Leif Lahn fortsætter i politik så længe det er sjovt

Siden 2007 har socialdemokraten Leif Lahn Jensen repræsenteret Djursland på Christiansborg. Næste år kan han slå sin forgænger Jan Petersens rekord på 17 år i Folketinget. På toppen af sin politiske karriere er han nu sit partis gruppeformand og sidder som første næstformand i præsidiet i Folketinget, hvor han også er udpeget som statsrevisor.

Så lønnen har passeret millionen og han og Folketingets formand, Venstres Søren Gade, er de eneste med egen lejlighed på Christiansborg. Godt gået af en tidligere havnearbejder, kan man sige. Leif Lahn lægger da heller ikke skjul på, at han har det godt med at være i politik i disse år. Og at han i disse uger nyder at holde ferie i de hjemlige omgivelser på Anemonevej i Grenaa, hvor batterierne lades op til meget mere politik.

I de fire uger, hvor hustruen Ann har sommerferie, prøver Leif Lahn også at rydde kalenderen bedst muligt, så de kan nyde tiden sammen med deres familie, børn og børnebørn. Blandt andet på en sommerhusferie ved Lalandia senere på sommeren.

Ryddet op i mailbunken

»Jeg kom hjem til Grenaa sidst i juni og ugen efter gik med mange møder, hvor jeg sluttede af med at stå i baren til sommerfest i Nørager sammen med vores nye borgmesterkandidat Allan Gjersbøl Jørgensen og til sidst kunne slutte fredagen af med hygge, en kold øl og god musik på Torvet i Grenaa. Siden har jeg reduceret i bunken af ubesvarede mails og svaret borgere, som har henvendt sig til mig. Og når man lever det meste af ugen i København det meste af året, så siger det sig selv, at min kone har en lang to do-liste til mig. Derfor går jeg lige nu og maler derhjemme,« siger Leif Lahn og ligner en mand, der nyder sommeren.

I hans position er der hele tiden noget, der skal tages stilling til og løses. Som hvis Søren Gade spørger ham, om der bør være regnbueflag på Christiansborg, når der er pridefestival i København. Ellers hvis et folketingsmedlem uden den store rutine har rodet sig ud i noget - og trænger til et kollegialt råd fra sin gruppeformand. Så skal der en telefonopringning til.

Husk at holde fri

»På vores sidste gruppemøde inden sommerferien sagde jeg til medlemmerne, at de skulle huske på, at det plejer at give de bedste meningsmålinger om sommeren, hvis alle holder deres mund. Så hold nu ferie, venner, var det sidste råd til dem. Men da jeg var ny i politik og ikke kendt i pressen, så brugte jeg da også agurketiden til at melde noget ud. Det kunne vores gruppeformand dengang, Henrik Sass Larsen, blive pisseirriteret over. Og det er så hans rolle, som jeg har nu.«

Hvad ser du som det vigtigste for Djursland lige nu?

»Bedre veje til og fra Grenaa er jo stadig aktuelt. Vi skal kæmpe for, at de to omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup bliver etableret som motortrafikvej med to og et spor, som vi kender det fra, hvor Djurslandsmotorvejen ender. Jeg kan jo godt se, at forslaget om en motorvej til Grenaa ikke blev taget pænt imod på Christiansborg, så realistisk set kommer den ikke de næste mange år. En motortrafikvej er i mine øjne en mulighed på sigt, så det er den vej, vi skal gå. Det skal jeg og min kollega Jens Meilvang fra Liberal Alliance kæmpe for, og det er vi enige om. I de planer, som der arbejdes med lige nu, er der kun et spor i hver retning, så det skal vi kæmpe for at gøre bedre. Også gerne tidligere end planlagt, som er så sent som i 2029.«

Men skyder man sig ikke lidt i foden på Djursland, når man henviser til trafiktallene, og Vejdirektoratet så kan fortælle, at der ikke er særlig mange biler på vejen til Grenaa sammenlignet med tilsvarende veje andre steder i landet. Via spoler i asfalten måler man antallet af køretøjer på landets hovedveje - og tallene viser, at der er 6.603 køretøjer - og 887 af dem er lastbiler - på et gennemsnitsdøgn på Rute 15 ved Trustrup. Det er meget små tal for en hovedvej i Danmark.

»Jo, og det er også derfor jeg ikke kan få en motorvej igennem. Derfor har jeg været træt af, at kravet om motorvej overhovedet kom op, for jeg følte mig presset til at bakke op, selv om jeg hurtigt kunne se, at minister og alle forligsparter - på nær dem, der var valgt på Djursland - slet ikke købte argumentet.«

Men sådan skal man vel tænke, hvis man er på Christiansborg - på helheden?

»Enig. Den tid med en Risgaard Knudsen-motorvej i Nordjylland, skal være ovre. Og det sker heller ikke mere - fair nok. Med de trafiktal, der er på Djursland og den manglende politiske opbakning, kommer der ikke en motorvej nu. Jeg kan ikke vide, om den kommer om 30 år, men jeg mener helt klart, at en motortrafikvej hele vejen, er inden for det mulige. Måske ikke i ét hug.«

Tager aldrig færgen

Kører du selv i egen bil til og fra Christiansborg?

»Ja, jeg tager aldrig færgen, selv om jeg på grund af min plads i Folketinget har et kort, så jeg kan køre direkte ombord. Jeg gider ikke støtte Molslinjen, når de ikke behandler Djursland bedre. Vi har set, hvordan Grenaa-Hundested blev udsultet og nu gør man efter min mening det samme med Ebeltoft-Sjællands Odde. Jeg har prøvet at tage færgen fra Aarhus, men jeg synes, jeg spilder tiden.«

Turen fra Djursland til Molslinjens nye område på Aarhus Havn kan føles så lang, at man tror den faste forbindelse over Kattegat allerede er etableret?

»Helt enig. Jeg kan ikke forstå, at man vil tvinge de rejsende gennem Danmarks næststørste by og til en havn, som er ved at proppe sig selv til i trængsel. For mig kan det sikkert ikke svare sig at tage færgen, for inden jeg kommer ud til det yderste af havnen i Aarhus, vil jeg allerede være mellem Horsens og Vejle, hvis jeg kører sydover. Så kan jeg snakke i telefon eller lytte til lydbøger undervejs. Det passer mig bedre, at jeg kan køre, når jeg vil. Og jeg har fortalt Molslinjens ledelse, at jeg synes de skulle skifte navn - måske til Aarhuslinjen - når de ikke vil os det bedre.«

Kritik af Aarhus

Leif Lahn har talt sig varm, når Aarhus er på dagsordenen - for han er kritisk over flere ting i disse år.

»Jeg forstår ikke, Aarhus vil have det hele for sig selv. Tag bare havneudvidelsen. Er den virkelig nødvendig? Her kommer jeg som noget af det første efter sommerferien til at se på konsekvenserne af den klapning, som havnen i Aarhus vil gennemføre i Kattegat for at komme af med det materiale, som fjernes. Det er jeg blevet bedt om at blive klogere på og det vil jeg gøre,« siger Leif Lahn.

Han peger her på, at han kan tage det skridt at henvende sig til sin partifælle, miljøminister Magnus Heunicke.

Her er det nok på sin plads at fortælle, at klapning er en aktivitet, hvor man fra et skib lader havbundsmateriale, som er gravet op et andet sted, falde ned på havbunden. Det kaldes klapning, fordi det normalt foregår ved, at der åbnes nogle klapper i bunden af skibet. Klapning af havbundsmateriale er en omdiskuteret metode, fordi det kan påvirke havmiljøet, som i forvejen er presset mange steder i de danske farvande.

»Aarhus skal blive bedre til at arbejde sammen med os andre i Østjylland. Hvorfor skal det hele ligge på Aarhus Havn, hvis det ikke er nødvendigt. Jeg har jo selv arbejdet som havnearbejder på containerhavnen i Aarhus, og det giver mening at samle containertrafikken her. Men hvorfor skal vindmøller udskibes herfra? Og er det nødvendigt med de store tankanlæg? Alt det, der kræver bagplads, og det har vi jo masser af på havnen i Grenaa. Hvorfor samarbejder man ikke om det,« spørger Leif Lahn.

Er det sværere at repræsentere sin valgkreds, når man også er gruppeformand, i præsidiet som næstformand for Folketinget og statsrevisor?

»Nej, det er ikke sværere, men jeg må nok svare både ja og nej. For mig er det blevet sværere at finde tid nok til at være på Djursland, fordi der hele ugen er brug for mig på Christiansborg. Så jeg har ikke så mange huller i min kalender som tidligere. Så lokalt må jeg arbejde i weekenderne og tilbyde folk et møde på teams eller på Borgen. Men kan man også se det sådan, at fordi min mulighed for indflydelse er blevet større, kan man lettere få ting igennem. Jeg sidder jo tæt på alle ministrene, og når den socialdemokratiske gruppeformand ringer, så tager de telefonen - også de borgerlige ministre. Det skal ikke forstås sådan, at jeg altid kan få min vilje, men jeg kan få de ting på dagsordenen, som jeg har lyst til at få på dagsordenen. Så på den måde er det blevet lettere at repræsentere Djursland.«

Lettere adgang

Som et eksempel nævner Leif Lahn, at han allerede dagen efter det nylige møde i Auning om hvidvask- og terrorlovgivningsbøvl for foreningslivet, tog et møde med erhvervsminister Morten Bødskov, (S) om, hvad der kan gøres.

»Sådan et møde med en minister med så kort varsel, ville jeg have haft sværere ved at sætte op tidligere. Men dørene er lettere at åbne nu.«

Hvis vi ser på dit parti lige nu, så har du tidligere sagt til mig, at du godt kan forsvare og forklare afskaffelsen af Store Bededag. Hvordan kan du det?

»Økonomisk går det ret godt i det her land, men vi har en meget stor problemstilling, som vi er nødt til at håndtere. Der mangler hænder på arbejdsmarkedet - i det private og især offentligt. Mest markant på velfærdsområdet, hvor jeg i de 15-16 år, jeg har været i politik, ikke har set noget lignende. Og hvis vi ikke kan sikre flere hænder i den offentlige velfærd, så kommer vi til at stå i en situation, hvor børn kommer til at tage sig af deres forældre med de udfordringer det giver. Vi kan heller ikke love alle den rette behandling på sygehusene, og der mangler pædagoger til at passe børnene. Det kan ikke kun løses med mere i løn, som nogle tror på, eller ved at uddanne flere. Og en af de måder, som kan give flere hænder, er så ved at afskaffe Store Bededag. Men det var forkert at sætte et beløb på, for når man så finder 19 milliarder mere end ventet i statskassen og beskæftigelsen ikke dykker, som det var forventet, så er det sværere at forklare afskaffelsen af en helligdag.«

Flere hænder

Leif Lahn peger på, at det også bliver nødvendigt med mere udenlandsk arbejdskraft, at se på uddannelsessystemet og især på, at 50.000 danske unge står uden uddannelse eller beskæftigelse, selv om der mangler hænder på arbejdsmarkedet.

»Tal har vist, at 20.000, som er bevilget et flexjob, står uden arbejde, og det går bare ikke. Hvad hjælper det, at vi har penge nok til velfærd, hvis der ikke er nok til at løse opgaverne?«

Men man begrundede jo afskaffelsen af Store Bededag med, at der skulle flere penge til forsvaret?

»Om det var en fejl eller ej - det ved jeg ikke.«

Men burde man ikke have foreslået afskaffelsen inden et valg?

»Det skulle man måske nok, men man vidste jo ikke før seneste valg, at der var 19 milliarder mere at gøre godt med i Finansministeriet. Takket være, at det ikke gik så galt som frygtet med at komme ud af coronakrisen og tage hånd om den stigende inflation. Men jeg tror, at folk bedre havde forståelse for, hvad der er gennemført, hvis man havde snakket om hænder i stedet for kroner. Kommunikationen kunne godt have været håndteret bedre, men man skal huske, at vi ikke vidste alt, da regeringsgrundlaget blev lavet. Måske følte man på det tidspunkt, at der ville mangle penge, og det viste sig så, at det ikke skete.

Bliver Store Bededag så også en arbejdsdag i Folketinget?

»Det er helt sikkert. Det gør det.«

Men Store Bededag er jo en fredag. Den dag er der da ikke møder i Folketinget?

»Jeg kommer helt sikkert til at sige til medlemmerne, at den dag skal I altså på arbejde. Selvfølgelig skal politikerne også miste en helligdag. Men jeg ved da godt, at de borgerlige hellere ville have skaffet pengene ved at tage fra kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, dagpengemodtagere og pensionister. Der ser jeg som socialdemokrat hellere, at alle skal bidrage og være med til at betale - i stedet for altid at ramme de svageste.«

Her mener Leif Lahn, at det er værd at huske, at danskerne er et af de folkefærd i verden, som arbejder mindst.

En dags mere arbejde

»Så på den baggrund er det måske ikke så urimeligt, at hvis vi skal have øget vores sikkerhed i en urolig verden med krig i Europa og sikre velfærden, at vi så alle må bidrage ved at arbejde en dag mere.«

Men regeringsgrundlaget indeholder jo også skattelettelser, som man skal finde penge til?

»Ja, og her må jeg sige, at det ikke er en idé, der er groet i min baghave på Anemonevej i Grenaa. Men jeg er også gammel tillidsmand, og jeg ved godt, at efter en forhandling, skal der være givet og taget på begge sider, så både tillidsmand og chef kan gå glade ud af lokalet. Og hvis vi skulle danne en regering hen over midten, hvad jeg faktisk synes er klogt, når man ved, hvad alternativet var, så skulle Venstre og Moderaterne have noget for at være med. Også noget vi som socialdemokrater ikke var vilde med. Til gengæld fik vi højere A-kasse fradrag, højere dagpenge, uddannelse på dagpenge - noget, som de borgerlige altid har kæmpet imod, men nu er de med på den. Arne-pensionen har de også accepteret. Så alle har slugt nogle kameler for at regeringen kunne dannes.«

Fremtiden

Hvor længe vil du selv blive ved i politik?

»Så længe, at jeg synes det er sjovt. Og det er det fortsat. Det er faktisk kun Venstres Ivar Hansen og jeg, der siden 1949 har prøvet at sidde både som folketingsmedlem, i præsidiet og som statsrevisor. Som gammel tillidsmand ser jeg mig som den socialdemokratiske gruppes tillidsmand, og på en måde har jeg også fået den i Folketinget, som jo er en stor arbejdsplads med 1200-1300 ansatte og som jeg skal være med til at få til at fungere bedst muligt. Så jeg har det godt lige nu, men hvis du spørger om jeg så ville takke nej til en ministerpost, hvis jeg en dag bliver spurgt, så er svaret, at naturligvis vil jeg gerne være minister. Jeg har aldrig haft det så sjovt som nu og aldrig haft så meget indflydelse, så jeg har ingen planer om at stoppe, hvis ikke vælgerne siger stop på mine vegne.«

Der er vel også nogle, som har forhandlet nogle gode vilkår, så du får en god løn?

»Ja, jeg har en god løn. Jeg får ikke penge for at være gruppeformand og sidde i præsidiet, men jeg får løn som folketingsmedlem og som statsrevisor. Og som næstformand i Folketinget har jeg også en lejlighed på Christiansborg, men jeg var nu også glad for tidligere at bo lige bag ved Det kongelige Teater. Jeg havde i sin tid, da jeg blev valgt, ikke økonomi til selv at gå ud på boligmarkedet i København, så de første år boede jeg i en lejlighed i Lyngby, fordi det var alt for dyrt at bo inde midt i København.

Tilbage til Grenaa. Du har jo været formand for den lokale billardklub og var tidligere en habil billardspiller med et dansk mesterskab som ungdomsspiller. Er du blevet en dårligere billardspiller efter de mange år i politik?

»Jeg kan da stadigvæk slå dem, der kommer i klubben, og formanden banker jeg endnu, når jeg spiller. Men jeg er blevet dårligere og mit gennemsnit er faldet, men det er vist nok stadig det højeste i klubben. Jeg skal helt sikkert nå nogle spil her i løbet af sommeren, så jeg får noget for mit kontingent. Jeg kunne aldrig finde på at spille billard i København, når jeg er derovre. Der skal spilles i Grenaa, og her er jeg også begyndt at spille lidt golf, men det bliver nok først til noget mere, når jeg bliver ældre og får mere tid til det.«