Mettes kamp mod magten - nye trusler i sparekatalog

Er der en, der gennem årene har stillet sig forrest i kampen om at give djurslændinge det bedst mulige sundhedstilbud, er det Mette Kirk.

Som behandlersygeplejerske på først Grenaa Sygehus, da byen havde sådan et, og siden på den akutklinik, som fulgte efter, har hun bogstaveligt talt haft fingeren på pulsen.

Fysisk rager hun ikke ret højt op, men med sin baggrund og egne oplevelser med sundhedsvæsenet, kan hun give Grenaa en stemme i debatten, argumentere og lægge vægt bag sine ord - og det gør hun og har gjort i demonstrationer, læserbreve og høringssvar. Senest på onsdagens store borgermøde i Grenaa Idrætscenter, som støttegruppen bag Grenaa Sundhedshus havde indkaldt til i håb om at råbe regionens 41 folkevalgte politikere op - et sidste nødskrig fra en by og en landsdel, der år for år har set sparekniven fjerne livsvigtige funktioner.

Seneste trussel kom, da Region Midtjylland - som en tyv om natten som det blev udtrykt - koldt og kynisk i en budgetaftale besluttede at fjerne den lægebemandede akutlægebil fra Grenaa og fjerne åbningen i dagtimerne på akutklinikken i Grenaa Sundhedshus.

Flere trusler på bordet

Men dermed er det ikke slut på truslerne mod sundhedstilbuddet på Djursland.

Mette Kirk har nærstuderet det sparekatalog, som Region Midtjylland har fået udarbejdet af administrationen - og læsningen har rystet Mette Kirk fortalte hun ved onsdagens borgermøde.

Hun har opdaget, at hvis akutklinikkens åbningstid reduceres, sker der samtidig væsentlige forringelser af behandlingsmulighederne i lægevagten.

»Af regionens sparekatalog fremgår det nemlig, at alle akutte patienter med mistanke om knogleskader, fremover skal til Randers, døgnet rundt. Om dagen er der ikke personale, der kan anlægge gips i lægevagtsregi. Og om aftenen og i weekends og helligdage er der ikke røntgen funktion i Grenaa. Vi skal alle sammen køre 60 kilometer måske blot for at få at vide, at der ikke var et brud - efter lang ventetid, ofte flere timer, og så er der 60 kilometer hjem igen. Jeg er målløs over regionens centralistiske og uansvarlige forslag,« sagde Mette Kirk på borgermødet.

Rejser nye spørgsmål

For hende rejser det en stribe spørgsmål om, hvilke konsekvenser de nye sparetiltag kan få. Hvad med blodprøvetagning i Grenaa? Hvad med blodtransfusion i Sundhedshuset for den trætte cancerpatient? Hvad sker der med gynækologisk ambulatorium? Hvad med de medicinske ambulatorier og påsætning af blandt andet døgnblodtryksmåler? Kan man fortsat modtage intravenøs antibiotika behandling i Sundhedshuset? Kan den stærkt for kvalmede gravide kvinde modtage intravenøs væske?

Centralt for Mette Kirk er spørgsmålet om hvordan har Region Midtjylland har tænkt sig, at sekretariatet skal organiseres fremadrettet i Sundhedshuset.

»Borgerne kan jo ikke komme til en ubemandet reception. Vi husker vel alle sammen den kvindelige tyske turist, der døde på parkeringspladsen foran et både tomt og tømt Ringkøbing Sygehus?«

Lød endnu et spørgsmål fra Mette Kirk.

Hun undrede sig også over, hvor regionen mener, at alle de sårbare og alle de ældre borgere fra Djursland skal finde overskud og kræfter til at skulle transportere sig til Randers? Og har regionen tænkt på de voldsomt øgede transportudgifter?

»Hvordan synes regionen, at deres plan om lukning af akutklinikken i dag tiden matcher deres egne udsagn om Djurslands demografi? Regionen beskriver jo igen og igen hvordan vi på Djursland både er lavere uddannet, og dermed har lavere indkomst, ligesom vi er mere overvægtige og har flere livstilssygdomme end landsgennemsnittet. Hvordan kan det finde sted, at 35 ud af 41 regionsrådsmedlemmer stemmer ja til lukning af akutklinikken i dagtiden, uden overhovedet at have den mindste viden om mangfoldigheden af opgaver, der løses hver dag. Det finder kun sted i selskab med en topstyrende centraliserende ledelsesstil.«

Vent på kommisionen

Mette Kirks konklusion er, at Region Midtjylland må og skal afvente Strukturkommissionens anbefalinger, og i det fællesskab prioritere at styrke det nære sundhedsvæsen, også på Djursland.

»Vi er jo mange, der har arbejdet på skadestuen i Randers. Det er bestemt ikke en organisation, der kan rumme flere opgaver. I forvejen venter patienterne alt for længe på behandling, og har man et sår over et brud, så udløser det behandling med penicillin såfremt man har ventet mere end seks timer. Er det sådant et sundhedsvæsen, regionens politikere ønsker? Det er tankevækkende, at der snart udkommer en phd-afhandling om samarbejdet i lægevagterne, og den cementerer netop, at akutklinikken i Grenaa er den bedst fungerende i Region Midtjylland, med et fagligt yderst kompetent personale, og høj patienttilfredshed,« sagde Mette Kirk.

Hun tager kraftigt afstand fra Region Midtjyllands melding om, at flere hjertestartere og hjerteløbere kan tage over i stedet for den lægebemandede akutlægebil.

»Stor respekt for dem, men det er altså langt fra alle hjerterytmer, der er stødbare. Det vil sige, at der skal masseres og ventileres - og begge dele er et hårdt og vanskeligt job, specielt for den utrænede, og man må afvente, at der ankommer en ambulance med medicinsk udstyr, måske med paramedicinere, hvis det er en heldig dag. Regionen beskriver nemlig selv, at det først er i 2030, at der vil være tilstrækkeligt med uddannede paramedicinere, til at dække behovet. Nå - pyt det er jo om syv år,« sagde Mette Kirk i sin tale.

Skræmmende læsning

Hun kalder det skræmmende læsning, at ingen af de fire danske lægehelikoptere fra Saltum, fra Skive, fra Billund eller fra Ringsted, vil kunne nå frem til Grenaa på under 40 minutter. Og den kan ikke flyve i diset vejr eller i tæt tåge, og den vil have landingsudfordringer, hvor der er lavt hængende skyer.

»Men patienten må ikke veje over 120-130 kg og der er også begrænsninger på, hvad patientens livvidde må være, af hensyn til, at kunne give optimal hjertemassage i helikopteren. Lægehelikopteren kan jo ikke lande i vores baghaver, så det kræver altid et ambulancemandskab, der yder førstehjælp, og klargør og transporterer patienten til helikopteren. Men når luftvejene er påvirkede i en sådan grad, at der ikke kan etableres frie luftveje efter hjertestop, hjerneblødning, trafikuheld, fremmedlegemer i luftvejene eller brystkassen er beskadiget, så kræver det tilstedeværelse af en anæstesilæge så hurtigt som overhovedet muligt, da de som de eneste er i stand til at skabe frie luftveje for derefter koble patienten til en respirator. Det er ikke og bliver ikke en opgave for en paramediciner,« sagde Mette Kirk.

Lægevagten forsvinder om natten

Her hentydede hun også til, at efter 1. marts 2024, er der ingen kørende lægevagt på Djursland i tidsrummet fra klokken 23-8.

»Planen er ifølge regionen, at lægevagtslægen skal erstattes af en paramediciner, der skal køre solo. Det sætter meget snævre rammer for hvilken hjælp, vi kan forvente at modtage ved akut sygdom. Det er ret interessant, hvor de paramedicinere skal komme fra nu, hvor man allerede mangler 70 ambulancereddere i Region Midtjylland og samtidig dagligt har fem-ti ambulancer ude af drift grundet personalemangel,« sagde Mette Kirk.

Hun opfordrer et samlet regionsråd til at sætte sig om bordet sammen med sundhedsfaglige kompetente personer, så alle kan erkende, at spareforslaget dels er et løftebrud, dels en markant skævvridning af de akutte nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

»Jeg vil også opfordre til at der bliver åbenhed omkring, hvor de 62,5 millioner kroner til opgradering af ambulanceberedskabet i regionen forsvandt hen? På gavekortet stod der jo blandt andet Djursland - og Anders Kühnau, du ved helt præcist hvilket beløb, du skylder Djursland,« lød spørgsmålet fra Mette Kirk til regionsrådsformanden, men han var slet ikke til stede i salen, da han forlængst via en sekretær havde meldt fra.

»Beredskab koster – også i Randers, Aarhus, Viborg og Gødstrup - og at efterlade en person i nød på spidsen af Djursland grundet fravær af kompetente livreddende kørende enheder - det er jo næsten strafbart, når man ved bedre,« sagde Mette Kirk, der opfordrede alle til at gå til tasterne og sende høringssvar på budget2024@rm.dk inden 20. november. En måned senere skal politikerne udmønte sparekravene.

Regionspolitikerne kan ikke sige, at de ikke allerede nu er advaret om konsekvenserne af besparelserne, hvis de læser sparekataloget.

For eksempel nævnes det, at regionen slet ikke råder over de paramedicinere, som de har stillet i udsigt skal bemande en ambulance i Grenaa. Det håber man at have løst i 2030, men gerne før, hvis man kan uddanne et tilstrækkeligt antal.

Djursland må vente

Om lukning af fire akutlægebiler hedder det i kataloget, at det vil betyde, at flere borgere kommer til at vente længere på specialiseret lægebehandling, fordi der vil være længere kørevej til flere borgere. Særligt i den østlige del af regionen - og det vil sige Djursland -stiger risikoen for, at den nærmeste akutlægebil er optaget af andre opgaver, og der derfor er længere kørevej for den nærmeste ledige akutlægebil, nævnes det.

Om den kortere åbningstid i akutklinikken nævnes det, at et lille antal patienter vil med gennemførsel af spareforslaget skulle til nærmeste akuthospital for at få behandlet et brud, der tidligere kunne være håndteret i akutklinikken.

”Nogle borgere i de berørte byer vil få længere til optagelse af og opfølgning på akut røntgen og eventuel efterfølgende behandling i forbindelse med småskader i dagtid. Der er dog generelt lav aktivitet i akutklinikkerne i dagtid. Enkelte borgere vil opleve at blive henvist til egen læge i stedet for til akutklinikken i dagtid, da egen læge ifølge aftale skal varetage skader i dagtid. Skader, der principielt ikke kan behandles i almen praksis, henvises i forvejen til akuthospitalerne. Borgere i de berørte kommuner vil opleve en potentiel serviceforringelse, selvom tilbuddet kun er lidt benyttet,” lyder regionens argumentation for at skære ned.

Og regionen konkluderer således: ”Borgere fra de områder, der har lægevagtsbetjening fra akutklinikkerne, vil fremover udenfor dagtid på hverdage skulle til nærmeste akuthospital for at få optaget røntgen i forbindelse med skader. Opfølgning på billedet vil herefter ske i den relevante akutafdeling. Den akutte røntgenaktivitet udenfor dagtid på hverdage vil således blive flyttet ind på nærmeste akuthospital. Samling af patienterne på akuthospitalerne kan medføre øget ventetid på optagelse af røntgen. Der vil fortsat være adgang til akut røntgen på akutklinikmatriklerne indenfor rammerne af dagarbejdstid på hverdage.”

Så borgerne på Djursland kan forvente mange flere køreture til og fra Randers de kommende år.