Idrætscenter trækker stikket - vil stoppe med at passe fodboldbaner

Ordene er bare blevet sagt så mange gange. Af gæstende klubber. Trænere og spillere. Og af politikere ved åbningen af Grenaa Idrætsforenings internationale fodboldturnering Kattegat Cup.

Gang på gang er det blevet slået fast, at Grenaa Stadion har nogle af de bedste og velplejede fodboldbaner i Danmark. Med grønt græs det meste af året. Gødet tilpas og klippet, så banerne bare indbyder til at få bolden til at trille på et perfekt underlag.

Men det kan være slut nu, for bestyrelsen i Grenaa Idrætscenter - med flere politikere - har meddelt Norddjurs Kommune, at man efter at være mødt af et muligt sparekrav, som kan variere fra 600.000 til 1,2 millioner kroner, ikke længere ser sig i stand til at passe fodboldbanerne i Grenaa og i Åstrup, som man har en driftsaftale med kommunen om at passe.

Sagen i det kommunale system handler ikke kun om fodboldbaner og græsklipning - men om at ensrette tilskud til idrætshaller og svømmehaller. De drives i Norddjurs vidt forskelligt - kommunalt og foreningsdrevet. Der er også en storebror-lillebror konflikt indbygget, hvad man også kan se i henvendelsen fra Auning Idræts- og Kulturcenter, der ikke kan forstå, at kommunen lejer mange flere svømmehalstimer i Grenaa end i Auning. Og i bilagene til det seneste udvalgsmøde kan man se, at Grenaa Idrætscenter har flere egne indtægter end alle de øvrige haller i kommunen tilsammen. De er omkring to millioner kroner i GIC - og et rundt 0 i Nørager Aktivitetshal.

Det er Kultur og Fritidsudvalget, der siden august 2023 har arbejdet med at indføre nye tilskudsmodeller inden for fritidsområdet, herunder svømmefaciliteter. De er dyre at drive og svære at sammenligne, men i arbejdet har man gjort flere forsøg på det.

I henvendelsen fra bestyrelsen i Grenaa Idrætscenter til borgmester Kasper Bjerregaard, (V), viceborgmester Benny Hammer, (K), og udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen, (S), fortæller man om otte måneders arbejde med forskellige instanser for at finde en ny tildelingsmodel til hallerne.

Klassens slemme dreng

»Det har fra starten stået klart, at Grenaa Idrætscenter var klassens slemme dreng, der gennem en årrække var blevet forfordelt på en række parametre, og vi derfor skulle holde for, når midlerne nu skulle fordeles på en anden måde. Det er med den erkendelse, at vi har indgået i processen, og vi har hele tiden været indstillet på at forberede vores organisation bedst muligt til den virkelighed, vi kigger ind i, når støvet engang har lagt sig,« skriver bestyrelsen i henvendelsen.

Her peger man på, at en tilskudsmodel for svømmehaller er en mere kompliceret opgave med meget forskellige faciliteter, tekniske installationer og materiel i de to svømmehaller i Norddjurs - i Grenaa og i Auning.

Men da den politiske proces nu for alvor går i gang, har man fra Grenaa Idrætscenter valgt at skære ud i pap, hvad der kan ske af konsekvenser.

»I skal have arbejdsro til at diskutere og overveje, hvilken fremtid I ønsker for idrætsfaciliteterne i kommunen. Derfor føler vi også en forpligtelse til at involvere jer i de forberedelser, vi gør os, i fald sparekniven for alvor er skarpslebet. Men den mest mærkbare konsekvens for borgerne i Norddjurs Kommune, og særligt i Grenaa, er, at vi ikke længere vil have mulighed for at passe og vedligeholde baneanlægget ved Stadion Allé og Åstrup, hvorfor det må skrives ud af vores driftsaftale. Udgifterne til frø, gødning, kridt og diesel er kun steget de senere år. Materiel er dyrt i indkøb og dyrt i drift, og vi bruger uhørt mange mandetimer på at pleje banerne i hele sommerhalvåret. Hvor mange knapper der skal drejes på, og hvor hårdt de skal drejes, afhænger naturligvis af det endelige resultat af jeres politiske arbejde det kommende halve år. For os har det blot for nærværende været vigtigt at involvere jer i vores tanker, så I har et oplyst grundlag at træffe jeres beslutninger udfra,« lyder den slet skjulte trussel fra Grenaa Idrætscenters bestyrelse.

Spiller med åbne kort

Centerchef i Grenaa Idrætscenter, Martin Bak, uddyber over for avisen, at man har valgt at spille med åbne kort over politikerne.

»Vi ved ikke, hvordan det ender, men uanset hvor stort beløbet vil være, vil det helt naturligt få konsekvenser. Derfor har vi finkæmmet vores budget og regnskaber, så kan vi ikke se, hvordan vi selv skal skabe indtægter til at dække tabet i form af mistet kommunalt tilskud. Så det bliver en spareøvelse for os, og her kan vi ikke komme uden om, at vi ikke længere har økonomi til at passe baneanlæggene i Grenaa og i Åstrup. Vi mister selvfølgelig de penge, vi får af kommunen til pasningen af banerne, men jeg får så muligheden for at spare nogle af de dyre lønkroner. Det kræver meget arbejde at holde banerne på det niveau, som vi gerne vil - og som vi altid har fået masser af ros for. I sommerperioden vander vi banerne i Grenaa op til 18 timer i døgnet, fordi vi har en ledning fra Grenåen, men vanderne skal jo flyttes. Vi klipper ikke kun, men sår også græs, ligesom banerne kridtes og holdes fri for ukrudt,« siger Martin Bak.

Maskinparken er naturligvis også stor for at løse opgaverne - og de står også på stadionanlægget i Grenaa.

Hvem skal stå for dette, når I ikke længere ser jer i stand til det?

»Jeg formoder, at det vil overgå til kommunens forvaltning, men så ved jeg ikke hvor tit græsset bliver klippet. Det er da ærgerligt, for de flotte fodboldbaner er jo noget af et vartegn for Grenaa. Vi har perfekte forhold med baner anlagt på sandjord, som tidligere rummede nåletræsskov. Det er bare skabt til fodbold, så det er med blødende hjerte, vi har sendt opsigelsen til kommunen.«

Har kommunen reageret på jeres henvendelse?

»Ikke udover, at vi har fået en bekræftelse på, at den er modtaget, og at man arbejder videre. Vores henvendelse skal ikke ses som en tom trussel, men for at fortælle om konsekvenserne. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal kunne stå for driften af banerne og så have en økonomi, der hænger sammen.«

Allan Gjersbøl Jørgensen er formand for Kultur og Fritidsudvalget og fodboldtræner i Grenaa Idrætsforening, så han kender udmærket til baneforholdene, som han senest roste højt, da han åbnede dette års Kattegat Cup.

Lavere standard for fællesskabet

»Hvis det ender med en opsigelse fra Grenaa Idrætscenter, må vi nok se på en løsning, som indebærer inddragelse af Entreprenørgården.

Vil du kunne leve med, at det betyder en lavere standard for pasningen af banerne?

»Det vil jeg da helst undgå, men man kan også se på det sådan, at man for fællesskabets skyld nogle gange må ofre sig. Vi har jo i mange år hørt utilfredshed med, at haller og baner ikke er stillet ens, og det er formålet med at finde en ny model at gøre det hele mere overskueligt og transparant. Det er en kritik, der især er kommet fra vest mod øst, hvor man i andre haller og klubber har følt sig uretfærdigt behandlet. Jeg tror, at man fra andre klubber på besøg i Grenaa hører om de meget flotte baner, så handler det måske om, at man mener, der i Grenaa er en højere standard, end det niveau, som man befinder sig på rent sportsligt.

Man kan vel også sige, at for at behandle alle ens, skal man behandle dem forskelligt? At der simpelthen er så store forskelle på haller og baneanlæg, at det ikke er klogt at ensrette. Forskellene stammer jo tilbage fra før kommunesammenlægningen, og er der noget i vejen med at melde ud, at Grenaa Stadion er kommunens flagskib - det eneste sted med danmarksseriestatus - og ligeså Grenaa Idrætscenter, som trods alt henter indtægter selv på to millioner kroner om året?

»Det handler om at finde nogle rimelige kriterier, som alle kan leve med. Derfor kan man heller ikke bare tage en hurtig beslutning, men der skal arbejdes grundigt for at se, om det kan lade sig gøre. Og vi lægger op til, at der vil være en treårig indkøringsfase for den nye model.«