Fortsæt til indhold

Formand vender tilbage efter helbredsproblemer

Udvalgsformand er klar til at genindtage sin post.

Politik

Fra 1. september 2024 vender Søren Gade (A) tilbage som formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune.

Det sker efter, han for godt halvandet år siden trak han sig som formand for udvalget af helbredsmæssige årsager og på grund af arbejdspres.

»Det er pludselig opstået og sker på anbefaling fra lægen. Jeg har brug for at slappe lidt af og i en periode overdrage ansvaret til andre. Der er meget arbejde i at være formand, og jeg har fuldtidsarbejde ved siden af,« sagde Søren Gade dengang til Lokalavisen.

Han har siden da været menig medlem af Teknik- og Miljøudvalget, ligesom han har været og stadig er medlem af Plan- og Landdistriktsudvalget.

Søren Gade har nu oplyst, at han igen er i stand til at varetage udvalgsformandsposten, og det er blevet godkendt i udvalget.

Formandsposten har været midlertidigt overtaget af partikammeraten Erling Kvist Andersen, der vender tilbage som menigt udvalgsmedlem.