Her er den nye chef for 3500 ansatte

Fra 1. november får de - hold nu fast - 3500 ansatte i Norddjurs Kommune ny chef. Efter et vakuum på et halvt års tid uden kommunaldirektør, fordi en enig kommunalbestyrelse valgte at afskedige Christian Bertelsen efter anklager om krænkelser og en brutal ledelsesstil, tiltræder 49-årige Jonas Kroustrup i stillingen som kommunens administrative chef. Der var 13 ansøgere til stillingen.

Jonas Kroustrup har været direktør i Hedensted Kommune siden december 2021. Her har han haft ansvaret for at sætte retning på området Vækst, Teknik & Fællesskab. Før det var han chef for plan, teknik og miljø i Skanderborg Kommune, hvor han var leder af fem afdelinger med i alt 160 medarbejdere, ligesom han var en del af den samlede koncernledelse. Han har tidligere været ansat som chef i Vejle Kommune og på Teknologisk Institut, hvor han blandt andet har arbejdet med helhedsplanlægning, erhvervs- og byudvikling, samt klima.

Jonas Kroustrup bor i Gl. Egå nord for Aarhus sammen med sin kone Milla, der er socialrådgiver og familieterapeut i Horsens Kommune. Sammen har de tre børn, hvoraf den yngste er hjemmeboende. I sin fritid er Jonas en aktiv cykelrytter og er i weekenden ofte at finde i det kuperede terræn på Djursland - og det er sådan han mest kender landsdelen, fra en cykelsadel.

Altid Aarhus

Efter det seneste kommunalbestyrelse blev Jonas Kroustrup præsenteret for de 27 lokalpolitikere, som han nu skal til at samarbejde med - og i den forbindelse fik avisen mulighed for et kort interview med ham.

Hvor er du født og vokset op?

»I Aarhus, og her har jeg faktisk boet hele mit liv. Jeg tog studentereksamen på Aarhus Akademi og så derfra til universitet, hvor jeg læste informationsvidenskab.«

Hvorfor ikke statskundskab som vel er den mest direkte vej til et job som kommunaldirektør?

»Det kunne jeg også have valgt, men dengang i 1990’erne var IT blevet en stor ting, og så tænkte jeg, at der nok ville være bedre jobmuligheder i det. Det er en bred uddannelse, hvor man både har noget samfundsfagligt, noget teknisk og noget humanistisk. For mig har det givet et rigtig godt afsæt til at arbejde med den offentlige sektor. Jeg skrev speciale om elektroniske patientjournaler - en af de allerførste i Aarhus Amts tid.«

Blev den brugt?

»Ja, det første modul gjorde, og det betød, at jeg som noget af det første indgik et samarbejde med amtet. Det handlede også om brugen af telemedicin, som jeg var lidt optaget af dengang. Jeg har altid været meget optaget af den offentlige sektor, og begge mine forældre arbejder der - min mor er lærer og min far er læge, og begge har haft ledende stillinger, så den er jeg rundet af. Jeg har også undervist i organisationsudvikling på Aarhus Universitet.«

Og senest for forskellige kommuner?

»Ja, Vejle, Skanderborg og Hedensted, og der har jeg virkelig bidraget til at få kommunerne i en flot vækst, så der er kommet hul på bylden med befolkningsvækst.«

Superspændende

Hvad tænkte du, da du så stillingsopslaget fra Norddjurs?

»Jeg tænkte, at det så superspændende ud, så hele sommerferien gik jeg og glædede mig til at søge stillingen. Jeg har brugt meget krudt på at sætte mig ind i kommunen og blev mere og mere tændt på opgaven.«

Hvorfor?

»Fordi jeg synes, at Norddjurs er en spændende og attraktiv kommune. Der er masser af bosætningsmuligheder, og med den udvikling, der er i Østjylland, så er der nogle spændende potentialer, som Norddjurs kan blive en del af.«

Hvilke?

»Det er både på bosætning og erhvervsudvikling. Af de nøgletal, som jeg har kigget på, kan jeg se, at der er muligheder her - men naturligvis også udfordringer. Det afspejler kommunens budget også.«

Hvis man ser dit cv, så er der måske nogle, som vil sige, at du ikke har været ret længe det samme sted, i hvert fald i de seneste stillinger?

»Hvis man skal nå at blive kommunaldirektør, så er vejen dertil lang, og man springer ikke lige ind fra gaden. Så er man nødt til at gøre sig nogle erfaringer på forskellige niveauer i en organisation, og det betyder, at man er nødt til at skifte job indimellem, hvis man vil nå til den her post i sit arbejdsliv, mens man stadig er sprængfyldt med energi. Jeg har gjort mig mange erfaringer - også andre steder end i kommuner - så jeg bringer noget med fra både det regionale, det private og fra forskellige kommuner, som alle sammen har været i en rigtig god udvikling.

Motor for vækst

I modsætning til Norddjurs er det jo kommuner - Vejle, Hedensted og Skanderborg - der har det til fælles, at de er tæt på motorvejsnettet. Det er vel i sig selv en motor for vækst?

»Kommuner har nogle naturlige rammevilkår, og der har de andre kommuner, jeg har været i, nydt godt af vejnettet. Men med de bosætningsmønstre og former for erhverv, som vi kan se spire i samfundet for øjeblikket, så er E45 ikke nødvendigvis vejen til vækst alene. Der skal mere til, og her har Norddjurs Kommune nogle andre kvaliteter end infrastruktur i forhold til kyst og den natur, der er her. Med masser af stærke lokalsamfund og alligevel en nærhed til resten af Østjylland.«

Men vi har en time til motorvejsnettet?

»Det har I, men man kan også holde i kø i en time i Aarhus Nord. Så meget handler også om at udnytte de lokale muligheder, der er. Men naturligvis skal vi have kigget på infrastrukturen i Norddjurs. Og der er allerede sat meget i gang for at lægge pres på at få bedre forbindelser til kommunen. Det bliver en stor opgave for mig.«

Hvis jeg skal drille lidt, så kan jeg se, at du har haft job i det offentlige med en titel som ”chief resilience officer”, du har været innovationschef og arbejdet med ”smart cities”. Kan du forstå, hvis der er borgere i samfundet, som føler sig efterladt på perronen?

»Det håber jeg bestemt ikke, men det er jo noget, der er meget oppe i tiden. Stillingen i Vejle inden for resilience var en del af et internationalt samarbejde mellem Vejle og byer over hele verden - og i alle byer havde de lokale chefer den samme titel. Og ”smart cities” handler om, hvordan man får den teknologiske udvikling til at understøtte byudviklingen, bæredygtighed - og det kan være alt lige fra intelligente trafiksystemer til spildevandshåndtering og levedygtige byer. Men jeg er helt med på, at det er nogle sjove begreber inden for kommunale sammenhænge.«

Nu får du så en dansk titel, som alle kan forstå?

»Ja, det håber jeg.«

Og bliver chef for 3500?

»Ja, og det har jeg naturligvis en stor respekt for. Det bliver i en større rolle og med et bredere ledelsesansvar, end jeg hidtil har haft. Det er jeg meget bevidst om, og jeg skal være meget opmærksom på, at jeg skal lede mange gennem andre, så samarbejdet i direktionen og med de andre chefer får stor betydning.«

Borgerinddragelse er kommet for at blive

Du har også arbejdet meget med borgerinddragelse. Kan du nævne nogle eksempler på, hvor man kan gøre det bedre i en kommune som Norddjurs?

»Jeg vil gerne sige, at borgerinddragelse er kommet for at blive. Man kan se, at der er meget stærke ønsker om at blive en del af udviklingen i sin kommune - hvad enten der er tale om nye lokalplaner eller vindmølleparker. Borgerinddragelse er et stærkt fundament for det lokale demokrati og det, kommunerne hviler på, så for mig er det utrolig vigtigt, at vi dyggtiggør os inden for den disciplin for at borgerne føler sig hørt og inddraget. Og at de kan medvirke til at udvikle den kommune, de bor i.«

Nu er det nok lidt tidligt for dig at karakter til budgetprocessen i Norddjurs. Men igen har politikerne vedtaget et budget, hvor skitsen er forhandlet bag lukkede døre og med et borgermøde efter der er sat underskrifter på papiret. I Norddjurs kom der syv borgere og mange flere politikere til et borgermøde - men i Syddjurs samlede man over 200 til et møde, inden politikerne begyndte at forhandle. Har du et godt råd til, hvordan man skruer en bedre budgetproces sammen?

»Det er jo op til kommunalbestyrelsen, hvordan man griber det an. Jeg tænker da, at hvis ønsket er at skabe en større borgerinddragelse, så skal vi finde ud af, hvordan vi gør det. Det vigtigste er jo at gøre budgettet vedkommende for borgerne og give dem en opfattelse af, at man kan få sine synspunkter med i det.

Hvis vi gik ud på gaden og spurgte folk om de ved, hvad servicerammen er, tror du så, at der er mange, som ved det?

»Nej, og der ligger en stor kommunikationsopgave her, som vi skal være meget bevidste om, fordi det er med til at skabe interessen og forståelsen - og undgå misforståelser i den offentlige debat. Så det tænker jeg er en stor opgave, vi har som kommune, at vi kommunikerer i øjenhøjde med borgerne.

Hvad kunne lokke dig til at flytte fra Gl. Egå til Norddjurs?

»Flere ting, helt bestemt. Jeg synes kommunen er smuk med en enormt attraktiv kyststrækning. Men der er også en familie at tage hensyn til.

Nogle gange spørges der i debatten, hvorfor kommunens chefer ikke bor her, hvor de tjener deres penge. Har det betydning?

»Man ville selvfølgelig være en større del af lokalsamfundet, hvis man boede her og havde større mulighed for at tage del i kommunens liv. Men nu bor jeg jo ikke langt herfra og kan ses på cykel hver weekend. Men jeg regner med at blive en synlig kommunaldirektør - også i en del af det kulturliv, der er herude.«