Else Søjmark forstår godt vreden og skuffelsen

Djurslands repræsentant i regionsrådet, socialdemokraten Else Søjmark, sad ikke med ved forhandlingsbordet, da Region Midtjylland ”som en tyv om natten” som hun sagde det, i begyndelsen af september præsenterede en spareplan, der skulle skære 237 millioner af budgettet for 2024.

Spareplanen bebudede et farvel til den lægebemandede akutlægebil i Grenaa og ligeså åbning i akutklinikken på Grenaa Sundhedshus i dagtimerne - og udløste hurtigt massive protester fra Grenaa og Djursland.

Megen kritik har siden været rettet mod Else Søjmark, der er blevet beskyldt for at svigte Djursland, men da regionens politiske top onsdag på et møde på ny kiggede på spareplanen og dens indhold, var Else Søjmark heller ikke inviteret med.

For Socialdemokratiet forhandlede regionsrådsformand Anders Kühnau, Aarhus, gruppeformand Per Møller Jensen, Viborg, og Conny Jensen fra Herning. Alle tre byer råder fortsat over både et sygehus i baghaven og en lægebemandet akutlægebil. Og regionen har valgt at lade Silkeborg bevare sin akutlægebil. Endnu engang bliver Djursland nedprioriteret. Argumentet er, at akutlægebilen i Silkeborg er den mest benyttede, men når man ved, at der er en udrykning pr. 30.000 indbyggere, så vil udkantsområder jo af rent matematiske grunde blive taberne i det spil.

Ikke godt nok

»Jeg forstår godt vreden og skuffelsen på Djursland. Resultatet, som er forhandlet på plads, er ikke godt nok, og jeg havde forventet, at når finansloven nu tilfører akutområdet flere penge, var akutlægebilen i Grenaa blevet bevaret, for her er behovet størst. Jeg anser akutbiler bemandet med en paramediciner som et godt supplement i akutberedskabet, men en lægebemandet bil kan noget andet - også skabe mere tryghed i et område med langt til et hospital,« siger Else Søjmark.

Her kunne hun godt efterlyse en mere klar formulering i finanslovsaftalen, end at pengene skal bruges, hvor behovet er størst. Det lokale folketingsmedlem, Else Søjmarks partifælle Leif Lahn Jensen, er dog slet ikke i tvivl om, at det skal forstås som et yderområde - og han forstår slet ikke hvordan Region Midtjylland kan opfatte en by som Silkeborg som et yderområde.

Hvis du eller jeg får et hjertestop her i Grenaa - vil du så helst have, at der er en læge eller en paramediciner i ambulancen?

»Som udgangspunkt vil jeg da helst have, at der kommer en læge. Og det skaber tryghed hos borgerne. Men paramedicinere kan meget i dag - og ingen ved, hvordan det ser ud om fem år. Så jeg kan ikke sige det entydigt, men kan se, at folk er mest trygge ved lægen.

Koster menneskeliv

Beredskabschef og læge Ernest Macintyre fra Regionshospitalet i Randers er én af dem, der kører i akutlægebilen i dag. Han kalder i TV2 Østjylland den nye løsning for ”et absolut minimum”.

»Hvis vi ikke har lægebilerne - og det er en politisk beslutning - skal man være klar over, at det giver en kvalitetsforringelse, og det kommer til at koste menneskeliv. Der kommer til at dø flere ved hjertestop,« siger han til TV2 Østjylland.

Til det siger Else Søjmark: »Jeg ved og håber ikke det kommer til at koste menneskeliv, men det kommer i hvert fald til at koste os på trygheden. Paramedicinere i dag er blevet dygtigere og de kan en masse, men jeg vil fastholde, at et område med 80.000 borgere på Djursland med langt til et hospital, er bedst sikret med en akutlægebil. Og lægehelikopteren har jo længere flyvetid til Djursland, end i den vestlige del af regionen.«

Du har jo været i strid modvind i den her proces. Har du fortrudt, at du har grebet det an på den måde, du har gjort?

»Jeg valgte at være holdspiller, fordi jeg tror på min måde bedst kan at forandre tingene på. I september sagde jeg ja til et helt og samlet budget på 33 milliarder kroner, hvor man skulle finde besparelser på 237 millioner. Og i den proces har jeg kæmpet for Djursland.

Du er blevet kritiseret for at prioritere din udvalgsformandspost i regionen og de penge, der følger med, højere end hensynet til Djurslands borgere. At du skulle have råbt noget højere i regionsrådet.

»Det er bestemt ikke min prioritering. En formandspost i en region giver et honorar på cirka 57.000 kroner om året - noget mindre end i en kommune. Så det har intet at gøre med at bevare en taburet og nogle poster, for det har ikke talt for mig.»

Og hvordan vil du så stemme, når spareforslagene endeligt udmøntes i Region Midtjylland 20. december?

»Det tygger jeg bestemt meget på i øjeblikket.«