Norddjurs står uden for borgmestersamarbejde

Ødelæggende fiskeri skal være fortid langs kysten.

Borgmestrene fra Aarhus, Odder, Horsens, Samsø og Syddjurs Kommune ønsker et forbud mod bundtrawl i Aarhus Bugten og langs den østjyske kyst. Det skrev de i en pressemeddelelse forleden. Og omtalt her i avisen og i andre medier.

Men en kommune i området er ikke medunderskriver på forslaget: Norddjurs Kommune.

»Nej, vi har ikke skrevet under på det, og det kommer vi heller ikke til,« siger Kasper Bjerregaard (V), borgmester i Norddjurs Kommune, der er hjemsted for en del fiskere.

»Vi er en fødevarekommune, og fiskerne i området peger på, at der næsten ikke bliver bundtrawlet i det område. Jeg vil gerne gøre noget, der virker, men det her vil ikke løse noget,« siger Kasper Bjerregaard og fremhæver, at Norddjurs Kommune gerne vil bidrage til et bedre havmiljø.

»Det gør vi for eksempel ved at være med i havsamarbejdet og fusionere vores spildevandsselskaber med Syddjurs Kommune. Det tror jeg rent faktisk batter noget,« siger han.

Havsamarbejdet består af Aarhus, Odder, Horsens, Samsø, Nord- og Syddjurs Kommune. Kommunerne betaler sammen til midler, der for eksempel skal bruges på at plante ålegræs, lave stenrev og sætte fiskeyngel ud i havet.

JP Aarhus har tidligere beskrevet, at Aarhus Bugt gisper efter luft. Det skyldes primært landbrugets udledning af næringsstoffer, spildevand fra husholdningerne og stigende havtemperaturer.

Vil gøre en forskel

I forslaget om at forbyde bundtrawl beskriver de fem østjyske borgmestre, at et trawlfrit område er »et sted, hvor vi hurtigt kan handle og gøre en forskel«.

Hvorfor ikke også forbyde bundtrawl, når de andre kommuner i havsamarbejdet tror, at det kan hjælpe havmiljøet?

»Jeg er ikke interesseret i at lave en symbolsk markering. Jeg vil ikke gå med til noget, der kan påvirke borgerne i min kommune, uden det giver mening,« siger Kasper Bjerregaard.

Han er ikke ene om at tvivle på effekten af et forbud mod bundtrawl. Et stop for bundtrawl i området vil nemlig betyde meget lidt for havmiljøet i området. Det fortalte professor på DTU Jens Kjerulf Petersen til Jyllands-Posten.

På et kort fra DTU-Aqua, der viser intensitet af bundtrawl i de danske farvande, fremgår det, at området, som de fem østjyske kommuner ønsker at frede, er meget lidt besøgt af bundtrawlere. Størstedelen er at finde ud fra Djursland.

Fisker blev tosset

En af dem er 41-årige Kim Lykke Petersen fra Bønnerup. Han har altid fisket med bundtrawl og blev »tosset«, da han så kommunernes forslag.

»Jeg synes, det er usselt at give bundtrawlerne skylden, når det slet ikke handler om os. I stedet bliver fokus skubbet væk fra de virkelige problemer. Det dårlige havmiljø skyldes, at der bliver lukket for meget skidt ud i havet.«

Kim Lykke Petersen fortæller, at et forbud mod bundtrawl i området vil have store konsekvenser for ham.

»Min båd er ikke særlig stor. Jeg kan ikke sejle fra kysten, og hvis jeg ikke må fiske der, vil det have store konsekvenser,« siger Kim Lykke Petersen, der i sidste ende, mener at et forbud vil lukke hans erhverv på Djursland.

»Hvis de får gennemført det her, så er det slut med fiskeri i området. Det er helt hundrede.«

På et kort fra DTU-Aqua, der viser intensitet af bundtrawl i de danske farvande, fremgår det, at området, som de fem østjyske kommuner ønsker at frede, er meget lidt besøgt af bundtrawlere. Størstedelen er at finde ud fra Djursland.

En af dem er 41-årige Kim Lykke Petersen. Han har altid fisket med bundtrawl og blev »tosset«, da han så kommunernes forslag.

»Jeg synes, det er usselt at give bundtrawlerne skylden, når det slet ikke handler om os. I stedet bliver fokus skubbet væk fra de virkelige problemer. Det dårlige havmiljø skyldes, at der bliver lukket for meget skidt ud i havet.«