Politisk dræn - årets sidste byrådsmøde og den socialiserede virkelighed

»I 1990 - det er lang tid siden - udkom en af de væsentligste debatbøger i nyere tid.

Bogen hed ”Historien om den danske utopi” og var skrevet af den borgerlige debattør og mangeårige chefredaktør for Weekendavisen, Berlingske Tidende og Børsen Henning Fonsmark (1926-2006).

En blændende analyse af historien om det danske velfærdsstat anført af det kongelige danske Socialdemokrati, der tidligt efter 2. verdenskrig opgav tankerne om demokratisk socialisme.

I stedet satsede velfærdsarkitekterne eller samfundskonstruktørerne i Socialdemokratiet alt på at samle kræfterne om at skabe konsensus om den store velfærdsutopi, hvor alle skal være lige - med staten som den store mor, der sørger for omfordeling og velfærd i samklang med en voksende offentlig sektor.

Man opgav tankerne om socialisme - i stedet socialiserede man vælgerne uden, at det anfægtede de gamle borgerlige partier, Radikale Venstre, Venstre og Konservative.

De bakkede op - minus fem procent - om den socialdemokratiske velfærdsutopi.

At man socialiserede vælgerne betød, at man gjorde dem afhængige af ydelser fra velfærdssamfundet.

Dermed sikrede man, at vælgerne bakkede op om det socialdemokratiske velfærdsprojekt. Det gør hovedparten af vælgerne fortsat, selvom der siden Glistrups indtog på scenen i 1973 fortsat har været krusninger og protestpartier i større eller mindre omfang.

Med SVM-regeringens indtog for et år siden sagde man farvel til velfærdsstaten og goddag til velfærdssamfundet. Signalet var ikke til at tage fejl af. Socialdemokratiets nulevende velfærdsarkitekter har måttet erkende, at tidligere tiders tanker om velfærdsutopien simpelthen er så kostbar, at alle mand skal i arbejdstøjet og helst meget længe, hvis velfærdssamfundet skal kunne finansieres.

Det kan godt være, at SVM-regeringen startede med at have som ambitiøs ambition, at man vil forandre den offentlige sektor som aldrig set før.

’Frisættelse’ hedder sådan noget på SMV-dansk. Altså løsne snærende bånd og regler, så håndens medarbejdere i den offentlige sektor ikke længere skal være små skoledrenge og -piger, der skal ’spørge om lov til at gå i gården’ i stedet for at bruge snusfornuften.

Det er fint, at regeringen har den ambition, men den vil ikke lykkes med den.

Hermed er vi tilbage ved Fonsmarks skarpe formulering: ’Man fik ikke socialisme. Man socialiserede vælgerne’ - og politikerne.

Det er en umulig tanke at gøre op med dansk konsensus-demokrati, som også trives til overflod i Syddjurs Byråd med få undtagelser, der hedder Jørgen Ivar Mikkelsen, Kim Lykke Jensen og Jesper Yde Knudsen - på hver deres facon og ud fra hver deres politiske grundsynspunkt.

Det så vi til overflod demonstreret på årets sidste byrådsmøde, som ikke indeholdt bare en politisk vision eller oplæg til diskussion.

Det var 5-øres drift det hele.

En opvisning i, hvor socialiseret et samfund vi lever i.

Det er svært at tænde op under vælgerne, hvis ikke man har evnen til at sætte problemer under debat.

Derfor bliver sofavælgerne igen det største parti ved kommunalvalget i november 2025.«