Michael er indehaver af en særlig rekord, som bliver svær at slå.

Michael Mikkelsen er indehaveren af en særlig rekord, som bliver svær at slå. Han lod allerede høre fra sig i Midtdjurstiden som kandidat for Fremskridtspartiet uden at blive valgt.

Senere skiftede han til Det Konservative Folkeparti, som han opstillede for ved sammenlægningsvalget i 2005. Siden kastede han sin kærlighed på Dansk Folkeparti og blev valgt ind ved valget i 2017 sammen med bl.a. Laila Sortland.

Han holdt dog ikke perioden ud, men blev løsgænger efter et dramatisk opgør med lokalformand Ebba Grethe Møgelvang og Laila Sortland.

Det endte med, at Møgelvang som den eneste sad perioden ud. Hun var endda først kommet med som suppleant, da tidligere folketingsmedlem Per Dalgaard flyttede til Sjælland.

Ligesom Sortland fik Mikkelsen partibog til Nye Borgerlige, men genopstillede ikke i 2021.

Nu er han med hos Danmarksdemokraterne, hvor han er et godt bud på en kandidat til det kommende valg i 2025.

Fem partier, det er de færreste beskåret.

Hverken første eller sidste

Laila Sortlands nylige overgang til Det Konservative Folkeparti er således langt fra første gang, at et folkevalgt byrådsmedlem skifter hest i vadestedet, læs midt i en byrådsperiode.

Laila Sortland har gjort det engang før. I den foregående byrådsperiode forlod hun Dansk Folkeparti og blev optaget hos Nye Borgerlige, inden perioden var afsluttet, efter først at have været løsgænger.

Ved kommunalvalget i 2021 blev hun valgt ind som spidskandidat hos Nye Borgerlige med et flot personligt stemmetal på 479.

Om de 479 vælgere hilser det velkommen, at hun har forladt Nye Borgerlige for først at blive løsgænger og nu konservativ, får vi et fingerpeg om ved næste valg i november 2025?

Laila Sortland er ikke noget særsyn. Her følger historien om nogle af de mest spektakulære afhoppere fra dengang, hvor Syddjurs Byråd var en politisk myretue.

Anette Quist Busk

Allerede på valgnatten i november 2005, ved det såkaldte sammenlægningsvalg til den nye Syddjurs Kommune, leverede Borgerlisternes Anette Quist Busk et afhop, der aldrig bliver slået.

På valgnatten meddelte hun Jørgen Brøgger, daværende borgmester i Ebeltoft og nyvalgt til sammenlægningsudvalget sammen med Anette Quist Busk hos Borgerlisterne, at hun ikke kunne blive hos Borgerlisterne.

I stedet blev hun løsgænger fra første fløjt og brugte megen tid på at gøre sine hoser grønne hos Socialdemokratiet.

Anette Quist Busk fik 249 personlige stemmer, og hendes lyst til Socialdemokratiet blev opfyldt senere. Ved kommunalvalget i 2009 opstillede hun for partiet og noterede en stemmemæssig fremgang til 444 personlige stemmer.

Efter valget i 2013, hvor hun atter blev valgt ind på en socialdemokratisk liste, gik hun atter solo og blev løsgænger i utilfredshed over, hvad partiet havde at tilbyde hende af udvalg.

Reelt blev hun slettet af partiets medlemsliste af to årsager:

Hun nægtede at godkende det forhandlingsresultat vedrørende konstitueringen, som partifæller forhandlede på valgnatten.

Hun udeblev fra alle gruppemøder siden kommunalvalget i 2013 – bortset fra det, der blev afholdt den følgende lørdag efter valget, hvor hun gav udtryk for, at hun ikke kunne godkende konstitueringsaftalen, som siden da røg på gulvet og bragte den socialdemokratiske borgmesterkandidat Jesper Mathiesen til fald.

Siden 2017 har man intet hørt fra hende, som i høj grad var med til at farve byrådsmøderne og aldrig gik af vejen for at kæmpe for et standpunkt, der var helt hendes eget. Uld i munden havde hun ikke.

Hardy Vinter

Hardy Vinter, ligesom Anette Quist Busk, havde en fortid i Midtdjurs Kommunalbestyrelse.

Først hos Socialdemokratiet og siden hos Borgerlisten Kolind-Nødager.

Sidstnævnte var ’klassens slemme dreng’ i Midtdjurs-tiden, hvis man med betegnelsen forstår, at listen ofte tog selvstændige initiativer og gerne udfordrede den øvrige del af kommunalbestyrelsesmedlemmernes selvforståelse.

Hardy Vinter blev ved sammenlægningsvalget i 2005 valgt ind hos Det Radikale Venstre med 175 personlige stemmer.

Ret hurtigt stod det klart, at Hardy Vinter med sin skarpe tunge og med et klart udgangspunkt – at han ikke sad i et byråd for at dyrke personlige venskaber – syntes, at Det Radikale Venstre var »for mange møder og for meget rundkredspædagogik.«

Da han i fuld alvor foreslog SF’s Kirstine Bille som borgmester efter næste valg, havde han skrevet sig ud af Det Radikale Venstre.

I stedet kørte han parløb med den konservative Steen Fris resten af byrådsperioden.

Vinter genopstillede ikke i 2009, men forsøgte et comeback på Borgerlisterne i 2013 uden at blive valgt.

Zeidler og Hansen

I 2013 oplevede Venstre et markant skifte, da to af partiets medlemmer i Syddjurs Byråd, Per Zeidler fra Rønde og Flemming Hansen fra Mørke, valgte at forlade partiet og tilslutte sig Liberal Alliance. Skiftet skete, fordi de ikke længere kunne identificere sig med Venstre, som de mente havde ændret sig i en retning, de ikke kunne acceptere.

Efter at være blevet løsgængere i nogle måneder, modtog Zeidler og Hansen medlemskort til Liberal Alliance. De formåede at samle 1.297 stemmer ved valget, hvilket udgjorde 5,4 procent af stemmerne.

Resultatet sikrede dem begge to mandater i byrådet, som forventet gik til de to tidligere Venstre-medlemmer.

Per Zeidler markerede sig hurtigt i Liberal Alliance og fik en fremtrædende rolle som udvalgsformand i Udvalget for Familie og Institutioner. Hans nye position og engagement syntes at placere ham godt på den politiske scene i Syddjurs.

Imidlertid begyndte tingene at gå skævt i efteråret 2017. Flemming Hansen meddelte, at han ikke ville genopstille, og Per Zeidler blev den primære kandidat for partiet. Men i de sidste dage af september blev Zeidler og Liberal Alliances landsledelse enige om, at han ikke længere kunne optræde som spidskandidat.

Dette førte til, at Zeidler forlod partiet og hastede med at danne Social Liberal Borgerliste, som nåede at blive inkluderet på stemmesedlen i sidste øjeblik. Den nye liste blev kun en parentes i historien.

I stedet blev Per Zeidler et emne af interesse i hele Danmark. En historie, der ikke skal gentages her.

Brøgger fra Attrup

Jørgen Brøgger, der tidligere havde været medlem af Venstre i mange år, oplevede et markant skifte i sin politiske karriere efter kommunalvalget i 2013.

Skiftet skete som følge af en skuffelse over, at Venstre ikke overholdt en indgået aftale på valgnatten. Aftalen, som skulle have gjort Socialdemokratiets Jesper Mathiesen til borgmester og Venstre kompenseret med gruppeformandsposter, blev brudt.

I stedet blev Claus Wistoft fra Venstre valgt som borgmester, hvilket resulterede i en anspændt relation mellem Wistoft og Brøgger.

Efter denne skuffelse overvejede Brøgger at trække sig helt ud af politik, men han besluttede sig for at fortsætte som løsgænger.

Der gik ikke længe, før Konservative Syddjurs henvendte sig til ham, og Brøgger blev en del af deres rækker.

Han fandt hurtigt, at samarbejdet med Konservative var givende. Han udtalte, at han havde et glimrende samarbejde med bestyrelsen og især daværende lokalformand Tommy Bøgehøj.

Skiftet fra Venstre til Konservative havde dermed skærpet Brøggers lyst til lokalpolitik og givet ham en ny politisk platform.

Flere af slagsen

Der har været flere partihoppere i Syddjurs’ historie end de nævnte.

Fælles for dem alle er, at de aldrig har følt sig kaldet til at give deres mandat videre til en suppleant på listen for at vise, at de respekterede, at vælgerne stemte på dem i tillid til, at de repræsenterede et parti og et partiprogram.