende for lokaldemokratiet,« siger Metin Aydin (RV).

I stedet for at svare på de ni konkrete spørgsmål, der bliver stillet, angriber forvaltningen præmissen i politikernes første spørgsmål: ”Hvornår fik Aarhus Havn besked fra Miljøstyrelsen om, at der ikke vil blive givet tilladelse til klapning (...)”.

Det fik havnen nemlig strengt taget ikke besked på. Havnen har fået afvisninger og opfordringer, men ikke en officiel afgørelse fra styrelsen. Med den semantiske øvelse kan forvaltningen således undlade helt at svare på eks., hvornår borgmesteren, forvaltningen og Teknik og Miljø-rådmanden fik viden om styrelsens holdning til klap-spørgsmålet.

I stedet får politikerne en besvarelse fra Aarhus Havn:

»Det er ikke korrekt, at Miljøstyrelsen har givet Aarhus Havn besked om, at der ikke vil blive givet tilladelse til klapning (...),« lyder det, hvorefter havnen fortæller, at man har sat ansøgningen om klapningstilladelse i bero, og at det politisk er vedtaget at droppe klapning ved Fløjstrup Strand.

Sender en ny

Jakob Søgaard Clausen undrer sig over, at man fra forvaltningens side, ifølge ham, vælger at læse spørgsmålene i ond tro og leverer udenomssnak.

»Jeg finder det kritisabelt, at man laver sådan en finte. Jeg synes faktisk, at det fremgår ret klart, hvad vi gerne vil vide og gerne vil frem til. Men det vælger man så bevidst ikke at svare på, og det er frustrerende,« siger Jakob Søgaard Clausen og fortsætter:

»Her kan man bare se, at forvaltningen ligger meget under for, hvem der er den politiske chef. Og det er en stor udfordring for os, som bare er ganske almindelige fritidspolitikere, der forsøger at lave et stykke politisk arbejde i Aarhus. Vi er stort set ladt alene, og der er heller ikke megen hjælp at hente fra det, der skulle være en neutral forvaltning.«

Samme undren har Metin Aydin.

»Jeg oplever det, som om man ikke ønsker at svare på de spørgsmål, vi stiller, og jeg er ærgerlig over, at vi som politikere lejlighedvist skal bruge så meget tid på at forsøge at afdække alt det, som vi skal vide i en forhandling, via dagspressen. Men for mig handler denne sag ikke om semantik, men om hvorvidt byrådets partier er blevet ordentligt oplyst forud for forhandlingerne om havneudvidelsen, og det må man konstatere, at de ikke er. Ikke via de officielle kanaler i hvert fald,« siger han.

For Jakob Søgaard Clausen er det især vigtigt at vide, hvad borgmesteren vidste, fordi det ifølge ham har betydning for forhandlingskulturen i Aarhus Byråd, og om man kan stole på, at man som lokalpolitiker ikke bliver ført bag lyset.

»Vi har brug for at få ud i det åbne, hvad det er for nogle forhandlinger, der har været, og hvilke præmisser de er foregået på. Der er ikke nogen grund til, at noget skal være lukket, og at der ikke bliver informeret om, hvad der er op og ned. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor borgmesteren ikke bare lægger alt frem, hvis der ikke er noget at komme efter,« siger han og opfordrer partierne bag havneforliget til også at reagere.

»SF, Konservative og Venstre bør komme på banen i den her sag. Det er dem, der har solgt beslutningen om klapning som det helt store forhandlingsresultat, og det er der meget, der tyder på, at det ikke er. Derfor er det interessant at vide, om det har tænkt sig at slå ring om borgmesteren, og om især Venstre vil acceptere at tingene foregår på den her måde.«

De fire politikere har nu tænkt sig at ændre i formuleringerne og gensende spørgsmålene i en ny 10-dages forespørgsel.

Din Avis Aarhus har forelagt kritikken for Borgmesterens Afdeling og anmodet om et interview. Magistratsafdelingen henviser til juridisk chef, Christian Mølgaard. Han afviser at svare på spørgsmål, men skriver, at byrådsmedlemmerne kan sende en ny forespørgsel, hvis de ikke finder sig tilstrækkeligt oplyst.