Fortsæt til indhold

Spidskandidat og folketingskandidat genvalgt: »Dedikation og engagement har flyttet Favrskov i den rigtige retning«

Radikale Venstre melder klar til de kommende valg.

Politik
jr

Radikale Venstre i Favrskov har på sin generalforsamling genvalgt Hanne Roed som folketingskandidat i Favrskovkredsen. Hanne Roed har været regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Radikale Venstre siden 2013 og 1. næstformand siden 2018.

Partiet har desuden genvalgt Torben Christensen som spidskandidat til kommunalvalget i 2025. Torben Christensen blev valgt ind i byrådet ved valget i 2021.

»Torbens dedikation og engagement i den grønne omstilling i Favrskov Byråd har været en kilde til inspiration og har været med til at flytte Favrskov Kommune i den rigtige retning, når det gælder om at gøre kommunen mere bæredygtig. Derfor mener vi, det er afgørende, at Torben Christensen fortsætter dette vigtige arbejde også efter det kommende kommunalvalg,« skriver partiet i en pressemeddelelse.