Partihopper genopliver gammel krig: »Nogen med ressourcer ønskede at gøre mig ondt«

Tiden læger alle sår, siger man. Men øjensynligt ikke for byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz.

At dømme på et opsigtsvækkende Facebook-opslag er der i hvert fald stadig et uhelet sår, fire år efter at hun forlod sit gamle parti, Radikale Venstre.

11. februar for socialdemokraten til tasterne på Facebook for at gå i rette med en artikel i Århus Stiftstidende om en forestående spidskandidat-kamp i Radikale Venstre.

Heri står, at Eva Borchorst Mejnertz forlod Radikale Venstre, efter at hun tabte sådan en kamp i 2020 til den nuværende leder og rådmand, Rabih Azad-Ahmad.

Men den formulering provokerede Eva Borchorst Mejnertz så meget, at hun følte sig tvunget til give sin version af forløbet. En version, der indeholder meget andet end et nederlag i en intern magtkamp og nogle politiske uenigheder.

»Jeg forlod Radikale Venstre af en række årsager,« skriver hun og fortsætter:

»På daværende tidspunkt var den umiddelbare anledning, at jeg oplevede, at det radikale projekt i Aarhus stod på et løgnagtigt fundament. At jeg, hvis jeg blev, var tvunget til at dække over løgne. Desuden oplevede jeg ikke det, jeg vil kalde et oplyst demokrati. Og jeg oplevede en følelse af utryghed: at nogen med ressourcer til det ønskede at gøre mig ondt.«

»Jeg er bange«

At der var stor splid i partiet og ikke mindst mellem Rabih Azad-Ahmad og Eva Borchorst Mejnertz i 2020, er ikke nogen hemmelighed.

Det slog Eva Borchorst Mejnertz fast med syvtommersøm, da hun meldte sig ud og begrundede det med manglende tillid til Rabih Azad-Ahmad, og at hun ikke vil sidde i gruppe med ham alene.

Da Stiften spurgte hende, om hendes exit bundede i mere end politisk uenighed, svarede hun:

»Der er mange ting, som jeg ikke har lyst til at komme ind på. Personlige ting. Jeg er bange for, hvad det kan få af konsekvenser for mig, hvis jeg fortæller om det. Jeg er bange for at gøre mig selv til skydeskive for en masse vrede. Derfor er jeg ikke tryg ved at sige mere.«

Offentligheden blev aldrig klogere på konteksten, og hvad der var sket mellem de to, men 11. februar genoplivede Eva Borchorst Mejnertz altså insinuationerne og den gamle tvist.

Avisen har forsøgt at få Eva Borchorst Mejnertz til at uddybe og forklare de opsigtsvækkende passager i opslaget. For det har ikke tidligere været fremme, at en eller flere specifikke personer ville gøre hende ondt. Ligeledes har hun ikke tidligere talt om, at Radikale Venstre »stod på et løgnagtigt fundament«, som hun ikke ville dække over.

Men Eva Borchorst Mejnertz ønsker ikke over for avisen at kommentere sagen yderligere.

RV vil ikke undersøge

Det er dog svært ikke at spekulere i, at de nye oplysninger i Facebook-opslaget er møntet på partiets fortsatte politiske leder.

Rabih Azad-Ahmad vil ikke stille op til interview, men skriver i en sms:

»Jeg kan ikke forestille mig, at det er mig, hun taler om. Jeg ønsker heller ikke at indgå i en gætteleg om, hvem det kunne være.«

Hos det radikale bagland kalder lokalformand Julie Kajgaard opslaget for »ukonkret«, og hun ved f.eks. ikke, hvad passagen med det løgnagtige fundament bunder i.

»Jeg var ikke formand på det tidspunkt eller aktivt medlem.«

Men har du forsøgt at finde ud af det?

»Nej. Eva forlod partiet, og det virker som noget, hun har haft brug for at kommunikere ud. Alle har jo ytringsfrihed, men jeg ved ikke, hvad det handler om, og jeg har ikke fundet det nødvendigt at finde ud af, for hun er ikke en del af Radikale Venstre længere. Men det er selvsagt ikke et billede, nogen af os i Radikale Venstre kan genkende.«

Du må da som lokalformand have interesse i at vide, hvad hun taler om?

»Det var jeg, hvis hun var medlem af Det Radikale Venstre, men hun er medlem af Socialdemokratiet, og det ønsker jeg hende alt det bedste med. Det kan jeg ikke bruge tid på. Jeg er ikke blevet konfronteret med noget af den art af andre, så det må stå for hendes egen regning. Og når hun ikke vil uddybe, er det jo svært at blive klogere.«

Kunne du godt tænke dig, at hun uddybede det?

»Nej, ikke for min skyld.«

Hvorfor ikke?

»Jeg ser, at hun senere i opslaget skriver, at hun altid har stemt socialdemokratisk – også den tid, hun var radikal og gik efter at blive spidskandidat. Det opslag vidner for mig bare om en eller anden frustration over noget, jeg ikke tror handler om os, men måske noget andet. Det må Eva selv finde ud af. Hvis det var noget, hun havde brug for at vende med os, så kunne hun jo have taget kontakt.«

Uklart og upræcist

Heller ikke delen om utryghed, og at nogen med ressourcer til det ville Eva Borchorst Mejnertz det ondt, kan Julie Kajgaard bidrage til opklaringen af.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg kan ikke tage hendes oplevelse fra hende, men det er ikke noget, som nogen af os kan genkende. Det var også en overraskelse for mig at læse, men jeg ved ikke, hvad det handler om.«

Det er heller ikke noget, du vil undersøge nærmere?

»Nej.«

Kan du forstå, hvis man får den tanke, at det er Rabih Azad-Ahmad, det handler om?

»Jamen upræcis kommunikation skaber jo en masse tankespind og spekulationer, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det må stå for Evas regning. Hvis hun har brug for at vende nogle oplevelser med Radikale Venstre, så er hun altid velkommen til at tage kontakt. Men det har hun ikke gjort. Jeg vil ikke begynde at gætte på noget, der er skrevet så uklart og upræcist. Det gavner ikke nogen, tror jeg.«

I det lange Facebook-opslag nævner Eva Borchorst Mejnertz, at hun til sidst måtte få hjælp af en psykolog, som »i faste vendinger« rådgav hende til at forlade Radikale Venstre.

Hun afslutter opslaget med en forhåbning om, at Socialdemokratiet og de radikale i fremtiden vil have et tæt, solidarisk og respektfuldt samarbejde.