Alex Vanopslagh hitter stort på TikTok-generationens platforme

Otte friske og velformulerede unge fra Marienhoffskolens 9. årgang: Freja, Laura, Caroline, Astrid, Anton, David, Ida og Helena havde ikke Liberal Alliance og partileder Alex Vanopslagh som deres foretrukne parti, men navnet Vanopslagh kom prompte, da Adresseavisens udsendte bad dem om at nævne tre folketingspolitikere.

Mette Frederiksen, Lars Løkke og Alex Vanopslagh var de tre navne, der gik igen.

Ved nærmere eftertanke kunne Anton også nævne Inger Støjberg og Morten Messerschmidt, mens Caroline også faldt over Pernille Vermund.

Anton nævnte desuden Jakob Ellemann, men fik selv korrigeret: »Nej, han er ikke med mere, er det ikke rigtigt?«

Men Alex Vanopslagh kendte samtlige.

»Han møder os på vores platforme med sine videoindslag, og derfor kender mange unge ham, selvom de måske ikke stemmer på ham,« udtrykte Freja.

- Så, hvis politikere skal i forbindelse med jer unge, skal det foregå via TikTok og Instagram?

»Ja, det er jo der, hvor vi mødes på de sociale medier. Facebook er håbløst gammeldags,« lød det fra Astrid.

Tre uger med demokrati

Ligesom for mange andre unge på 8.-9. årgang landet over stod den på politik og skolevalg i samfundsfag i tre uger i januar afsluttende med et rigtigt valg med valgkort, stemmesedler og stemmebokse.

Undervejs var der lejlighed til at nærstudere partiernes mærkesager, prøve at argumentere for politiske temaer som topskat og atomkraft og tage en test efter devisen: »Hvem er du mest enig med?«

David stak lidt ud blandt de otte i flokken. Han havde tidligere fortalt om Venstre for klassen, og det blev også regeringspartiet, der fik hans stemme, da han stod i stemmeboksen om torsdagen.

Laura stemte på Socialdemokratiet, mens Ida og Caroline stemte Radikale Venstre. Helena placerede sig længst til venstre i det politiske spektrum med en stemme på SF.

Ellers var det otte midterpartivælgere, som Adresseavisen sad overfor.

Unge på 15 som endnu ikke er der, hvor politik betyder meget for dem, naturligt nok, men alligevel årvågne og lyttende.

»Der er kun tre år til, vi selv skal stemme, så det er meget fint, at vi prøver det og lærer noget om, hvad politik er,« lød det fornuftigt fra David, der heller ikke ville afvise en fremtid i politik.

»Det er meget partitesten, som har bestemt mit valg af parti. Jeg kan ikke sige så meget om hvorfor,« lød det ærligt fra Laura.

Helena, der stemmer SF, nikker samstemmende.

»Jeg synes, det er fint, at vi får et overblik over de forskellige partier, hvad de står for, og hvor forskellene er, selvom der er tre år til, vi selv skal stemme,« siger Freja.

Perfekthedskulturen

Trivsel blandt unge eller mangel på samme fylder på den politiske arena. Trivsel er endog et selvstændigt tema i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen.

Temaet tænder også de unge fra Marienhoffskolen. Det er tydeligvis noget, der fylder i deres cirkler.

»Det er svært at være anderledes, når man hver dag skal være den perfekte version af sig selv,« siger Ida alvorligt.

»Vi er blevet testet meget i vores skoletid, alt for meget,« supplerer Anton.

»Alle de tests presser os. Vi bliver hele tiden sammenlignet, og vi skal være den bedste hver gang. Det er for hårdt,« istemmer Caroline.

»Giv os hellere mere feedback og færre karakterer. Jeg vil hellere til samtale med min lærer og snakke om, hvor jeg har huller. Det fortæller en karakter mig ikke,« fastslår Freja.

»Man kan nemt blive overset i en klasse. Nu er vi ikke mange, men i klassen under os er de 28. Så kan det være svært at få rettet op på det, man ikke er god til,« vurderer Astrid.

Lahn og Meilvang - hvem er det?

Er det basalt, at unge på 15 skal vide, hvor mange pladser der er i Folketinget? 189 foreslog en. Det rigtige er 179.

»Vi har fået det at vide, men man glemmer det jo,« griner Astrid.

Hvorfor Danmark har noget, der hedder topskat? At de bredeste og mest velpolstrede skuldre skal levere mere til den fælles samfundskasse?

»Den skal bare væk,« lød det uden at kny fra en dreng, da Adresseavisen overværede et lille forløb i klassen under ledelse af samfundsfagslærer Randi Bruhn Mannion.

Det var topskatten, der skulle væk. Flere var enige, men tydeligvis ikke helt på det rene med, hvad der nu også er med den der topskat.

Lokale folketingspolitikere på Christiansborg? Leif? Jens?

Anton, når lige at sige Lahn, da Deres udsendte har givet så mange hints, at efternavnet er det sidste som mangler i ligningen. Så Leif Lahn i sidste sekund.

Liberal Alliances Jens Meilvang kunne ingen nævne.

Derimod kunne stort set alle sige, at bysbarnet Stegger med fornavnet Michael er borgmester i Syddjurs, men ikke at Kasper Bjerregaard, med en barn- og ungdomsfortid i Kolind er det i Norddjurs.

Ingen øvrige lokalpolitikernavne spøgte ellers på de unges læber.

Liberal Alliance løb med palmerne

På landsplan tog Liberal Alliance Ungdom en overbevisende sejr ved Skolevalg 2024 med 30,15% af elevernes stemmer.

Simon Fendinge Olsen, formand for Liberal Alliance Ungdom, udtrykte stolthed og udtalte i fjernsynet:

»Vi er glade for at kunne snakke om vores egen politik og åbenlyst få folk til at kunne lide den. Vi er virkelig stolte af resultatet.«

Ungdomsforsker Jonas Lieberkind fra DPU, Aarhus Universitet, bemærkede, at Liberal Alliance Ungdoms markante sejr afspejler, at mange unge tiltrækkes af de blå liberale værdier.

På Marienhoffskolen var det også Alex Vanopslaghs parti, der løb med palmerne. Om det er fordi mange unge tiltrækkes af blå værdier eller det mere er fordi, at partilederen er dygtig til at markedsføre sit parti og sine synspunkter, der hvor unge mødes på de sociale medier, lader vi blafre i vinden?

Lige nu har Liberal Alliance, der har fået Pernille Vermund med på holdet, også medvind i meningsmålingerne hos de stemmeberettigede vælgere. Det er et faktum.

Lærerne på Marienhoffskolen deltog begejstret i Skolevalget og understregede betydningen af at inddrage eleverne i samfundsfaglig undervisning:

»Eleverne skal både deltage og øve sig i at deltage i demokratiet. Det er en særlig didaktisk opgave at give mulighed for, at eleverne øver sig i at forme deres egen selvstændige holdning til politik inden for demokratiets rammer,« lød det i en fælles udtalelse efter, at valgdagen og tre uger med demokrati på skoleskemaet i samfundsfag var overstået.

De otte, som Adresseavisen talte med, havde ikke kedet sig, slog de flere gange fast. Til sommer skal de ud i livet på efterskoler, 10. klasser, gymnasier m.m.

De glæder sig, men erkender, at folkeskolen også kan noget. Nemlig skabe trygge rammer. Det er jo ret beset også politik.

»Det bliver spændende at komme ud og møde nye, men også lidt skræmmende,« lød det smilende fra Freja.