Sommerstatus på lokalpolitikernes grundform

Ved indgangen til sommerferien er det oplagt at gøre status på Byrådets gøren og laden efter halvandet år i stolene. Kommunalvalget i november 2021 affødte et generationsskifte på flere måder.

En række spritnye ansigter var lige pludselig med i de hellige haller. De glimrede ikke ved, at de havde øvet sig ret meget og været en del af en politisk forening i mange år, før de tog springet ind i lokalpolitik. Flere af dem havde endog først fået deres partibog i hånden og afklaret deres politiske ståsted i en håndevending, så de tidsnok kunne blive skrevet på kandidatlisterne.

Det har betydet, at læringskurven har været stejl.

I går rendte du rundt og troede, at lokalpolitik var et teselskab for hattedamer, og så erfarer du pludselig, at dine holdninger har politiske konsekvenser for mange borgere.

Generationsskiftet til en yngre kreds af politikere har medført, at den politiske kultur er blevet en anden.

Lysten til at debattere på byrådsmøderne har været forsvindende, men har dog bedret sig i takt med, at det nye kuld er blevet klædt på.

Det burde naturligvis være obligatorisk for enhver politiker, at man kan rejse sig op i en byrådssal og forklare, hvorfor man har den holdning og bringe nye sider til en sag.

Også uden at bruge frasen: ”Meget er allerede sagt, så jeg kan kun gentage.”

I det gamle Byråd var stillingen 14-13 i venstrefløjens favør. Mindretallet bestod af Konservative, Venstre og Radikale Venstre.

Flertallet af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Alternativet. Det afspejlede sig i flere omgange, bl.a. når de kommunale budgetter skulle vedtages.

I det nye Byråd er der fortsat flertal til venstre, hvis man gør tingene op efter en traditionel politisk skala.

Mindretallet består nu af Konservative, Nye Borgerlige og Venstre. Flertallet af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Sidstnævnte markerede allerede på valgnatten, at de nye folk i spidsen for partiet var mere til ’venstre’ end til ’højre’. En kovending, som Radikales enlige byrod, Heine Skovbak Iversen, har stået i spidsen for.

Mens Radikales tidligere byrådsmedlem Jan Kjær Madsen agerede som fri fugl og som oftest var i opposition til venstrefløjen, har Heine Skovbak Iversen lagt sit lod i borgmester Michael Stegger Jensens kurv.

Et politisk paradigmeskifte af pæne dimensioner.

Mens afgørende spillere som Claus Wistoft (V) og Tommy Bøgehøj (C) har overladt scenen til yngre kræfter, fortsætter en anden fra samme hold, SFs Kirstine Bille, med at hænge på.

Det er dog tydeligt, at hun ikke længere har den pondus i partiet og lyst til at sætte politiske dagsordener som tidligere.

Internt i Socialdemokratiet har politisk ordfører Ole Sønderskov Hansen sat sig sikkert og solidt på magten.

Gruppeformand Michael Aakjær virker til at have tankerne helt andre steder.

Til gengæld har Enhedslistens begavede magtspiller Jesper Yde Knudsen det som en guldfisk i et vandbassin.

Han præsterer med to mandater at præge de lokalpolitiske beslutninger i et omfang, der er opsigtsvækkende.

Bliv ikke overrasket, hvis det kommer til udtryk under de kommende budgetforhandlinger.