Hvordan prioriterer politikerne Kolindsund-projektet for at imødegå Kattegats kvælstofbelastning?

Kolindsunds Venner klar med spørgsmål til Syddjurs Byråd i spørgetiden ved det kommende byrådsmøde 22. november.

Åbent spørgsmål til Syddjurs kommune:

Hvorledes vil Syddjurs kommune sikre, at udledningen af kvælstof fra Grenåen til Kattegat overholder EU´s vandrammedirektiv fra 2027? Udledningerne af kvælstof er alt for høje, og belastningen af Kattegat er alt for stor. Udledningerne gennem Grenåen kommer fra en meget stor del af Djursland og fra både Norddjurs og Syddjurs kommune.

Indgår gendannelse af sø i Kolindsund og en velplanlagt overgang fra landbrug til sø i kommunernes overvejelser?

Samarbejder de to kommuner om opgaven?

Begrundelse:

Vandområde Djursland Øst (Grenåen) udleder 856 tons kvælstof pr. år i gennemsnit. Det skal ifølge EU´s vandrammedirektiv reduceres med mindst 182 tons kvælstof.

Et skøn over nedsættelsen af kvælstof-udledning ved gendannelse af Kolindsund lyder på 280 tons kvælstof pr. år. Det er foretaget af havbiolog, professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

De 80 tons opnås, fordi Kolindsund så ikke bliver gødet, og de 200 tons opnås, fordi en sø på Kolindsunds størrelse kan omdanne noget af kvælstoffet i vandet til luftform. Noget kvælstof bobler op i atmosfæren, hvor det er harmløst, i stedet for at udledes i havet hvor det belaster Kattegat.

Landbruget i Grenåens vandopland er den helt store udleder af bl.a. kvælstof. Bemærk, at den reduktion EU kræver, opnås, hvis Kolindsund igen bliver naturområde som sø i stedet for at være et intensivt landbrug.