Mere snak end handling: »Det er det samme vi har hørt i 10 år«

Socialdemokratiets socialordfører, østjyske Camilla Fabricius, havde egentlig planlagt at tage med til Tov’li Tirsdag, men blev forhindret af et gruppeseminar på Christiansborg. Hun er dog godt bekendt med de udfordringer, festivalen kæmper med, og har også et bud på, hvordan Sølund Musik-Festival kan hjælpes på ret køl.

»Vi er nødt til at finde en løsning, så festivalen ikke må hoppe fra tur til tue hvert eneste år for at få det til at hænge sammen økonomisk. Der er brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Vi har foreslået at finde støtte til finansieringen af festivalen via SSA-reserven (Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, red.) til satspuljen. Reserven er en pulje, vi fordeler over fire år, og det vil give festivalen ro på i nogle år,« mener Camilla Fabricius.

Problemet er ledsagelse

Hun er dog godt klar over, at Sølund Musik-Festivals økonomiske kvaler er nøje forbundet med de udfordringer, de handicappede på landets bosteder oplever i forhold til at få ledsagelse til aktiviteter, herunder at få en ledsager med til festival i tre dage med overnatning.

»Det er klart, at det helt store problem for festivalen ligger i at få brugerne afsted sammen med deres ledsager. Problemet med at få ledsager med er ikke kun i forhold til at komme på festival – det er et helt generelt problem. Sølund Musik-Festival er blevet en katalysator for at tale om ledsagertimer på det overordnede plan,« forklarer hun.

Ledsagerproblematikken er kompleks og kræver en tæt dialog med kommunerne for at finde en løsning, mener Camilla Fabricius.

»Der er mange nuancer i den debat, og jeg er ikke villig til at lave ens regulering for alle kommuner. Det harmonerer ikke med det kommunale selvstyre. Vi er nødt til at se på, hvad der kendetegner det gode liv, når man har et handicap, og ledsagerordninger er en del af det. Vi må forsøge at få klarlagt, hvad det er, der gør, at mange bosteder ikke mener, det er muligt at komme på festival,« siger hun.

Dialogen mangler

Når man flytter på et bosted, bortfalder de ledsagertimer, man ellers er berettiget til. De går i stedet til bostedet. Kunne man ikke bare give de handicappede deres ledsagertimer tilbage?

»Jeg er ikke afvisende over for det, men jeg tror ikke nødvendigvis, det giver et bedre handicapliv. Når ledsagertimerne for den enkelte inddrages, er det jo fordi man mener, at det giver bedre mening at samle ledsagertimerne, så flere har mulighed for at komme på tur,« forklarer Camilla Fabricius.

»Når det så ikke sker, så må vi prøve at finde ud af hvorfor. Den dialog mangler. Jeg er ikke parat til at rulle et regelsæt hen over området, før vi ved noget mere. Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor bosteder i nogle kommuner godt kan komme afsted, mens bosteder i andre kommuner ikke kommer afsted. Vi skal have den dialog med kommunalbestyrelserne og selvfølgelig også med fagpersonalet på bostederne,« uddyber hun.

Støtte vil give ro

Sarah Theibel, sekretariatsansvarlig hos Sølund Musik-Festival, er glad for at høre, at Camilla Fabricius vil forsøge at finde hjælp til finansieringen af festivalen.

»Får vi hjælp fra en flerårig pulje, vil det give os noget ro i organisationen i forhold til de mange år, hvor økonomien har været presset. Det ville give os mulighed for at gøre noget ved grej og materiale, der i mange år er blevet sparet på. Det ville også give os mulighed for at udvikle mange af vores projekter. Det der er kendetegnende ved vores organisation er, at selvom vi er presset, så stopper vi aldrig med at udvikle og tænkte nyt og være kreative på vores gæsters vegne,« understreger hun.

Til gengæld er Sarah Theibel skeptisk overfor budskabet om, at Christiansborg og kommunerne sammen skal forsøge at finde en forklaring på, hvorfor nogle bosteder kan sende ledsagere med til festival og andre kulturelle begivenheder, mens andre ikke kan.

»Et ægte politikersvar«

»Det er et ægte politikersvar. Det er det samme, vi har hørt i 10 år, men der er stadig ingen dialog mellem Christiansborg og kommunerne om ledsagerordningen,« konstaterer hun.

»Vi synes, festivalen er vigtig med alt det, vi kan og gør. Den er et frirum med plads til at være menneske. Men det handler om meget mere end en festival. Det handler om ledsagelse som en generel problematik. Politikerne glemmer, at det er mennesker, vi taler om, som har den samme ret til at have et liv med oplevelser, som alle andre. Det er for let at sige, at man må kunne snakke sig til rette, for det sker ikke,« understreger hun.

»Man svigter de her mennesker ved ikke at tage det mere alvorligt. Vi har en størrelse, der gør, at vi kan kalde os verdens største musikfestival for udviklingshæmmede, og derfor giver det genklang, når vi igen og igen peger på de problemer, de handicappede har med at få ledsagelse. Vi råber højt for de mennesker, for de kan ikke selv!«