Fortsæt til indhold

Minister fik ideer med hjem fra Hammelev til bedre balance i Danmark

Masser af input til at gøre livet på landet bedre kom på kaffebordet i et fyldt forsamlingshus.

Politik

Der er så dejligt ude på landet. Men derfor kan det godt blive bedre. Og vi ser - og har set - en udvikling med et Danmark, der ikke rigtig er i balance. Storbyerne bliver større og større og ude i de 98 kommuner flytter man også i højere grad fra land til by.

Hammelev Forsamlingshus lige nord for Grenaa var første stop for minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm, (V), der gerne vil høre tanker og idéer om fremtidens landdistrikter fra lokalsamfund. Derfor har hun inviteret til otte borgermøder rundt om i landet - også fordi hun som minister står i spidsen for et nyt landdistriktsudspil, der har fokus på, at det skal være attraktivt at leve, bo og arbejde i hele landet.

Ideen er, at Louise Schack Elholm, der også er kirkeminister og minister for nordiske anliggender, tager rundt i den sorte Mercedes-ministerbil for at få gode input og tale med borgere om de problemstillinger, som de oplever.

Og hvis man tror, at det er slut med den politiske interesse i de mindre lokalsamfunds forsamlingshuse, så var det ikke Hammelev Forsamlingshus man skulle besøge for at få den fordom bekræftet. Ideen til at gæste Norddjurs er Louise Schack Elholms egen, fordi det er en af de kommuner, hun endnu ikke har besøgt.

Den politiske interesse i de små samfund fejler ikke noget. Hammelev Forsamlingshus var fyldt helt op. Foto: Søren Andersen

Ekstra stole blev slæbt ind for at give alle i det fyldte forsamlingshus en siddeplads ved bordene, der var pyntet med nedfaldne blade i efterårets farver. Bedre indgang til aftenens fællessang om skoven, der falmer trindt om land, er svær at finde. Og snart blev kaffekopperne fyldt op og den hjemmebagte kringle blev sendt rundt.

Det er jer, der ved, hvad der rører sig, hvor skoen trykker og hvad man har brug for for at komme videre
Louise Schack Elholm

Ministeren var så absolut ikke alene. Særlig rådgiver Uffe Tang med fortid som journalist på blandt andet Jyllands-Posten, Berlingske, DR, TV2 og inden for rådgivning var til stede side om side med kolleger fra ministeriet.

Når skoen trykker

Politisk redaktør på TV Midtvest Klaus Knudsen Pedersen var hyret ind til at lede slagets gang og han bad indledningsvist ministeren forklare om baggrunden for, at hun nu tager ud til borgermøder.

»For mig er det vigtigt at høre, hvad I som borgere har på hjerte. Det er jer, der ved, hvad der rører sig, hvor skoen trykker og hvad man har brug for for at komme videre. Regeringen prioriterer landdistrikterne meget højt, og det er lang tid siden vi har haft en minister for området. Det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at det skal være lettere at leve, bo og arbejde i hele landet. Landdistrikterne i Danmark kan utroligt meget, og det er både Hammelev og Norddjurs med til at levere på. Masser af gå-på-mod, engagement og en masse ildsjæle og et aktivt foreningsliv. I har en fantastisk natur og meget at byde på,« sagde Louise Schack Elholm, som ikke synes om, når andre partier taler landdistrikterne og omtaler dem som ”en blødende patient”. Og som ikke har lyst til at blande sig i hvor folk vil bo. Det må de selv om. Men der skal være større fokus på de kvaliteter og muligheder, der følger med det at bo på landet.

Spørgsmål og ideer til et bedre liv på landet var der nok af. Foto: Søren Andersen

Og så var det tid til input fra publikum og gode ideer til Christiansborg. Det var der stor lyst til. Og man kom langt omkring. Ledt på vej af ordstyrer Klaus Knudsen Pedersen, der spurgte ministeren om det er nok at slå på det gode liv på landet,fordi der er højt til loftet og nærhed til naturen, hvis den lokale skole lukker og man skal pakkes ind i solceller med udsigt til en håndfuld vindmøller.

»Nej, og derfor skal vi sørge for, at der også er gode uddannelsesmuligheder i landdistrikterne. Vi skal sørge for det nære i form af dagtilbud og skole, for det har stor betydning for landdistrikterne. Vi har jo set mange steder, at man diskuterer hvor lille en skole må være og hvis en folkeskole forsvinder, så starter der en friskole i stedet.«

Ros og skuffelse

Poul Nowack lagde fra salen ud med at rose ministeren for at tage ud og møde borgerne.

Engang havde vi et sygehus i Grenaa, men så blev der savet, savet og savet og satset på de store byer
Poul Nowack

»Alligevel er jeg lidt skuffet over dit indlæg, for jeg havde troet, at du ville åbne posen en lille smule på klem og selv komme med nogle bud på, hvordan det kan være bedre at bo i yderområderne. Vi ved jo, at vi bliver flere og flere ældre og dermed stiger behovet for kollektiv trafik, men vi har set en udvikling, hvor der skæres og skæres på området. Og så ser vi en udvikling på sundhedsområdet, hvor der centraliseres mere og mere. Så lokalt står vi over for at miste akutlægebilen og får skåret i åbningstiden på akutklinikken. Engang havde vi et sygehus i Grenaa, men så blev der savet, savet og savet og satset på de store byer. Det er jo to problemstillinger, som du kender - men hvad er dine bud på en løsning?«, spurgte han.

Svaret fra ministeren var, at der i regeringens finanslovsforslag er sat flere penge af til kollektiv trafik - 100 millioner kroner ekstra.

»Men der er da ingen tvivl om, at vi har nogle udfordringer her. Fordi der er færre og færre, som bruger den kollektive trafik og det gør det sværere at finansiere. Men meningen med de otte borgermøder er ikke, at jeg skal komme med løsninger nu. I stedet slår jeg ørerne ud og lytter til jer. Og du har fuldstændig ret i, at sundhed er vigtigt og at det er lidt af en gordisk knude at løse at sikre sundhed i det nære,« sagde ministeren, der spillede bolden videre ved at sige, at det jo er regionerne, der står for kollektiv trafik og sundhed.

Penge til akutlægebiler

»Og vi har fra regeringen givet Region Midtjylland penge til to yderligere akutlægebiler, så jeg mener, at vi har prøvet at understøtte, at der er et godt, regionalt sundhedstilbud,« sagde Louise Schack Elholm.

Mette Kirk fra Støtteforeningen for Grenaa Sundhedshus fulgte op på dette spor.

»Det er vores store udfordring lokalt, at Region Midtjylland ikke ser på det nære sundhedstilbud med samme briller som os. Derfor har vi brug for hjælp fra Christiansborg, når de penge, som er bevilget fra staten til et bedre ambulanceberedskab, bare forsvinder i regionen,« sagde Mette Kirk, der benyttede sig af lejligheden til at forære ministeren en stak plakater, der gør opmærksom på borgermødet om akutlægebil og akutklinik i Grenaa Idrætscenter onsdag 8. november.

»Så du er hermed inviteret til mødet og tag gerne plakaterne med tilbage til Christiansborg og sæt dem op, så politikerne kan se dem,« sagde Mette Kirk, der fik klapsalver som reaktion fra salen.

Louise Schack Elholm takkede og gav det gode råd videre, at støtteforeningen skal tage endnu mere fat i regionspolitikerne.

»Det er jo dem, der har besluttet det,« sagde hun og fortalte, at hun har skrevet universitetsspeciale om udviklingen i sundhedsudgifterne i Danmark.

Avisens udsendte spurgte Louise Schack Elholm om der ikke er et demokratisk underskud, når Region Midtjylland i en natlig budgetforhandling med et snuptag kan fjerne akutlægebiler og skære i akutklinikkers åbningstid og dermed give borgere i yderområder et ringere sundhedstilbud. På Christianborg skal lovforslag gennem flere behandlinger og høringer, ligesom man i kommuner afgør sager efter grundig udvalgsbehandling.

»Min erfaring er, at ting også kan blive ændret i regionerne, hvis man har en god sag. Så kan man godt ændre på tidligere beslutninger. Men jeg forstår godt den bekymring, man har lokalt, for sundhed og tryghed fylder meget.

Farvel til Midttrafik

Kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs for SF, Aleksander Myrhøj, kunne ikke forstå, hvorfor en kommune er tvunget til at være kunde hos Midttrafik, som leverer mindre og mindre kollektiv trafik til højere og højere priser.

»Så vi skal betale for store blå busser, som kører halvtomme rundt og sviner med diesel, i stedet for, at vi som kommune kunne være mere kreativ og finde bedre løsninger,« sagde han.

Det forslag lovede ministeren at tage med tilbage til Christiansborg.

»Om det kan flyve, det ved jeg ikke, men det er et forsøg værd,« mente hun.

Hun nævnte et eksempel på, hvordan man kan sikre bedre kollektiv trafik, at regeringen har foreslået at revidere taxalovgivningen, så man på de danske småøer vil tillade alle at køre med betalende passagerer.

»Det kan være, at den lokale smed måske ikke har så travlt, så i stedet for kan han vælge at køre øens gæster rundt på øen,« lød det fra ministeren, der efterfølgende af avisen blev udfordret med at nævne, at det forslag kommenterede Liselotte Arentz Sørensen, der siden 2011 har drevet Anholt Taxa således: »Jeg ved ikke helt, hvad det er for en forestilling, der er om livet på øerne. At det er ren Morten Korch, og vi bare går rundt og hygger med hinanden. Det er som om, der er nogen på Christiansborg, der er lidt for langt væk i deres opfattelse af, hvad ø-livet egentlig er.«

Anholt uden taxa

Anholts eneste taxa risikerer efter Liselotte Arentz Sørensens mening at forsvinde, hvis hun ikke kan bruge sommermånederne på at tjene penge nok til at opretholde kørselsmuligheden også i de kolde vintermåneder.

»Hvis andre bare kan låne en bil og køre lidt taxa for sjov, så tror jeg nok, at jeg vil synes, det er lidt træls at holde nede ved færgen i november, når de er væk, og jeg skal køre med en enkelt forkølet turist eller en borger, der har været ved tandlægen. Så tror jeg ikke, jeg vil være den, der fortsat vil køre taxa uden for sæsonen, når der kommer gæster eller folk skal til lægen,« har Liselotte Arentz Sørensen sagt til avisen.

Til det lød kommentaren fra ministeren: »Jeg kan godt se udfordringen, når der som i Anholts tilfælde allerede er en taxa på øen, men sådan er det ikke på alle øer. Så jeg vil da opfordre til, at man fortsat støtter den lokale taxavognmand på Anholt, så man også fremover vil have en taxa på øen.«

Louise Schack Elholm blev også spurgt om, hvad hun håber at få ud af et borgermøde som det i Hammelev.

»Jeg vil have et overblik over, hvor folk oplever barrierer og problemer ved at bo på landet. Og hvor de ser en løsning. Jeg kommer så med et konkret udspil i begyndelsen af det nye år.