Venstre på Djursland er i kandidatkrise

Hvis der i den nærmeste fremtid bliver udskrevet folketingsvalg, står Venstre på Djursland i en særlig situation.

Det er nemlig halvandet år efter det seneste valg den 1. november 2022, og det er endnu ikke lykkedes at finde en folketingskandidat til Djurskredsen.

Det bekræfter formanden for kredsbestyrelsen, Ilka Daniel.

»Det er ikke, fordi vi ikke har forsøgt, og vi har også et par muligheder, men vi er ikke i mål endnu,« siger Ilka Daniel.

Hun vil ikke sætte en deadline for, hvornår kredsbestyrelsen forventer at kunne sende røg op fra skorstenen, fordi Venstres medlemmer har været indkaldt til et opstillingsmøde og valgt en kandidat.

Ifølge Venstres vedtægter skal kredsene ellers senest et år efter sidste folketingsvalg have valgt en kandidat.

»Venstres landsorganisation er blevet orienteret løbende, så de ved det godt. Også at vi arbejder på at få løst udfordringen,« siger Ilka Daniel.

Hvis der kommer et folketingsvalg, inden Venstre er kommet i mål, skal kredsformanden, igen ifølge partiets vedtægter, tage kandidaturet på sig.

Det bekræfter Ilka Daniel.

»Men det bliver svært, fordi jeg endnu ikke er blevet dansk statsborger,« siger Ilka Daniel.

Hun er født og opvokset i Berlin/Østtyskland. I 2007 valgte familien og hende Djursland som deres fremtidige hjemsted.

Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), er fyldt 18 år, har fast bopæl i riget og ikke er umyndig.

Kiksede med Kloppenborg

Ved sidste folketingsvalg opstillede Venstre Jens Kloppenborg, lokalpolitiker fra Rudersdal Kommune, men tidligere Egå dreng med sommerhus på Helgenæs.

Det blev imidlertid kun til 1.111 personlige stemmer for Venstres kandidat i Djurskredsen, og det var slet ikke nok til en plads på Borgen.

Kloppenborgs cv var ellers af en kaliber, der gjorde ham salonfähig til en plads på Christiansborg, men trods en fortid i det østjyske var vælgerne ikke enige.

Postadressen blev i valgkampen et tema.

Jens Kloppenborg, der afløste Britt Bager efter hendes overgang til Det Konservative Folkeparti, måtte erkende, at netop hans postadresse parret med Venstres generelle nedsmeltning ved valget var faktorer, som han ikke kunne overvinde.

»Al den modstand, som vi kunne frygte, mødte vi. Megatrenden var, at vælgerne vendte Venstre ryggen. Vi blev i den grad fravalgt, og den tendens var ekstra kraftig i Østjyllands Storkreds, hvor vi mistede halvdelen af vores mandater. Dermed er det nærmest umuligt for en ny kandidat, der ikke er kendis celebrity, at møve sig frem i rækken,« lød det råt for usødet fra Kloppenborg, da han præsenterede sin konklusion på valgresultatet over for Venstres medlemmer.

»Min postadresse havde stor betydning, meget større end jeg havde forventet. De stemmer, som jeg havde regnet med at hente i Århus, udeblev. Her trak Liberal Alliances Alex Vanopslagh al ilt ud af luften på os Venstrefolk. Det må vi bare blankt erkende.«

Derfor blev det også kun til dette ene forsøg.

»Lægger jeg alle de faktorer sammen, sammenholdt med Venstres opbakning, så tror jeg desværre heller ikke på, at der vil være basis for, at jeg kan opnå valg til Folketinget ved næste Folketingsvalg,« erkender Jens Kloppenborg.

Lokal kandidat et must

Efterfølgende har man i Venstre diskuteret, hvordan partiet bedst kan repræsentere Djursland og dets vælgere i Folketinget.

Der har hele tiden været opmærksomhed om behovet for en lokal kandidat, især efter, at spørgsmålet om bopælsadresse blev så centralt en del af den seneste valgkamp.

»Vi arbejder fortsat på at finde en kandidat, der kan adressere de specifikke udfordringer og muligheder, som vores område står over for. Det handler om at have en repræsentant, der på Christiansborg virkelig kan tale på vegne af Djursland,« siger Ilka Daniel.

»Vi er fast besluttede på at sikre, at vores kandidat reflekterer vores værdier og har en stærk forbindelse til Djursland. Vi har ikke fundet vedkommende endnu, men vi leder aktivt efter den rette person til at repræsentere os i Folketinget,« forsikrer hun

Ikke tilhænger af SVM

Den nuværende SVM-regering var ikke Jens Kloppenborgs kop te.

Det var han ret så åbent om efter det seneste valg.

I stedet er hans kongstanke en genfødsel af det borgerligt-liberale Danmark som et alternativ til Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen.

Underforstået et borgerligt-liberalt alternativ, som Venstres notabiliteter som de tidligere partiformænd Poul Hartling i 1970’erne, Henning Christoffersen i 1980’erne, Uffe Ellemann-Jensen i 1990’erne og Anders Fogh Rasmussen i nullerne gjorde deres til at grundfæste.

Siden dengang er Venstres problem imidlertid, at der er kommet to såkaldte afskalningspartier til, nemlig Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

»Nu taler man om de røde og de blå som to fastlåste størrelser. Ikke længere om et borgerligt-liberalt alternativ byggende på de kerneværdier i form af frihed, ansvarlighed og udsyn, som var årsag til, at jeg som ung blev medlem af Venstre. Nu har vi i stedet fået en borgerlig fløj med et væld af partier, bl.a. de to ’afskalningspartier’ fra Venstre,« lød det fra Jens Kloppenborg på generalforsamlingen i Venstre Syddjurs i februar 2023.

Ved valget den 1. november 2022 fik Venstre 13,3 pct. af stemmerne. I den seneste måling fra Voxmeter står partiet til endnu en ørefigen. Kun 8,4 pct. ville stemme på Venstre, hvis der var folketingsvalg i dag.

Hvis resultatet holder stik, vil det reducere Venstre til blot det sjette største parti på Christiansborg.