Framing fremtiden: Hjælp Syddjurs på vej mod grøn og bæredygtig udvikling
Del dine ideer om fremtidens Syddjurs ved at indsende forslag til den kommende revision af Kommuneplanen.
Kommuneplanen er en central del af at forme fremtiden for Syddjurs Kommune, og nu er tiden kommet til, at borgerne kan bidrage med deres synspunkter og forslag til perioden 2024-2036.
Planen, der strækker sig over 12 år, fastlægger kommunens hovedstruktur, udvikling og arealanvendelse inden for områder som boligområder, erhvervsområder, idrætsfaciliteter og meget mere.
Byrådet har øget fokus på miljø, klima, bæredygtig transport og lokal merværdi i forbindelse med planlægning af nye arealanvendelser.
Ud over disse fokusområder arbejder byrådet også med fire centrale emner og opfordrer borgerne til at bidrage med deres ideer og forslag.
De fire emner er:
- Byskitser: Hvordan udvikler vi vores byer?
- Landskaber: Hvordan bevarer og styrker vi vores natur og landskab?
- Arealønsker: Hvor ønsker vi nye arealer til forskellige formål?
- Mødesteder: Hvordan skaber vi attraktive og inkluderende mødesteder?
Wistofts fornemmelser
Tidligere Syddjurs borgmester og nuværende medlem af byrådet frem til næste valg, Claus Wistoft, har mange gange tidligere i sit politiske liv understreget vigtigheden af Kommuneplanen som en afgørende opgave for lokalpolitikerne, der måske er vigtigere end de årlige budgetforhandlinger, som slutter med vedtagelsen af næste års budget.
Hvis det viser sig, at Kommuneplanen ikke dækker fremtidige behov, kan politikerne vedtage et Kommuneplantillæg for at ændre planen. Dette tillæg anses for at være en integreret del af Kommuneplanen og kan i visse tilfælde erstatte den oprindelige planlægning.