Fortsæt til indhold

Politiet fandt stoffer i en lejlighed i Hammel

Lejlighed ransaget efter anonymt tip.

Politik

En 47-årig mand, der bor i en lejlighed i Hammel midtby, fik torsdag 23. maj et uventet morgenbesøg af Lokalpolitiet i Hammel.

Det skete som følge af et anonymt tip om, at der skulle være stoffer i lejligheden.

Tippet viste sig at være korrekt, idet der under ransagningen blev fundet 80 gram hash og to gram kokain.

Lokalpolitiet oplyser, den 47-årige mand er blevet sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer, og at stofferne formodentlig har været til eget brug.