Fortsæt til indhold

Enhedslisten: Skolerne skal ikke tvinges til at proppe bestemt opfattelse af demokratiet ned i maverne på børnene

Et flertal i Familie-, børne- og læringsudvalget vil gøre det obligatorisk for skolerne i Syddjurs Kommune at deltage i Skolevalg, der afholdes den 1. februar 2024.

Politik

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen har gjort brug af sin standsningsret i Familie-, børne- og læringsudvalget.

Det er sket, fordi resten af udvalget er stemt for, at det bliver obligatorisk for skolerne i Syddjurs Kommune at deltage i Skolevalg, der afholdes 1. februar 2024.

Udvalgets ønsker tillige efterfølgende en opsamling på afholdelsen i forhold til at vurdere, om det fremover skal være obligatorisk.

Alle skoler med 8., 9. og 10. klasse kan være med i Skolevalg, og det er gratis at deltage.

Det arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og finder sted hvert andet år.

Omkring 80.000 elever fra ca. 700 skoler fra hele landet deltager sædvanligvis i Skolevalg.

Udskrives af statsministeren

Skolevalg bliver udskrevet af statsministeren en søndag i januar på traditionel voksenvis.

Dermed begynder tre intense uger for skoleeleverne i samfundsfag og dansk.

De skal orientere sig i politiske mærkesager, lave nyhedsindslag og deltage i politiske debatter med ungdomspartier.

På valgdagen bliver der udleveret valgkort og stemmesedler, og eleverne skal så sætte kryds ved det parti, de selv mener, de er mest enig med.

Det hele slutter med valgfest på Christiansborg, hvorfra offentliggørelsen af landsdelsresultater og det endelige valgresultat sendes live på tv ‒ lige som ved et rigtigt folketingsvalg.

Deltagende skoler skal stille med en valgansvarlig og en valgkontrollant, typisk skolelederen og en samfundsfagslærer.

Den valgsansvarlige har ansvaret for opstilling af valgstedet og for at bringe informationer videre til elever og lærere samt for at arrangere eventuelle debatter på skolen.

Valgkontrollanten sørger for stemmeoptælling, typisk i samarbejde med elevrådet, og for indberetning af valgresultatet.

Offentlig debat

Jesper Yde Knudsen har i udvalget fået protokolleret, at han ikke kan tiltræde, at skolerne skal pålægges at følge et bestemt forløb om demokrati og bruge sparsomme ressourcer på skolevalget.

Det er gratis for skolerne at deltage i Skolevalg. Dog skal de personalemæssige ressourcer til gennemførelse af forløbet afholdes inden for de enkelte skolers budgetter.

Når Enhedslistens frontman har gjort brug af standsningsretten, får det som automatisk konsekvens, at debatten løftes op på den kommende dagsorden i Byrådet onsdag 31. maj.

Herefter er det Byrådet, der træffer den endelige beslutning.

Den kommer selvfølgelig ikke til at afvige fra flertallets i Familie-, børne- og læringsudvalget.

Men ved at løfte debatten op i byrådssalen får Enhedslisten lejlighed til at markere offentligt, at partiet har en anden og bredere opfattelse af demokrati end de øvrige partier i Byrådet.

Enhedslisten støtter ligesom de andre det borgerlige demokrati, det parlamentariske demokrati eller det repræsentative demokrati. Hvad man nu end foretrækker at kalde det. Det demokrati, der kommer til udtryk, når vælgerne drager til stemmeurnerne og sammensætter et Byråd, et Regionsråd og et Folketing.

Grundloven sikrer det demokratiske princip om, at det er borgerne, der bestemmer, hvem der vælges til en plads i parlamentet.

Basis-overbygning

Men for Enhedslisten er det en alt for snæver og samfundsbevarende opfattelse af demokratiet i henhold til en dynamisk marxistisk basis-overbygnings-model

Samfundets basis er det økonomiske grundlag: 1. Produktivkræfterne, dvs. de redskaber, der bruges i produktionen, herunder især den menneskelige arbejdskraft. 2. Produktionsforholdene, som er de måder, produktionen er organiseret på, dvs. ejendomsforholdene til produktionsmidlerne. 3. Produktionsbetingelserne, dvs. råstoffer og almene miljømæssige betingelser for produktionen.

Overbygningen består af de herskende juridiske, politiske, ideologiske og sociale forestillinger og institutioner i samfundet, som afspejler forholdene i basis, f.eks. domstolene, parlamentet og regeringen.

Basis og overbygning kan gensidigt påvirke hinanden, idet de står i et dialektisk forhold til hinanden, men overbygningen kan kun ændres på afgørende måde, hvis der sker ændringer i basis, hvilket ifølge teorien må ske gennem klassekamp. (Kilde: Samfundsfag.dk).

For Enhedslisten er aktiviteterne i bevægelser, som fagbevægelsen, kvindebevægelsen, miljøbevægelsen m.fl., altafgørende forudsætninger for at brede demokratiet ud til de mange og herfra skabe forandringer.

Hele Familie-, børne- og læringsudvalget besluttede i øvrigt på mødet 7. februar 2023, at der skal afholdes en Ungerigsdag for elevrådene i november 2023.

Jesper Yde Knudsen skriver på facebook:

»Jeg har ikke noget problem med at skoler vælger at benytte sig af det tre uger lange undervisningsforløb og deltager i skolevalget, det er helt fint. Jeg er bare imod at politikerne tvinger alle skoler til på det samme tidspunkt at deltage i dette forløb og i skolevalget.

Politikerne har i forvejen stillet rigeligt med krav til skolerne samtidig med at man med skolereform, testkrav, indgreb i overenskomster og nedskæringer har gjort det sværere for skolerne at levere undervisning af høj kvalitet og rammerne for glade børn der trives.

I en situation, hvor vi ved at skolerne lige om lidt kan blive udsat for sparekrav på mange millioner virker det specielt uansvarligt at pålægge skolerne nye opgaver der ikke er strengt nødvendige.

Jeg har fuld tillid til at skolerne lærer børnene om demokrati og at skolerne selv kan finde ud af, hvordan de bedst gør det. Det mener jeg ikke at politikerne skal blande sig i.«