Lørdagsmøde med Morten Messerschmidt på Ryomgård Hotel
I dag lørdag 21. oktober svinger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og folketingsmedlem Peter Kofod bilen forbi Djursland.
Morten Messerrschmidt er i fuld gang med at gøre forsøget - at genopbygge Dansk Folkepart efter, at han i foråret 2022 overtog formandsposten efter Kristian Thulesen Dahl og siden måtte se flere partifæller skride fra folketingsgruppen over til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.
Folketingsvalget i november 2022 gav Dansk Folkeparti 2,6 stemmer. Den seneste meningsmåling fra Voxmeter giver Messerschmidt & co. 3,2 pct., så der er langt til tidligere tiders storhed.
I dag lørdag 21. oktober dukker Messerschmidt op på Ryomgård Hotel til en god times seance.
Det gør han sammen med folketingsmedlem Peter Kofoed.
»Mødet er ikke forbeholdt medlemmer af Dansk Folkeparti. Det er åbent for alle, og jeg tænker, at der kommer folk både fra Syddjurs, Nårddjurs, Randers, Aarhus og Favrskov, fordi det tætteste Morten Messerschmidt kommer på området her er Rebild. Dog ikke samme dag,« siger Ebba Grethe Møgelvang, formand for DF Syddjurs.
Duoen er på podiet på Ryomgård Hotel klokken 14.