Syddjurs har fortsat vokseværk - det gør ondt på udgifterne
Ved sæsonstart 2023 så forudsætningerne noget anderledes og sværere ud for næste års kommunale budget end de er nu, men opgaven er fortsat til at tage og føle på for Byrådet, der mødes til budgetseminar torsdag og fredag.
1. Byrådet startede allerede i 2022 med at lave det efterhånden berømte ’Omstillings- reduktionskatalog’, hvor der ligger forslag til omprioriteringer/besparelser på 60 mio. kroner.
2.. Her ved indgangen til september 2023 ser det ud til, at Byrådet kan ’nøjes’ med at finde besparelser for 30 mio. kroner.
3. Tre områder skiller sig ud:
Socialområdet: Budgettilførsel 24 mio. kr. + demografisk vækst (Demografi er græsk og betyder ”befolkningsbeskrivelse” - altså, hvor mange flere mennesker forventer man vil have behov for støtte i 2024 og fremover. Syddjurs er en vækstkommune, vi bliver flere, og væsten består ikke kun af velpolstrede børnefamilier i Hornslet)
Familieområdet: Budgettilførsel 10 mio. kr. + demografisk vækst
Ældreområdet: Det er generelt svært at skaffe det fornødne personale, ligesom sygefraværet blandt de, der allerede er ansatte, er højt: 10 mio. kr.
Øvelsen bliver at lave holdbare budgetter, og det har det sådan set været for de tre svært styrbare områders vedkommende i nogle år nu. Det er ikke et isoleret Syddjurs problem. Det gør sig gældende i alle landets kommuner.
Til at hjælpe til med gældssaneringen af de tre klumper bidrager følgende:
Bidrag fra omstillingskatalog: -30 mio. kr.
Administrative besparelser: -5 mio. kr. (Er allerede gennemført).
Demografisk træk
Netop demografien er en hård medspiller i en kommune, der løbende øger indbyggertallet som Syddjurs.
Der tales i debatten om det demografiske træk på det offentlige forbrug.
Det er et udtryk for, hvordan ændringer i befolkningsudviklingen påvirker det offentlige forbrug under forudsætning af, at der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug (dvs. samme udgift pr. barn i daginstitution m.m.).
Et meget forsimplet eksempel kan anskueliggøre det demografiske træk:
Hvis der i år 0 er 100 ældre, der efterspørger en plejebolig, og år 1 er 110 ældre som efterspørger en plejebolig, er det demografiske træk på 10 procent.
Når Finansminister Nicolai Wammen så flot siger, at staten dækker det demorafiske træk i kommunerne, er det en halv sandhed. Der er nemlig tale om en såkaldt gennemsnitsbetragtning.
Det betyder, at ligger kommunen placeret over gennemsnittet, som det er tilfældet med Syddjurs Kommune på afgørende områder, væksten pr. år i antal børn og ældre, får kommunen kun dækket en del af det demografiske træk af statskassen. Resten påhviler det kommunen selv at finde finansiering til.
Økonomisk politik:
Syddjurs Byråd har vedtaget en økonomisk politik med følgende seks pinde:
1. Skatten må ikke stige - men den må godt falde. Det har den ikke gjort siden 2018. Kommuneskatten er på 25,90 procent.
I Syddjurs Kommune har der været en samlet stigning i kommuneskatten på 1,36 procentpoint i perioden 2007-2023 - fra 24,54 procent til 25,9 procent.
2. 140 mio. kr. i ordinært driftsresultat (Bundlinje).
3. 120 mio. kr. i anlægsudgifter (netto) - i en vækstkommune som Syddjurs følger der anlæg med. Et godt eksempel er opførelsen af Hornslet Skole, som der allerede er taget tilløb til. 118,2 mio. kr. afsat. Startende med 30,8 mio. kr. i 2024. Der er i tidligere år afsat 23,6 mio. kr.
4. En gennemsnitlig kassebeholdning på 280 mio. kr. (til enhver tid). Kassen er under pres efter et annus horribilis ’rædselsfuldt år’ 2022.
Likviditeten er i de første syv måneder af 2023 faldet knap 80 mio. kr. og ligger ved udgangen af juli 2023 på 223,5 mio. kr. Hvis budgettet for 2023 holder, forventes en kasse ved årets udgang på mellem 190 og 200 mio. kr.
Det er primært kassebeholdningen og genopbygningen af den, der er fokus på.
5. Gælden må ikke vokse
6. Overholdelse af de økonomiaftaler som KL på kommunernes vegne indgår med Staten (Finansministeren). Gælder i forhold til de kåkaldte rammer for service og anlæg.