Hvis inklusion ikke skal finde sted i folkeskolen, hvad er så alternativet?

»Inklusion skal ikke finde sted i folkeskolen.«

Sådan stod der sort på hvidt at læse på en slide, da Konservative Syddjurs valgte Kasper Kolstrup Møller til ny borgmesterkandidat og gruppeformand, men tilsyneladende får dette ret så klare statement ikke politiske konsekvenser.

Kasper Kolstrup Møllers budskab kan man ikke forstå anderledes end han er lodret imod den nuværende inklusionsmodel i Syddjurs Kommune.

Under valgkampen op til kommunalvalget i 2021 gav følgende politikere højlydt på skrift og/eller på vælgermøder udtryk for, at den model, der anvendes i Syddjurs er forfejlet. Godt nok formulerede de sig forskelligt, men deres holdninger var ikke til at misforstå.

Hvis vi tager dem fra en kant af:

Michael Aakjær (S), Heine Skovbak Iversen (B), Sidse Graarup Vangsted (S), Kirstine Kahr Kvorning (C), Kasper Nissen (SF) og Jesper Yde Knudsen (Ø).

Kun Venstre og Nye Borgerlige er ikke repræsenteret i ovennævnte flok.

Jesper Yde Knudsen er ikke modstander af inklusion, men den økonomiske konsekvens for skolerne.

Han sidestiller det med en bøde, at en folkeskole, der sender et barn videre fra skolen og til Syddjurs Kommunes specialskole i Pindstrup bliver bonnet for et sekscifret beløb, fordi ’pengene følger barnet’, som det hedder.

Hvad der er sket med øvriges holdninger siden kommunalvalget for to år siden, fortoner sig hen i det uvisse.

Tilsyneladende har de nævnte kun haft brug for at sige et eller andet, der lige har været politisk comme il faut, uden at tænke over konsekvenserne?

En underlig gratis holdning at have til noget, som man gerne vil have lavet om?

I det nuværende byråd er der generelt stor opbakning til den nuværende inklusionsmodel blandt hovedparten af Venstres, Socialdemokratiets og SFs medlemmer.

Hvis vi altså ser bort fra de nævnte fra SF og Socialdemokratiet.

Også Nye Borgerliges Laila Sortland bakker op.

SFs udvalgsformand for Familie- Børn- og Læringsudvalget Kirstine Bille har altid været en stærk fortaler for og forsvarer af den nuværende model, men åben for løbende justeringer.

Det samme gælder Socialdemokratiets ordfører Ole Sønderskov Hansen og Venstres Christoffer Pedersen.

De og vi andre kan undres over, hvornår modstanderne har tænkt sig, at deres kritik/modstand skal løftes op i byrådet, så de kan give udtryk for, hvor de mener skoen trykker?

Hvad mener de er akilleshælen ved den nuværende model?

Der er en hvis herre til forskel på at mene, at inklusion ikke skal finde sted i folkeskolen som Kasper Kolstrup Møller og så levere en økonomisk kritik, som Jesper Yde Knudsen fra start har rettet mod modellen.

Hvis inklusion ikke skal finde sted i folkeskolen, hvad er så alternativet?

Der er brug for at få det på det rene.

Hvordan kan man øve kritik af noget i politisk sammenhæng uden at ville kæmpe for at få det, man mener ikke fungerer, ændret til noget bedre?

Kritikken skal frem i lyset. Hvis det bare var en finke, der røg af panden under valgkampen i et øjebliks befippelse, så lad os vide det.