Vil sætte stor LED-skærm op på historisk bygning: Men de skal ikke regne med at få lov

Mandag kom det frem, at Aarhus-virksomheden Cross Media ApS har ansøgt om få lov til at sætte et 18 meter langt og 2,4 meter højt LED-skilt op på toppen af Banegårdspladsen 20 i det centrale Aarhus.

Her henviste Cross Media til, at bygningen - der ligger på hjørnet af Banegårdspladsen - lige ved siden af Aarhus Hovedbanegård - er fra 1936 og i en række år frem husede avisen Demokraten - hvorfra man også på toppen af det dengang nyopførte bladhus kunne se et stort skilt med avisens navn.

»Det er med udgangspunkt i historikken, både på bygningen, men også i byen generelt. Og der har været en skilteplacering på adressen, lige siden den blev bygget i 1936. Men desværre har skiltepladsen stået tom i tæt på 20 år nu efterhånden. Og det vil vi gerne gør noget ved,« fortalte Kasper Bjerreskov, direktør i Cross Media, til Din Avis Aarhus.

På avisens facebook-side har meningerne været delte om den ide.

”Endnu en helt unødvendig kapitalisering af byrummet...,” skrev én facebook-bruger, mens en anden skrev:

”Fedt!! Elsker det, mere neon og knald på den plads… den er blevet mere og mere kedelig.”

Men nu er der nyt i sagen. Og gik man og håbede på, at der vil komme en større LED-skærm op på toppen af den gamle bygning, så viser chancerne sig nu at være små.

LED-skærm skiller sig for meget ud

I hvert fald hvis den indledende vurdering, som Teknik og Miljø har foretaget af byggeansøgningen, står til trone. Vurderingen, som Din Avis Aarhus har set, konkluderer på sidste side:

”På baggrund af ovennævnte vurdering og bemærkninger, vil I altså ikke kunne forvente at få tilladelse til det ansøgte.”

Og de mellemregninger, der gør, at byggesagsbehandleren kommer til den konklusion er bl.a., at:

”LED-skærmen adskiller sig i betydelig grad fra tidligere analoge skilte i området på tagfladerne, herunder neonskiltene”, og at skiltet med sin størrelse vil ændre højden og karakteren på bygningen, ligesom at størrelsen på de 18 gange 2,4 meter gør, at skiltet ”vurderes at være usædvanlig bebyggelse for området og vil fremstå som et utilpasset element på taget af den bevaringsværdige bygning, som ikke tilstræbes,” lyder det i vurderingen.

Derudover vurderer man også, at skiltet - modsat de meldinger Cross Media er kommet med - vil medføre gener eller være til ulempe for omgivelserne.

Rådmand: Ikke det vi vil på den plads

Historien om LED-skiltet har også fået Teknik- og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) til at spærre øjnene op. Et skilt, som han helt grundlæggende synes, passer dårligt ind på den plads.

»Rent formelt går den jo også over, hvad man normalt kan lave med en byggeansøgning. Fordi det vil være en tilføjelse til en bevaringsværdig bygning, som også vil forøge højden på bygningen. Så alene der er der nogle udfordringer,« siger rådmanden.

»Og så er der nogle æstetiske hensyn. Når vi giver tilladelse til sådan noget her - så er vi lidt restriktive, fordi vi gerne vil bevare det udtryk, som byen har. Og her er der tale om en bevaringsværdig bygning på en central plads midt i byen, som vil få et meget stort skilt, som vil blive meget iøjnefaldende. Og der er holdningen simpelthen, at det ikke er den slags byudvikling vi vil have på sådan en plads,« siger han.

Men der har jo været skilte der før - eksempelvis Demokraten - og der har også været andre lysskilte på toppen af bygningen. Er det egentlig ikke meget i tråd med historikken der?

»Man kan sige, at et fast skilt har ét udtryk, og en digital skærm af den her størrelse har et helt, helt andet. Og han siger, det hører en storby til, at der er de her lys rundt omkring i byen - men det er altså en relativt ny opfindelse med eksempelvis neon-skilte - og hvis du spørger mig helt personligt, så er jeg ikke sikker på, at det udtryk man får med denne type brug af byens rum, er den rigtige. Hvis man ser sig rundt omkring i verden, så kan områder omkring en banegård også nemt udvikle sig til noget, som man måske ikke er så glad for. Og der synes jeg faktisk tit, at lysreklamer har en negativ indvirkning på den oplevelse, man får af en banegård, som jo i sig selv kan være en ret pompøs bygning,« mener Teknik- og Miljø-rådmanden.

»Stik mod forventning«

Hos Cross Media ærgrer man sig over den indledende vurdering, som sagsbehandleren hos Teknik og Miljø er kommet frem til.

»Det er stik mod vores forventning,« siger direktør, Kasper Bjerreskov.

Han køber samtidig ikke den overordnede vurdering af, at LED-skærmen grundlæggende skulle være noget andet end de analoge skilte, der før har været på adressen.

»Det er jo reelt set bare en modernisering af det skilt, der var på Demokratens Hus og de neon-skilte, der sidenhen var på bygningen. På samme måde som, at letbanen er en modernisering af sporvognene. Vi har et skiltestativ, der har en historisk baggrund i byen, og som vi forsøger at bringe ind i det her århundrede. Og der er det også værd at bemærke, at sagsbehandleren skriver, at det skiltestativ er et ”levn”. Det mener, vi jo ikke, det er. Vi mener, det er ærgerligt, at det ikke er blevet brugt, hvorfor vi også søger at gøre noget ved det nu,« siger Kasper Bjerreskov.

Han gør det samtidig klart, at man lige nu kigger inde i hvilke muligheder, virksomheden har fremadrettet i forhold til sin byggeansøgning, noget som man også vil drøfte nærmere med en advokat. Af vurderingen fremgår det også, at der ikke er tale om en formel afgørelse af sagen.