Fortsæt til indhold

Norddjurs på vej: Tre trafiksikkerhedsprojekter får grønt lys og støtte

Norddjurs Kommune modtager statslig støtte til til tre trafiksikkerhedsprojekter som en del af Infrastrukturplan 2035.

Politik

Infrastrukturplan 2035 tildeler betydelige 700 statslige millioner kroner til forbedring af trafiksikkerheden, hvor Djursland er i fokus. Pengene fordeles mellem 2023 og 2025 på tre områder: Statsvejnettet, medfinansiering af kommunale vejprojekter og adfærdsregulerende tiltag.

Norddjurs Kommune har tre projekter i støbeskeen, som vil blive medfinansieret med 40 pct. statslige midler.

Af 58 ansøgninger har 49 projekter fået fuld støtte, mens én kommune har fået et betinget tilsagn.

De tre Norddjurs projekter finder man i Allingåbro, Bønnerup Strand og Glesborg (se faktaboks).

De lokale folketingsmedlemmer Jens Meilvang (I) og Leif Lahn Jensen (A) hilser naturligvis, at der kommer midler til Norddjurs.

De udtaler i en fælles pressemeddelelse:

»Vi er begge glade for at Djursland endnu engang er blevet tilgodeset trafiksikkerhedsmæssigt af statens pulje.«

»Selvom vi ikke er enige om alt på Christiansborg, så har vi et godt samarbejde om Djurslands udvikling.«