I et hjørne af rådhuset ventede man på regningen

Giftefogeden havde en travl torsdag på rådhuset. Mens forhallen var præget af endnu glade brudepar og deres gæster, må stemningen have været anderledes trykket blot et par etager over dem, hvor Kultur og Borgerservice holder til. Dagens og aftenens afsluttende forhandlinger om budgettet for 2024-2027 ville afsløre, om frygten for en økonomisk lussing til magistratsafdelingen var begrundet. En skræk, mange har talt om længe på rådhuset.

Frygten opstod bl.a. i kølvandet på den hårde debat om havneudvidelsen, hvor især det radikale byrådsmedlem Metin Aydin både i og særligt udenfor byrådssalen markerede sig som en indædt kritiker af beslutningen og især processen frem til en beslutning. Metin Aydin var sidste efterår vikar for rådmand Rabih Azad-Ahmad, mens han var på fædreorlov.

Den for de radikale uvante, markante position i havnedebatten har helt sikkert givet pote blandt de aarhusianere, der er imod den stærkt omdiskuterede udvidelse. Metoderne var hårde og tonen langt skarpere, end vi normalt ser i Aarhus. I et opsigtsvækkende læserbrev bragt i JP Aarhus i april opfordrede bl.a. borgmester Jacob Bundsgaard (S), rådmændene Christian Budde (V), Thomas Medom (SF) og Nicolaj Bang (K) til en respektfuld tone i debatten, men skrev desuden:

»Vi håber, at De Radikale har gode intentioner bag deres handlinger, men det er efterhånden svært at se handlingerne som andet end selvpromovering fra den radikale ordfører.«

Og videre:

»De Radikale har tidligere været en konstruktiv og vigtig del af udviklingen af Aarhus. Vi håber, at partiet vil finde tilbage til den position.«

Sagen sled gevaldigt på de radikales forhold til de øvrige partier fra begge fløje i byrådssalen. De Radikale måtte vænne sig til et andet blik på midterpartiet, der ellers bryster sig af at være »et holdningsparti, der ikke varetager bestemte gruppers interesser« og som »vil fremme det samarbejdende folkestyre.«

Inden de aktuelle budgetforhandlinger lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad for den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad at gøre partiet til godt selskab igen og føre det tilbage på en forhandlingsgunstig midterposition. Tværtimod fremstod han efter havneballaden stadig mere afmægtig og isoleret. Det har heller ikke hjulpet, at han hen over sensommeren har måttet tage orlov for at passe på sin familie og sønnen, der blev født næsten tre måneder for tidligt. En prioritering, man kun kan respektere.

For Kultur og Borgerservice er det en risikabel position at have en politisk isoleret og fraværende rådmand i spidsen, når der skal kæmpes for bl.a. idræts- og kulturtilbud i en tid med stadig stigende udgifter til stadig flere og stadig mere udsatte borgere. Set i det lys slap Kultur og Borgerservice natten til fredag for den helt store nedslagtning. Kultur og Borgerservice skal alligevel ikke bidrage med 5 mio. kr. til et ellers obligatorisk bidrag til Østjyllands Brandvæsen og den kollektive trafik. Men på bundlinjen står magistratsafdelingen stadig overfor at skulle spare 12 mio. kr. i 2024.

Tilbage står spørgsmålet: hvordan vil foreningerne, breddeidrætten og kulturen opleve konsekvenserne de kommende år, og hvordan vil De Radikale genvinde en position, hvor man måske ikke altid bliver hørt, men så i hvert fald ikke bliver set skævt til.