Fortsæt til indhold

Penge fra Christiansborg lander på et vådt sted

12,2 millioner fra flertal i Folketinget til kystbeskyttelse i Grenaa. Fredag var den gal igen med oversvømmede gader, virksomheder og huse.

Politik

En forhøjelse af vandstanden med 160 centimeter var mere end havneområdet i Grenaa fredag junne klare. Stormen Pia ramte Danmark fra nordvest - og da vinden løjede, af fulgte et efterspil, da vandet fra Kattegat pressede sig på.

I de tidlige morgentimer steg og steg vandet, så virksomheder, huse og gader tog vand ind. Det skete de sædvanlige steder i Grenaa - ved Fiskerikajen og i gaderne Strandgade, Søgade og Åboulevarden.

Men måske er der håb forude, så situationer som man så fredag morgen kan undgås i fremtiden.

I 2023 er der afsat 150 millioner kroner til fordeling fra en statslig pulje til kystbeskyttelsesprojekter. Tilskudspuljens formål er at understøtte kystbeskyttelse via en økonomisk håndsrækning til kommuner i områder udsat for oversvømmelse og/eller erosion samt digelag i Vadehavet.

Havde søgt om mere

Og her er der penge at hente til bedre kystbeskyttelse af Grenaa. Man kan sige, at fredag viste det sig, at pengene falder på et vådt sted. 12,2 millioner kroner i tilskud fra et flertal på Christiansborg. Men man havde håbet på - og søgt om - mere.

Jeg tror de fleste af os, der bor og færdes i Grenaa, godt ved at der efterhånden er store problemer i forhold til at holde vandet ude
Leif Lahn Jensen

Udgangspunktet for kystbeskyttelsesindsatsen i Danmark er, at det er den enkelte grundejer, der har ansvaret for at kystbeskytte sin ejendom imod oversvømmelse og/eller kysterosion. Kysterosion er en naturlig proces, hvor strømme og bølger nedbryder kysten, så der sker tilbagerykning af kystlinjen. Det er kommunerne, der er myndighed og skal give tilladelse til kystbeskyttelsesprojekter, hvor staten ikke er bygherre.

Bænke og bådebroer stod under vand ved Grenåens udmunding. Foto: Søren Andersen

Det var den tidligere S-regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der satte pengene af på finansloven - og udvidede puljemidlerne, så puljen ikke alene gælder for digelag i Vadehavet og kommuner med erosionsudfordringer, men også kommer kommuner til gode, hvor oversvømmelse fra hav er et problem.

Syv projekter får penge

Ansøgningsrunden for 2023 udløb 2. oktober, og der er indkommet 18 ansøgninger. Syv af dem er gået igennem - deriblandt projektet i Grenaa.

Projektet omfatter en helhedsløsning for højvandsbeskyttelse af Grenaa by. Projektet består af vejhævninger, etablering af dige, højvandslukke samt højvandmur.

Men på ét punkt sagde Kystdirektoratet nej til en del af ansøgningen fra Norddjurs Kommune. Kystdirektoratet vurderer, at stenglacis - molekonstruktionen - ved havnen udgør en del af havneanlægget og har derfor karakter af klimatilpasning af havneanlæg. Derfor vurderes stenglacis ikke at være omfattet af bekendtgørelsen, og der kan derfor ikke opnås tilsagn om tilskud til den del af projektet.

Det er dejligt at bo tæt ved åen i Grenaa - men knap så dejligt, når vandet stiger. Så må der pumpes. Foto: Søren Andersen

De samlede omkostninger er på 59,8 millioner kroner, men Norddjurs Kommune kan kun søge tilskud til godt halvdelen - 30,5 millioner kroner. Og da tilskuddet fra staten højest må være på 40 procent af dette beløb, ender tilskuddet på 12,2 millioner kroner.

Djurs Kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen har på Christiansborg kæmpet for at få pengene til kystbeskyttelse bevilget - og han glæder sig over tilskuddet til Grenaa.

»Jeg tror de fleste af os, der bor og færdes i Grenaa, godt ved at der efterhånden er store problemer i forhold til at holde vandet ude. Det sker faktisk ret mange stader rundt i hele landet, og vil desværre nok kun blive værre fremover. Derfor glæder det mig rigtig meget at ud af de syv projekter, der har fået penge, er et af dem til Norddjurs Kommune. Det er yderst tiltrængt,« siger han.