Hvad Venstre kalder uspiseligt er måske i virkeligheden en lille godbid

De afgørende forhandlinger om store politiske aftaler på rådhuset i Aarhus plejer at være præget af rigelige mængder slik, varme sodavand, kold kaffe og et rend på gangene.

På et tidspunkt, gerne inden aftensmaden, vil et parti forlade rådhuset før tid, med en besked om, at man nu har forsøgt at påvirke retningen så længe og så vedholdende som muligt, men at de andre partier ikke er til at rokke, og at man derfor ikke er med i den endelige aftale. Om ikke andet signalerer det vilje til at kæmpe for sit partis mærkesager og søge indflydelse, selv om kampen måske var tabt på forhånd.

Det skulle Venstre ikke nyde noget af i forbindelse med de meget omtalte forhandlinger om fremtidens mobilitet, der efter planen skulle lukkes med en aftale tirsdag. Det var et afsluttende forhandlingsmøde uden sluttidspunkt. For Venstre blev det sågar uden starttidspunkt, for tirsdag formiddag var der indkaldt til pressemøde med et klart budskab på Venstre-leder Christian Buddes kontor; partiet forlader forhandlingerne.

Oplægget til aftalen om fremtidens mobilitet rummer da også ganske mange og ganske indgribende elementer, der ikke kun omfatter Vesterbro Torv, men også Frederiks Alle, Park Allé og Kystvejen. Flere lukninger af centrale veje, flere ensrettede gader, nedlæggelse af p-pladser, nul-emissionszoner og risiko for mere letbane, var for uspiseligt for partiet. Det var summen af tiltag frem for enkelte elementer, der var udslagsgivende, lader partiet forstå. »Aldrig mere Vesterbro Torv,« lyder parolen fra Venstre. Erklæringen kan adressere både et politisk ståsted og en politisk strategi.

Partiet har sikkert lært meget af, hvad der skete for den konservative rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang, der kort tid efter sin egen lukning af Vesterbro Torv, foretog en politisk u-vending, der ikke bare gav ballade på rådhuset, men som må have forvirret en del af vælgerne. Det var nogle vilde dage i Aarhus, da torvet blev lukket: trafikken stod stille, bilisterne var rasende, stemningen kogte og forretningslivet dybt bekymret.

Bangs overraskende og pludselige bakgear kunne tolkes som et forsøg på at profilere De Konservative, hvis mange vælgere sad i kø eller stod bag kassen i de forretninger i midtbyen, der meldte om færre og mindre loyale kunder. Ved til en vis grad at genåbne torvet, kunne de konservative skabe sig en mere borgerlig profil og fremstå som et reelt alternativ til f.eks. Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaard, som man ellers havde gjort en dyd ud af at arbejde tæt sammen med. Det uskønne forløb kan have efterladt vælgerne forvirrede, for hvad er løsningsorienteret og hvad er retningsforladt?

Den situation vil Venstre ikke risikere at stå i året før næste kommunalvalg. Mens partiet på landsplan kæmper med opbakning, en klar retning og med fortsat at forklare vælgerne gevinsterne ved et regeringssamarbejde og konsekvenserne af en klimaafgift på landbruget, kan Venstre i Aarhus anvende netop mobilitetsaftalen til at skabe en så klar profil, at kernevælgeren måske ligefrem vil juble og nye vælgere sætte X ved V.

Med en halvering af de personlige stemmer kunne Bundsgaard i lighed med sine borgmester- og partikolleger i de andre større byer smerteligt konstatere, at også vælgerne i Aarhus svigtede partiet ved kommunalvalget i 2021. Partiet gik 9 pct. tilbage. Tilbagegangen blev et ømt punkt og svær nød at knække for hele partiet. Fortsætter den tendens, vil det gøre 2025-valget til en endnu mere gylden mulighed for Venstre og den borgerlige fløj i det hele taget, hvis man da ellers kan finde fodslag.

På den måde kan det se ud som om, at opgøret om fremtidens trafik i Aarhus ikke er uspiseligt for Venstre, men tværtimod en delikat sag, så længe man ikke er fedtet ind i den. Opbakningen til en måske kommende udvidelse af Aarhus Havn, vil skærpe erhvervsprofilen yderligere hos Venstre, og klare positioner er en efterspurgt vare i et politisk landskab, hvor der søges mod midten og dermed det mindre distinkte.

Den tid, Venstre sparede ved ikke at skulle deltage i tirsdagens forhandlinger på rådhuset, kan det så bruge på at finde svarene på, hvad der skal være deres alternative veje til at nå målsætningen om, at kommunen skal være CO₂-neutral i 2030. Paritet skrev for nyligt under på en klimaaftale og netop transport er kommunens største klimasynder. Hvis partiet virkelig stadig tror, at målsætningen er realistisk, skal der ske et eller andet, om ikke andet for at lade det blå parti fremstå i et lidt mere grønt skær.