Fra Veggerslev via Nørregade 12 til borgmesterposten i Randers

Han var borgmester i den nydannede storkommune Randers, der var et resultat af kommunalreformen, i årene 2006 til 2014 - og i et år i 2005 for det sammenlægningsudvalg, der stod for det forberedende arbejde.

Henning Jensen Nyhuus har nu udgivet sine erindringer med titlen ”Politi & Politik Bag Facaden” - og når han giver den undertitlen ”Never, never give up” aner man, at man har at gøre med en mand, der ikke er bange for at kæmpe med ordets sværd.

Det er med en barndom og ungdom i Veggerslev og især Grenaa, at Henning Jensen Nyhuus blev til den person, som både blev politibetjent og politiker, og han kalder bogen for en hudløs ærlig skildring af de ting, der sker omkring beslutninger, både i privatlivet og arbejdslivet, og om hvor meget, der sker bag facaden.

Forleden var Henning Jensen Nyhuus på besøg i Grenaa Boghandel for at aflevere en kassefuld bøger til julehandelen - og for lige at hilse på en stribe af de familiemedlemmer, som stadig bor her på egnen.

Flyttede til Grenaa

I Veggerslev nåede han kun at bo de første halvandet år af sit liv. Faderen Richard arbejdede på byens helt store arbejdsplads i de år, Grenaa Dampvæveri, og de første år cyklede han til og fra arbejde, men familien kom tættere på arbejdspladsen, da den rykkede ind i en lejlighed i Nørregade 12, som dampvæveriet ejede. Og ved siden af sit arbejde på fabrikken, fungerede faderen også som vicevært i ejendommen. Moderen Frida passede hjem og børn - Henning har en søster Gurli, som er halvandet år ældre end ham. Skolegangen fandt sted på Vestre Skole, hvor de begge tog realeksamen.

»Så jeg kommer fra arbejderklassen, hvor pengene ikke stod i kø for at blive brugt,« fortæller Henning, som kan huske sine forældre som meget sparsommelige.

Familien boede i en to-værelses lejlighed med stue, køkken og soveværelse med dobbeltseng og køjeseng i hver sin ende. Toilettet var i gården og der var en gruekedel i vaskehuset, hvor den stod på bad én gang om ugen. Så det var noget helt andet, da der blev råd til at købe et hus til 52.000 kroner i 1963 på Åboulevarden.

To veje at gå

Da han skulle vælge en uddannelse var der for ham to veje at gå - landmand eller politibetjent. Det endte så med politiet, men først efter en omvej via en kontoruddannelse på Grenaa Autolager, der havde forhandlingen af Ford.

Som udlært fik han tre måneders arbejde her inden militærtjenesten kaldte. Månedslønnen for en kontorassistent var dengang 963 kroner, og i bogen noterer Henning Jensen Nyhuus sig, at hver mandag formiddag kom direktør Robert Nellemann på besøg fra hovedkontoret i Randers - og tog fra Grenaa med en kuvert med 10.000 kroner i kontanter.

I forbindelse med værnepligten blev han optaget i militærpolitiet på Svanemøllen Kaserne og senere udstationeret i Aalborg, inden turen gik til København og politiskolen. Det blev så til syv år i København som politibetjent inden der kunne søges et job i jylland, og det blev Randers fra 1980, hvor Henning Jensen Nyhuus gjorde tjeneste som kriminalbetjent.

I Randers blev han aktiv i Landsforeningen Hjælp Voldsofre, hvor han blev landsformand i 1991 - og det var forbindelse med denne funktion, at han kom ud for en ulykke, der efter 28 år betød et farvel til politiet.

Henning Jensen Nyhuus deltog i en mindekoncert for en ung mand, der i en alder af bare 19 år var blevet slået ihjel efter vold i København. Koncerten fandt sted på Det kongelige Teater - og her var han uheldig at falde ned ad over 20 trappetrin. Skulder og nakke blev skadet i sådan et omfang, at han blev erklæret for uarbejdsdygtig hos politiet og måtte som 51-årig tage imod førtidspension.

Arven efter sin far

Henning Jensen Nyhuus meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1988 - og han fortæller i bogen, at det skete efter hans far døde.

»Jeg ville gerne være med til at løfte lidt af arven efter ham, der havde viet hele sit liv til arbejderklassen, fagforeningerne og til Socialdemokratiet,« skriver han i bogen.

Men i Randers var der ingen, der havde spurgt om han havde lyst til at tage en tørn i politik. Ikke før borgmester Keld Hüttel gjorde det. Og blev valgt til byrådet. Men siden blev det til en pause - for Henning Jensen Nyhuus havde da fået den første af tre blodpropper, så han stillede ikke op til valget i 2001, men to år senere var han klar igen - var da formand for partiet i Randers og blev valgt som borgmesterkandidat.

Bogen byder på mange detaljer om det magtspil, der i hans tid har præget lokalpolitik i Randers. Som har givet overskrifter i medierne i flere årtier med intriger, bagholdsangreb og andre uhyrligheder.

»Kun ganske få kan i virkeligheden tåle at få magt. Mange bliver helt beruset af at opdage, hvad magt og indflydelse betyder, og de færreste forstår at administrere til gavn for andre end dem selv,« hedder det i bogen.

Farvel til politik

Henning Jensen Nyhuus sagde farvel til politik ved nytåret 2021. Og gik derefter i gang med at skrive sin bog.

»Jeg har brugt to år på den, men jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville skrive og gerne have frem. Den blev så forsinket,da jeg fik endnu en blodprop i hjertet påskelørdag - og faktisk var død i flere minutter. Sådan en begivenhed får én til at tænke lidt mere over tingene - også, at jeg føler med min barndomsby, når Region Midtjylland nu vil fjerne akutlægebilen og skære i åbningstiden på akutklinikken. Det er jo vanvittigt. Mange, som rammes af en blodprop vil jo aldrig overleve turen fra Grenaa til Skejby. Det er jo netop i en by som Grenaa, at der er brug for en akutbil med en læge til at starte behandlingen,« siger en tydeligt harm Henning Jensen Nyhuus.

På samme måde gør det ham ondt at erfare, at der på Djursland kun er én patruljevogn i tjeneste i politiet. Den politireform, der blev gennemført sammen med kommunalreformen, ødelagde det danske politi med al for meget centralisering. Hvorfor vil man ikke bare erkende, at det koster mere for et samfund at holde liv i funktionerne, som er livsvigtige, i en by som Grenaa, end i de store byer,« siger Henning Jensen Nyhuus.

I bogen kommer han også med sin ærlige mening om, at det ikke altid er klogt at lade Aarhus få for meget magt i det østjyske. Som da de andre kommuner måtte opgive sit eget turistarbejde for at blive en del af Visit Aarhus. I Norddjurs med den konsekvens, at man nu af egen lomme må betale ekstra for at få løst lokale turistopgaver, fordi Visit Aarhus ikke ser det som sin opgave, selv om der går store beløb fra Norddjurs til Aarhus.

«Aarhus er en stor og dejlig by - men kommunen tænker ofte kun på Aarhus - måske til gavn for borgerne. Men ikke til gavn for deres samarbejdspartnere. Efter min mening. Det baserer jeg på den viden, jeg har. Og den sidste store prøvelse kom, da man oprettede Business Region Aarhus. Den har mange omkringliggende kommuner med sig,« skriver Henning Jensen, som stadig undrer sig hvordan det gik til, da Folketinget i 2022 besluttede at udvide E45-motorvejen fra to til tre spor - men kun til Aarhus N. Fordi der indtil da var enighed om, at der samlet skulle kæmpes i det østjyske for at det skulle ske hele vejen til Randers.