Over 1 million ton CO2 skal spares i Aarhus for at nå mål: Her er kommunens plan

Tiden for skåltaler er forbi, nu skal der handling bag ordene.

Det er budskabet fra borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S), der fredag stillede op til interview i forbindelse med byrådets forhandlinger om en ny klimahandlingsplan, som skal bringe kommunen i mål i 2030. Her skal Aarhus Kommune være klimaneutral.

Borgmester Jacob Bundsgaard kalder forhandlingsoplægget for »det mest gennemarbejdede i Danmark« og vedkender sig, at det er en meget ambitiøs målsætning at blive klimaneutral allerede i 2030. Til sammenligning er den nationale målsætning at blive klimaneutral i 2050.

Af forhandlingsoplægget fremgår det, hvilke håndtag, der skal drejes på, for at nå helt i mål. Her er det tydeligt, at indsatsen på særligt to områder kommer til at være altafgørende.

Vitale mobilitetsforhandlinger

Det ene område er mobiliteten i kommunen. Det, der i oplægget omtales som »vejgående transport«. Lægger man punktet »Fly, skibe mv.« ind under samme, bliver det faktisk det største indsatsområde.

Borgmesteren medgiver, at der vil ske ændringer i den mobilitet, som aarhusianerne kommer til at opleve.

»Det er klart, at der er nogle, der kommer til at skulle ændre deres vaner i forhold til, hvad de gør i dag. I mange tilfælde vil man skulle komme rundt på anden vis end ved at køre rundt på kryds og tværs i den indre del af Aarhus i sin privatbil,« siger Jacob Bundsgaard.

Er I gode nok til at give aarhusianerne de alternativer?

»Ikke som det er i dag. Vi skal blandt andet til at diskutere, hvilke investeringer, vi vil lave, om det skal være i Letbanen, om det er BRT (Bus Rapid Transit, red.), bredere cykelstier, eller om det skal være nemmere at komme rundt til fods,« siger Jacob Bundsgaard.

Transportområdet vil ifølge forhandlingsoplægget ikke gå i nul i 2030. Med de nuværende vedtagne politikker vil sektoren udlede 662.000 ton CO2 ved udgangen af årtiet. Aarhus Kommune vil vedtage forslag, der reducerer udledningen til 223.000 ton.

Den suverænt mest mærkbare ændring vil være på »vejtransporten«, der skal reduceres med 289.000 ton CO2.

Havneudvidelse skal bidrage

En varm kartoffel i Aarhus er som bekendt den forestående havneudvidelse. Et af argumenterne mod den er, at det ikke er i tråd med de grønne ambitioner. Det, mener Jacob Bundsgaard dog, er lodret forkert.

»Hvad Aarhus Havn angår, kan man sige, at jo mere af transporten, der foregår med skib, desto bedre er det for miljøet og klimaet,« siger han.

Håber er, ifølge Jacob Bundsgaard, at man får færre lastbiler i byen, når godset flyttes over på skibe.

Kommunen har derudover en målsætning om vækst i Aarhus Airport, der gerne skal betyde, at passagertallet stiger til det tredobbelte - 1,5 mio. - med udgangen på 2029. Noget, der ligeledes flugter med de grønne ambitioner, ifølge borgmesteren.

»I forhold til lufthavnen, har det den positive betydning i forhold til klimaet, at man reducerer den biltransport, der i dag finder sted til Aalborg, Billund og Hamborg, eller hvor folk ellers rejser fra,« siger han.

Så lad os tale om signalværdien i, at I gerne vil være grønne, men også vil have vækst i jeres lufthavn.

»Vi vil gerne have, at vores lufthavn bliver mere grøn. Jeg tror, det er naivt, at forestille sig at folk ikke længere vil flyve. Men det brændstof, man flyver på, skal jo blive mere grønt.«

Risikabel strategi

Den anden helt store post, der skal sikre klimahandlingsplanens succes, er teknologien Carbon Capture and Storage (CCS). En teknologi, hvor man indfanger den forurenende røg fra skorstene og renser den for skadelige klimagasser.

CCS skal i 2030 fjerne 335.000 ton CO2, men planen er risikabel. Det erkender borgmesteren:

»Der ligger nogle meget store investeringer, også nogle, der har en indbygget risiko. Vi skal være sikre på, at vi tør trykke på den store knap, før vi går i gang. CCS koster formentlig i omegnen af tre mia. kr.«

Ifølge Jacob Bundsgaard er teknologien kendt og effektiv. Men det er nyt at skulle etablere i den skala, som Aarhus Kommune agter at gøre det. Men hvis kommunen skal komme i mål i 2030, er det nødvendigt at indfange de skadelige gasser.

»Hvis vi ikke kan lave CCS, kan vi ikke komme i mål,« fastslår Jacob Bundsgaard.

Hvor sandsynligt er det, at CCS står klar i 2030?

»Teknologien er vi sikre på, men skalaen er den mest ubekendte faktor,« siger borgmesteren, inden han forsikrer om, at det er »sandsynligt«, at CCS står klar til at hjælpe kommunen i mål.

Forhandlingerne om en ny klimahandlingsplan, som Jacob Bundsgaard skal stå i spidsen for, indledes 8. april. Forløbet ventes færdigt inden sommerferien.