Frisk undersøgelse: Se pædagogernes sygefravær i Norddjurs og Syddjurs
Mange danske kommuner, herunder Norddjurs og Syddjurs, kæmper med højt sygefravær blandt pædagoger, viser en opdateret undersøgelse fra den borgerlige tænketank CEPOS.
Sygefraværet blandt pædagoger m.fl. i de danske kommuner har været genstand for stor opmærksomhed de seneste år.
I 2023 var det gennemsnitlige sygefravær for pædagoger m.fl. 16,9 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. Denne stigning kommer efter en periode med lavere sygefravær på 13,8 dage fra 2017 til 2020, en kraftig stigning til 15,6 dage i 2021 og yderligere til 18,6 dage i 2022, før det igen faldt til 16,9 dage i 2023.
Der er imidlertid store forskelle mellem kommunerne, når det kommer til sygefravær, viser en frisk undersøgelse som den borgerlige tænketank, CEPOS, har lavet.
Mens nogle kommuner har formået at holde sygefraværet nede, kæmper andre med betydeligt højere fravær, bekræfter CEPOS-undersøgelsen.
Herunder følger tallene i Norddjurs og Syddjurs for at forstå, hvordan de klarer sig i forhold til sygefravær og hvilke udfordringer de står overfor.
Norddjurs
Norddjurs Kommune har oplevet en bemærkelsesværdig stigning i sygefraværet over de seneste år.
I 2020 var sygefraværet på 12,40 dage pr. fuldtidsbeskæftiget, men det steg til 13,51 dage i 2021 og 13,97 dage i 2022, for derefter at nå hele 19,60 dage i 2023.
Denne udvikling placerer Norddjurs i den højere ende af skalaen sammenlignet med andre kommuner.
Syddjurs
Syddjurs Kommune har ligeledes set en stigning i sygefraværet, men i lidt mindre dramatisk omfang.
I 2020 var fraværet 13,14 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. Det faldt en smule til 12,95 dage i 2021, men steg igen til 12,82 dage i 2022 og nåede 16,90 dage i 2023.
Sammenligning og perspektiv
Sammenlignet med nogle af de kommuner med det laveste sygefravær, såsom Lemvig og Skive, som har formået at holde sygefraværet mellem 10 og 13 dage, har både Norddjurs og Syddjurs meget at arbejde med.
Hvis alle kommuner kunne nå ned på niveau med den kommune med det laveste sygefravær, er der et besparelsespotentiale på 2.050 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 834,6 mio. kr., ifølge CEPOS.
Tænketanken har tradition for at lave den slags regnestykker og er ofte blevet kritiseret for det, fordi kritikerne anfører, at det ikke er fair at sammenligne kommunerne på denne måde.
Selv en reduktion til gennemsnitsniveauet for privatansatte inden for undervisning og pædagogisk arbejde, der havde 11,0 sygedage i 2022, kunne spare 1.853 fuldtidsbeskæftigede og 754,6 mio. kr., ifølge CEPOS.
»Pædagogfaget er særligt i forhold til at blive udsat for smitte. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på pædagogernes sygefravær i de forskellige kommuner og i forhold til privatansatte pædagoger og lærere, der i snit havde 11 sygedage om året ifølge de seneste tal fra 2022. Det rammer forældre og børn, når sygefraværet er højt. Samtidig ved vi, at højt sygefravær ofte hænger sammen med dårlig ledelse,« udtaler Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS i en kommentar til undersøgelsen.