Friplejehjem på fremmarch i Syddjurs?
Til Markedsdagen i Hornslet lancerede Ældrerådet et spørgeskema om plejehjem. Reaktionerne var opsigtsvækkende.
På Markedsdagen i Hornslets bymidte forleden lørdag havde Ældrerådet, der havde en stand, taget en vigtig opgave på sig:
At undersøge de besøgendes holdninger og præferencer til plejeboliger.
Ved at distribuere et spørgeskema skabte Ældrerådet en fin mulighed for borgerne til at give deres stemme til kende.
Rosengården er et godt plejehjem, men personalet har alt for travlt, og der er for lidt tid til omsorg.Borger til Markedsdagen i Hornslet
Resultaterne af spørgeskemaet, som 58 besvarede, var overraskende klare.
Mens 18 borgere foretrak kommunens plejehjem, foretrak hele 40 friplejehjem eller private plejehjem.
Yderligere 27 af de 40, der valgte friplejehjem, var bosat i Hornslet postdistrikt.
Bag disse tal ligger en række forskellige årsager.
Som begrundelse for at foretrække friplejehjem/privat plejehjem hørte vi dette, fortæller Rita Vinding, formand for Ældrerådet:
- »Der skal være mulighed for at tilkøbe ydelser. Der er mere personale. Deres faggrænser er ikke så opdelte. Man må selv bestemme. Vi har haft en forælder på friplejehjem.«
- »Vi vil gerne blive boende i Hornslet. Rosengården er et godt plejehjem, men personalet har alt for travlt, og der er for lidt tid til omsorg.«
- »Vi har i TV set, hvordan ældre på plejehjem bliver behandlet. Det vil vi ikke risikere.«
Signal til politikerne?
Der er naturligvis ikke tale om en statistisk valid undersøgelse, men alligevel rejser svarene spørgsmålet: er disse svar et signal til Syddjurs Kommune og politikerne om behovet for mere personale på plejehjemmene for at sikre tilstrækkelig pleje og omsorg?
Det er en tanke, der ligger lige for, og som Ældrerådet, ifølge Rita Vinding, opfordrer kommunen til at overveje nøje.
Lokalplejehjem
Fra den 1. januar næste år bliver det muligt for kommunerne at etablere en ny type plejehjem: lokalplejehjem.
Det er et kapitel i den ældrereform, som Folketinget netop har vedtaget.
På lokalplejehjemmene skal det være muligt for borgerne at få tilkøbsydelser.
De skal styres af selvstændige bestyrelser, som består at repræsentanter for lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv.
På overfladen kan det virke som en klar fordeling: Kommunale plejehjem, kommunens ansvar; lokalplejehjem, bestyrelsens ansvar. Men når det kommer til den daglige drift, bliver det mere mudret.
I en selvejende model ligger ansvaret formelt hos bestyrelsen. De træffer beslutninger, ansætter personale og styrer økonomien. Men hvad sker der, når kommunen stadig holder en fast hånd på roret? Hvem bærer egentlig byrden, når ansvaret er splittet?
Det fremgår ikke af teksten i ældrereformen.