Så mange studenter under 30 år er ufaglærte

Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse.

Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.

I Østjylland er det cirka hver 11 student. Norddjurs topper ranglisten forholdsmæssigt (i pct.), mens Syddjurs lige sniger sig med i den bedste halvdel.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.

Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.

Kun personer med afgang fra gymnasial uddannelse i 2017 eller tidligere er medtaget i analysen, dvs. personerne observeres mindst fem år efter afgang.

Ufaglærte studenter defineres som personer, der har en gymnasial uddannelse, er under 30 år og hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasial uddannelse.

Personer observeres i september 2022. Studenter fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser. Tal er afrundet til nærmeste tier.

Kommer ikke videre

»Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet,« udtaler Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar til tallenes tale.

»Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen.«

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet.

Anbefaler HPX

Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.

Kommissionen anbefaler, at der etableres en ny toårig ungdomsuddannelse – HPX, Højere Praktisk Eksamen.

Sigtet med HPX er at øge søgningen mod erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og at mindske frafaldet fra disse uddannelser.

Kommissionen peger på, at unge efter grundskolen vil have to hovedveje – HPX og de gymnasiale uddannelser – der har hver sin faglige profil. Undervisningen på HPX skal være kendetegnet ved praksis- og anvendelsesorienteret undervisning med bæredygtige undervisningsmiljøer og stærke hold- og ungefællesskaber på institutionerne og udgøre et klart alternativ til de treårige gymnasiale uddannelser.

»Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi,« lyder fra Lars Andersen.