Debatmøde blev en øjenåbner for politikere

Det er altid godt for en politiker at møde virkeligheden. Lytte til de borgere, som har konsekvenserne af en politisk beslutning tæt på. Og blive klogere af det.

De sagde selv, at mødet var en øjenåbner, som de var nødt til at reagere på - Benny Hammer fra konservative og socialdemokraten Niels Basballe fra kommunalbestyrelsen i Norddjurs, da de deltog i Faglige Seniorer Djurslands debatmøde om kollektiv trafik i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. I panelet sad også Kim Lykke Jensen, som repræsenterer SF i byrådet i Syddjurs og er formand for Natur, Teknik og Miljøudvalget.

Målet for mødet var at sætte fokus på kollektiv trafik på Djursland, og give borgerne mulighed for at diskutere og dele deres synspunkter med et panel, hvortil Faglige Seniorer havde inviteret repræsentanter for Norddjurs og Syddjurs kommuner, Region Midtjylland - som ikke mødte op - og ledelsen fra Midttrafik.

Kommunerne er tidligere i år af Midttrafik blevet bedt om at udpege såkaldte knudepunkter, hvorfra flexture fra sidst i juni kan gøres billigst. Her falder det i øjnene, at Syddjurs har udpeget 46 punkter, mens Norddjurs nøjedes med ni ved den politiske behandling og det blev siden udvidet til 11, men facit er, at det er blevet meget dyrere at transportere sig, hvis man ikke har et knudepunkt i nærheden.

Mindstepris 100 kroner

Især i Grenaa, som man har udpeget som byzone med den konsekvens, at det koster 14 kroner pr. kilometer at køre flextur - og minimum 100 kroner pr. tur.

Midttrafiks repræsentanter gjorde rede for, at når det gælder kollektiv trafik får kommunerne og regionen det, man betaler for. Her bestemmer man sig for niveau og service - og lokalt på Djursland lægger man sig tæt op ad den mobilitetsstrategi, som de to kommuner var enige om at udarbejde i 2016.

Men der er ikke meget fælles over, hvordan de to kommuner greb det an, da man politisk skulle forholde sig til flexturene, hvor man kan køre for tre kroner pr. kilometer til eller fra et knudepunkt.

Niels Basballe vikarierede på mødet for Venstres Niels Ole Birk, der er formand for Miljø og Teknikudvalget med kollektiv trafik som et af ansvarsområder, sagde det helt åbent på mødet: »Jeg kan ikke overskue det her med flextur, plustur og flexbus, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi savnede nok klar og tydelig information, da vi skulle tage stilling til det. Og når vi nu kun har udpeget 11 knudepunkter i Norddjurs, er jeg da helt flov over at sidde her sammen med min politikerkollega fra Syddjurs, som har udpeget 46 knudepunkter,« sagde Niels Basballe.

Se på det igen

Han fulgte op med at slå fast, at det bliver man politisk nødt til at se på én gang mere i Norddjurs - og om nødvendigt finde pengene til at rette op. Det var Benny Hammer enig i.

Og på spørgsmålet om, hvordan Syddjurs har prioriteret opgaven sagde Kim Lykke Jensen: «Vi var lidt kede af, at Midttrafik ville harmonisere området, men vi valgte at prioritere de tyndt befolkede områder i kommunen. Derfor blev det til i alt 52 knudepunkter for flexture og plusture, som vi anser for at være en vigtig del af den kollektive trafik, og som skal være for alle. Vi betaler alle skat og alle bør have mulighed for mobilitet. På et møde for nylig hørte jeg et trafikselskabs chef sige, at vil man bo på landet, kræver det en bil, og hvis man vil have kollektiv trafik, må man bo i en stor by. Det er præcis den holdning, vi vil gøre noget ved,« sagde Kim Lykke Jensen.

Fritz Jensen fra Grenaa havde dokumentation med til mødet, som viste, at hvor han før juni kunne køre fem flexture for i alt 299 kroner, så koster de samme ture ham nu 1300 kroner. Forklaringen er, at politikerne i Norddjurs Kommune har udpeget Grenaa som en byzone - blandt andet for at beskytte de eksisterende taxavognmænd i byen.

Den holdning delte Kim Lykke Jensen slet ikke.

»I Syddjurs ser vi det ikke som vores opgave. Vi har ikke et politisk ønske om at holde hånden under taxabranchen,« sagde han.

Omvej til Randers

Der blev også rejst kritik af, at det ikke længere er muligt at køre direkte med bus fra Grenaa til Randers og omvendt. Her er det nu nødvendigt med bus eller letbane til Ryomgård, vente og så skifte til en bus. Resultatet er en meget længere køretid.

Andre spurgte, hvorfor Letbanen ikke er koblet på DSB-nettet - så man kan købe en samlet billet, hvis man skal videre med tog fra Aarhus - allerhelst med de billige orangebilletter.

Hertil lød svaret fra Midttrafik, at letbanen er et selvstændigt selskab.

»Men det er Arriva også - og her kan man godt køre videre på en orange billet. Har I spurgt DSB om det samme her,« lød det opfølgende spørgsmål.

»Vi ved det ikke,« lød svaret.

Alice Brask luftede det synspunkt, at det var bedre, hvis Djursland kom til at høre under Aarhus Universitetshospital i Skejby i stedet for - som nu - Regionshospitalet i Randers.

»Så kan man tage letbanen direkte til Skejby og undgå busskift i Ryomgård,« sagde hun.

Formand for Ældrerådet i Norddjurs, Gitte Ejlersen, udtrykte stor bekymring for, at mange ældre ikke har råd til at tage en flextur til eksempelvis indkøb i Grenaa, når en tur i byzone som minimum koster 100 kroner hver vej.

Og den konservative viceborgmester Benny Hammer, der også sidder i bestyrelsen i Midttrafik, sagde, at der især for brugere af Rejsekortet venter store stigninger for at køre de 11 zoner mellem Grenaa og Aarhus. Omkring 30 procents stigning nævnte han.

»Derfor vil jeg opfordre til at købe Midttrafiks dagsbillet i stedet,« sagde han.

Her hører det dog med, at netop den billet ikke kan købes i billetautomaterne på letbanens strækning.