Sparefidus kan ende med 0 kroner i kassen - og det vil svække demokratiet, siger ekspert

Regeringen har pålagt danske kommuner at spare på administrationen fra 2024.

Derfor er man på rådhuset i gang med at kigge på, hvor man kan finde de besparelser forud for efterårets budgetforhandlinger, og det kan ende med at koste en særlig Aarhus-ordning livet.

Ordningen hedder 10-dages forespørgsler. Kort fortalt kan lokalpolitikerne med disse afkræve embedsværket svar på sager og spørgsmål om dette og hint inden for en frist på 10 dage. Det hele er offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Det bruger embedsværket tid og kræfter på, og derfor har Borgmesterens Afdeling og kommunens direktører besluttet at undersøge, hvor mange ressourcer der bruges, og om man her kan finde nogle besparelser.

»Det er fornuftigt at se på alle vores udgiftsposter, men jeg synes, det er betænkeligt at skære i et system, som er med til at sikre transparens, og at man får svar rettidigt til de drøftelser, som svarene kan være afgørende for,« lyder bekymringen fra de radikales Metin Aydin, som tvivler på, at der faktisk er en besparelse at hente, da politikerne uanset ville kunne få svar via andre kanaler.

Koster over 1 mio. kr.

I undersøgelsen har man taget udgangspunkt i antal forespørgsler og besvarelser i en måned fra april til maj. I perioden blev det til 16 spørgsmål og svar, og det tog i gennemsnit 14 timer pr. forespørgsel.

Tilføjet en cirka-timeløn for embedsmænd og chefer på 772 kr. giver det 10.800 kr. pr. forespørgsel.

På den måde har man regnet sig frem til, at ordningen kostede 1,5 mio. kr. i 2021, mens det sidste år beløb sig til 1,17 mio. kr. I år forventes prisen at være i samme leje.

Resultatet får Socialdemokratiet til at opfordre kollegaerne i byrådet til mådehold.

»Det er godt, at tallene er kommet frem, og vi vil gerne appellere til, at hvert enkelt byrådsmedlem virkelig tænker sig godt om, før der stilles 10-dages forespørgsler,« siger politisk ordfører, Jasmine Søgaard.

Det er ikke dit indtryk, at de tænker sig om inden?

»Det er et vigtigt demokratisk værktøj, men det er også mit indtryk, at det bruges politisk, fordi man gerne vil have nogle sager frem i mediernes søgelys. Det er helt fair, for medierne er demokratiets vagthund, så I skal have mulighed for at vide, hvad vi politikere interesserer os for, men man kunne måske også få medierne på en sag på anden vis.«

Så de misbruger det, fordi pressen holder øje?

»Det kunne godt tænkes...,« siger Jasmine Søgaard og pointerer, at politikerne også kan stille spørgsmål i deres respektive udvalg, i byrådssalen eller uformelt til forvaltning og rådmænd.

»Voldsomt problematisk«

Alle lokalpolitikere kan benytte forespørgselsordningen, men den bruges især af de mindre partier, som har få ressourcer og ikke er velsignet med embedsmænd under sig ligesom borgmesteren og rådmændene.

For danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen er ordningen en stor hjælp i det politiske arbejde.

»Det er et af de få redskaber, vi har til at få informationer og input. Derfor vil det være voldsomt problematisk, hvis man fjerner den smule understøttelse, vi har.«

Han giver ikke meget for Jasmine Søgaards påstand om, at ordningen misbruges, men han erkender dog, at han er fuldt bevidst om, at pressen holder øje.

»Jeg og alle andre stiller oprigtige spørgsmål, som vi synes er vigtige at få frem i lyset. Det er også vigtigt, at offentligheden kan følge med i, hvad der rører sig politisk. Mange af forespørgslerne kommer desuden på baggrund af den dialog, vi har haft med aarhusianerne.«

Kan man ikke forfalde til at udnytte det til at promovere sig selv og sætte ting på dagsordenen?

»Det er jo også en del af politik at sætte ting på dagsordenen og vise, at man tager nogle sager op. Det er jo ikke anderledes, end hvis man sætter et forslag på byrådsdagsordenen om at lukke en vej i Aarhus. Det er også politisk, og sådan er det i et byråd.«

Han anerkender, at der er andre muligheder for at få svar og indsigt i sager, og de benyttes, fastslår han. Men ordningen med 10-dages forespørgsler udmærker sig ved deadlinen, forklarer Jakob Søgaard Clausen, der er medlem af Kulturudvalget og Teknisk Udvalg.

»Hvis jeg spørger Teknik og Miljø om noget, så kan der nemt gå tre måneder, før jeg får svar, og det er altså ikke altid, at det passer ind i en politisk dagsorden, og der er noget, man skal have undersøgt.«

Ekspert-undren

Danmarksdemokraten er ligesom Metin Aydin (R) tvivlende overfor, om der overhovedet er penge at hente ved en afskaffelse eller ændring af ordningen, når politikerne stadig har krav på svar og indsigt.

Samme konklusion kommer kommunalforsker Roger Buch frem til. Han kalder kommunens undersøgelse for »et tvivlsomt Excel-regnestykke«, fordi lokalpolitikerne ifølge forvaltningsloven har krav på at få belyst sager.

»De har en særlig ret, da der er lovkrav om, at beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag. Den ret er svær at begrænse, og derfor vil embedsmændene alligevel skulle bruge tid på at besvare deres spørgsmål. Og så ender man nok også med at spare cirka nul kroner,« siger han og fortsætter:

»Måske kan der være enkelte tilfælde, hvor en medarbejder har måttet arbejde over for at nå deadlinen på ti dage, men jeg vil tro, at det sker sjældent, og at man bare udskyder andet arbejde i stedet. Det er i virkeligheden evt. overarbejde pga. ordningen, at kommunen burde have undersøgt, men omkostningen er minimal, så i min optik forsvinder hele spareargumentet for den her øvelse.«

Mens der kan være tvivl om den økonomiske gevinst ved at spare på 10-dages forespørgsler, så er Roger Buch ikke i tvivl om konsekvensen.

»Det bliver en svækkelse af det lokale demokrati og oppositionspolitikernes mulighed for at være en god opposition. Magtbalancen i det kommunale er i forvejen meget skæv. De, som har magten, sidder væsentligt stærkere, fordi de er fuldtidspolitikere og kan trække på forvaltningen ift. at lave deres politik. Så ubalancen vil blive skævere til ulempe for mindretallet.«

Noget for noget

Det er også Jakob Søgaard Clausens frygt, at en besparelse på lidt over en million kroner årligt vil stække mindretallets mulighed for at holde magten i ørerne og give modspil.

»Ud af kommunens budget på 20 mia. kr. er det jo ikke alverden. Særligt ikke, hvis man gør op, hvad rådmænd og borgmesteren. Med den hjælp, de får fra deres forvaltning, vil beløbet være langt større end den smule hjælp, vi menige byrådsmedlemmer får.«

Derfor har han sammen med tre byrådskollegaer foreslået at undersøge, hvor står understøtning de politiske topposter får af det stigende antal pressemedarbejdere og kommunikationskonsulenter for at se, om der kan spares der.

»De har en stor forvaltning til hjælp med deres politiske arbejde - bl.a. med at lave pressemeddelelser og opslag til sociale medier, som man kan diskutere, hvorvidt handler om reel politik og forvaltning eller om profilering af den enkelte politiker. Hvis der skal spares på 10-dages forespørgsler, skal der som minimum være en tilsvarende besparelse i den politiske understøttelse, som borgmesteren og rådmændene har, synes jeg.«

Jasmine Søgaard understreger, at Socialdemokratiet ikke har taget endelig stilling til spørgsmålet om 10-dages forespørgsler. Hun er dog ikke meget for at spare på presse og kommunikation.

»Kommunikation er til for, at aarhusianerne får god indsigt i, hvad der foregår i vores kommune, og hvordan de kan præge beslutningsprocesserne. Man skal nok passe på med at skære for meget i det, så kommunen ikke lukker sig om sig selv.«

28. juni diskuterede kommunens direktører resultatet af undersøgelsen. Referatet fra det møde vil kommunen ikke give aktindsigt i.