Budgetskitse på plads før borgermøder

”Same procedure as last year?”

Sentensen og spørgsmålet er kendt fra nytårsaftens tv-klassiker ”90 års-fødselsdagen” med den stakkels butler James, der må træde til som afløser for fødselarens afdøde venner.

Og svaret fra den 90-årige er, at det skal være den samme procedure ”every year”. Der skal ikke ændres på noget. Intet skal laves om.

Det samme kan man sige om budgetproceduren i Norddjurs Kommune, hvor der onsdag 6. september på rådhuset i Grenaa og torsdag 7. september i Administrationsbygningen i Allingåbro - begge dage fra klokken 19-21 - er indkaldt til borgermøder om budgettet - altså en mulighed for at påvirke politikerne og give råd til, hvordan man helst ser pengene i kommunekassen brugt.

Er det så et demokratisk problem, at politikerne - minus Enhedslisten, der ellers var med til budgetskitsen, men endte med at stemme imod budgettet sidste år - allerede nu har aftalt en budgetskitse bag de lukkede døre på rådhuset i Grenaa?

Det mener politikerne ikke - i hvert fald et stort flertal af dem - og de forsvarer sig med, at det er den bedste budgetproces i Norddjurs - helt modsat i Syddjurs, hvor man indleder processen med præsentation af det tekniske budget på kommunens hjemmeside og et borgermøde og orientering om, hvad der i vente - inden der forhandles.

Ingen ændringsforslag

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, der er blevet enige om en budgetskitse for 2024 - og at alle stemmer for budgetskitsen, og der bliver ikke stillet ændringsforslag til enkelte dele ved den politiske behandling, som finder sted 12. september og med endelig vedtagelse 10. oktober på rådhuset.

»Igen i år er der stramme økonomiske rammer for kommunerne. Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en økonomiaftale, som ikke giver flere penge til øget velfærd, eller afhjælper det økonomiske pres på det specialiserede socialområde. Det afspejler sig også i denne budgetskitse. Kommunens økonomiske grundvilkår forværres gradvist i budgetperioden, hvor indtægterne ikke kan dække det nuværende serviceniveau. Med aftalen for budget 2023-2026 blev arbejdet med tilpasning aftalt – blandt andet med vedtagelse af en effektiviseringsprocent på 0,8 procent og indførsel af Novembergrebet,« hedder det i budgetskitsen.

Ringere for borgerne

Politikere og embedsværk hader at sige tingene rent ud af posen, men både begrebet effektiviseringsprocent og Novembergreb betyder typisk forringelser for borgerne. Men med ordlyden om, at ”forligspartierne således er enige om at fastholde det årlige effektiviseringsbidrag på 0,8 procent på serviceudgifterne. Forligspartierne er bevidste om, at effektiviseringsbidraget også vil medføre, at opgaver vil blive reduceret eller falder bort,” erkender man, at det vil gå ud over borgerne.

Forligspartierne er enige om, at der skal iværksættes tiltag for at understøtte en løbende tilpasning af kommunens udgifter, og sikre at kommunens ressourcer anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. Det skal man så have hjælp til, så for at igangsætte indsatsen holdes der i efteråret administrativt en workshop med bistand fra Kommunernes Landsforening, der åbenbart har en afdeling, der arbejder med kommuners råderum.

Norddjurs Kommune har gennem de seneste år anvendt en del af kassebeholdningen til at nedbringe kommunens langfristede gæld. Kassebeholdningens størrelse gør det muligt at foretage et ekstraordinært afdrag på gælden igen i 2024. Ved at afdrage ekstraordinært cirka 60 millioner kroner i 2024 frigives der råderum på godt 16 millioner kroner årligt.

Tilskud søgt igen

Norddjurs Kommune har i lighed med tidligere år søgt om tilskud fra regeringens pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. Der ventes svar fra ministeriet sidst i august - så det må være lige på trapperne. Forligspartierne er enige om, at et eventuelt tilskud anvendes som finansiering til anlægsinvesteringerne. Hvis der ikke modtages tilskud,vil det betyde, at anlægsudgifterne eller serviceudgifterne skal reduceres i 2024 for at skabe balance.

Budgetskitsen indeværer en grundlæggende forudsætning om, at udvalg, der konstaterer merforbrug, får iværksat initiativer til at skabe balance både på kort og lang sigt. I forhold til budget 2024 er der et særligt fokus for velfærdsudvalgene med tilpasning, idet der i 2023 er konstateret ubalance - altså at udvalgene, der har med børn, unge og ældre har brugt flere penge, end det var planen. Forligspartierne anerkender, at forudsætningen for denne budgetaftale er, at alle fagudvalg overholder budgetrammerne i 2024. Men et udvalg slipper ud af gæld. For Voksen- og Plejeudvalget sker der en nulstilling af gæld fra tidligere og indeværende år for op til i alt 12 miillioner kroner. Forligspartierne giver hermed Voksen- og Plejeudvalget mulighed for at fokusere på at komme i balance fra og med 2024.

Forligspartierne er også enige om, at der udover effektiviseringer for 0,8 procent årligt gennemføres besparelser for 30 millioner kroner fra 2025 med fuld indfasning fra 2026. De samlede anlægsudgifter for 2024 og 2025 udgør hvert år cirka 100 millioner kroner - svarende til anlægsrammen for kommunen.

Nej tak fra EL

Enhedslisten trak sig under de lukkede forhandlinger om budgetskitsen fra forhandlingerne. Baggrunden for dette skridt er både landspolitisk og lokalpolitisk kan man læse i en pressemeddelelse fra det lokale kommunalbestyrelsesmedlem, Ulf Harbo.

Under overskriften ”Kommunalt oprør nu!” forklarer Ulf Harbo, at Enhedslisten Norddjurs har trukket sig fra budgetforhandlingerne på grund af de økonomiske rammer.

Siden 2010, hvor budgetloven blev indført, er kommunernes likviditet på landsplan mere end fordoblet og udgør i dag knap 62 milliarder kroner.

Ulf Harbo har flere gange i debatter i kommunalbestyrelsen nævnt, at hovedårsagen er, at kommunerne af frygt for sanktioner samlet set bruger milliarder af kroner mindre end de budgetterer med hvert år. Men hidtil er ingen kommuner blevet sanktioneret, har han sagt.

»I Norddjurs Kommune har vi samlet set brugt 84 millioner kroner mindre end budgetteret de sidste fem år. I Norddjurs havde vi en økonomisk målsætning om 100 millioner i likviditet som blev hævet til 150 millioner i 2019 og 175 millioner i 2021. Lige nu er vores likviditet set over de sidste 12 måneder på 380 millioner kroner. Alligevel fortsætter borgmester Kasper Bjerregaard og resten af kommunalbestyrelsen med fast at spare 15 millioner kroner om året ved hjælp af en effektiviseringsprocent på 0,8%, som vores medarbejdere selv får lov til at udmønte, på trods af, at de både i år og sidste år har bedt politikerne om at pege på, hvad det er de ikke skal lave,« skriver Ulf Harbo.

Han nævner, at der samtidig afsættes 23 millioner kroner i puljer inden for servicerammen, som så ikke kan bruges til velfærd på grund af servicerammen, men kun lukke huller i løbet af året.

»Før 2019 havde vi kun 5 millioner i sådanne puljer inden for servicerammen, så de resterende 18 millioner kroner blev afsat i budgettet til velfærd. Det er tudetosset økonomistyring at spare forlods når man i en årrække har haft alt alt for mange penge i kassen og samtidig sænke skatten, som man gjorde sidste år,« mener Ulf Harbo.

På et tidligt tidspunkt i budgetproceduren i år, besluttede Økonomiudvalget ikke at søge om lov til at sænke kommuneskatten yderligere, så den bevares på 26 procent. I år spænder kommuneskattesatsen i Danmark fra 23,1 procent i Tårnby kommune til 26,3 procent i en halv snes kommuner. Med 26,0 ligger Norddjurs i top 20 på listen over kommuner med den højeste skat.