Efter Lones historie om svigt: SF vil have kronikerpakker til patienter med demens

Lone Mandals historie om langvarig kamp for behandling af en voldsomt udadreagerende søster, der lider af demens, trækker nu tråde til Christiansborg. SF peger på en udvidelse af det pakkeforløb, som regeringen foreslår at indføre for kronikere.

Inspireret af kræftpakkerne vil regeringen sikre kronikere med f.eks. lungesygdommen KOL en nemmere adgang til behandling og sikre et sammenhængende behandlingsforløb.

Det skal dog også gælde for personer ramt af demenssygdom, lyder det altså nu fra SF.

Reaktionen kommer, efter at avisen har skrevet om Lone Mandals kamp for at få antipsykotisk medicin til hendes søster, der lider af Alzheimers sygdom og havde en voldsomt udadreagerende adfærd. Både plejepersonalet på Kongsgården i Viby, hvor Lone Mandals søster boede, og en demenskoordinator ved kommunen anbefalede medicinen, men psykiatrien sagde gennem seks måneder nej.

»Jeg vil kæmpe for, at vi kan få sådan et pakkeforløb for borgere med demens, så vi undgår, at tilfældigheder råder i behandlingen. For eksemplet med netop denne her patient vidner jo alt for godt om, at patientens lidelser ikke blev taget alvorligt, og at det tog alt for lang tid, før der blev handlet på åbenlyse behov. Patienter med demens skal også tages alvorligt i sundhedsvæsnet og skal have den nødvendige behandling i tide,« siger folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), der er sundheds- og ældreordfører.

Hører ikke hjemme der

Socialdemokratiet mener dog ikke, at en demenssygdom hører hjemme i kroniker-pakkerne.

»En demenssygdom kommer oftest i en form for afslutning af livet. Det er ikke naturligt, at sygdommen ligger i en kronikerpakke. Men det griber mig om hjertet at høre Lones historie, og jeg må sige, at det forløb jo bestemt ikke er godt nok. Og jeg vil meget gerne være med til at løfte området, så vi får en ordentlig udredning og behandling af demenssygdomme,« siger Camilla Fabricius, der er medlem af Sundhedsudvalget for Socialdemokratiet.

Hun peger på, at Lone Mandals historie er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at man får lavet en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

»Vi skal ikke bare placere personer med demenssygdomme på antipsykotisk medicin, men omvendt er det nogle gange nødvendigt i en periode. Og det er virkelig vigtigt, at vi gør mere for at hjælpe personer i den her situation, for det er en enormt svær situation for både patienter og de pårørende.«

Camilla Fabricius peger i stedet på de sundhedsklynger, som blev oprettet for to år siden, og som regeringen med det nye reformudspil foreslår en udbygning af med 17 nye sundhedsråd:

»Dermed får vi en tættere kontakt mellem psykiatrien og den praktiserende læge, så det bliver ens egen læge, som forhåbentlig kender en godt, der er omdrejningspunkt for behandlingen. Det giver et mere sammenhængende forløb.«

Men den praktiserende læge har ikke nødvendigvis et indgående kendskab til demenssygdomme?

»Nej, men der er det også vigtigt, at man inddrager for eksempel kommunernes demenskoordinatorer og i det hele taget får grebet ind i tide. For i Helles (Lone Mandals søster, red.) tilfælde sker det jo åbenlyst alt, alt for sent.«

Forhandlingerne om en kommende sundhedsreform er i gang på Christiansborg, selvom Folketinget først formelt åbner tirsdag i næste uge.