Claus Wistoft: »Hvis politikerne skal tage stilling til flisestørrelser og tagkonstruktioner, så forstår jeg så udmærket, at vores planlæggere river sig i håret.«

»Stilstand og tilbagegang udhuler vores velfærd. Vi skal have en stabil vækst for at kunne yde den nødvendige service til borgerne.«

Ordene kommer fra Claus Wistoft (V), der snart siger farvel til lokalpolitik. Han genopstiller ikke til KV25, men den tidligere borgmester i perioden 2014-2017 har stadig skarpe holdninger til, hvad de vigtigste udfordringer er de næste 4 år.

»Jeg har ingen kartofler, der skal hyppes, for jeg bliver ikke en del af den næste byrådsperiode. Jeg siger bare, hvad jeg ser lige nu i Syddjurs, og så må folk tænke deres. Jeg har ikke behov for at pakke noget ind og provokerer sikkert også nogle mennesker.«

Negativ vækst

Påstand 1: Udviklingen og væksten i denne byrådsperiode er blevet negativ. Færre indbyggere har et faldende indtægtsgrundlag som konsekvens.

»Typisk for Socialdemokratiet og rød blok vil man ikke anerkende dette, og tror at pengene kommer fra staten. Det får konsekvenser for evnen til at yde velfærd, hvis udviklingen ikke vendes.«

Hvorfor er det i sig selv så vigtigt med flere indbyggere og snakken om en bosætningskommune?

»Når kommunen ikke formår at tiltrække nye indbyggere, mister den skatteindtægter, som er afgørende for at kunne finansiere velfærdsydelser. Alle de offentlige udligningsordninger bygger på, at du bliver straffet, hvis du ikke har vækst, og det er sådan, det er.«

»Det er en ond cirkel, som vi skal bryde. Jeg mener også, at vi som nabo til Aarhus skal have del i den vækst, som vores store nabokommune og i øvrigt andre nabokommuner oplever. Det vil være håbløst politisk, hvis det ikke er afgørende tema fremover.«

Du har jo set i en periode, at væksten primært er foregået i den vestlige del, og især i Hornslet, hvor det har haft som konsekvens, at I har kunnet følge med på anlægssiden? Læser du VIVE-rapporten om Sønderborg, så er konklusionen jo, at en vækst i indbyggertallet ikke er et positivt regnestykke for kommunen?

»Til det første, så er det rigtigt, at væksten kom først til Hornslet og Rønde, men den har jo siden spredt sig ud til andre byer som Ryomgård og Kolind. I forhold til Sønderborg, så mener jeg, at VIVE-rapporten kigger på tingen kortsigtet. Det er korrekt, at flere indbyggere koster i de første år, men en successiv vækst vil efterfølgende give et positivt regnestykke.«

Klimautryghed kræver handling

Påstand 2: Klimaforandringerne har skabt utryghed blandt borgere med lavt beliggende ejendomme. Mange Syddjurs borgere har oplevet klimaudfordringer som følge af stigende vandstande og øget nedbør.

Claus Wistoft fremhæver klimaudfordringerne som et andet afgørende tema.

»Kommunen skal prioritere og støtte de grupper, der arbejder på at finde løsninger.«

Kommunen skal opsætte en effektiv backup, der støtter op om borgere og grupper, der kommer med løsninger, mener Wistoft.

»Vi skal give rådgivning og vejledning til de borgere, der ønsker at tage initiativ til at beskytte deres ejendomme mod klimaforandringer. Kommunen skal også være medbidragsyder, hvor det er nødvendigt, men udgangspunktet er effektiv rådgivning og vejledning, hvor borgerne respekterer, at de selv skal betale for en løsning.«

Det er vigtigt at prioritere ressourcerne rigtigt.

»Vi kan ikke sprede vores ressourcer for tyndt ud. Vi skal fokusere på de områder, hvor behovet er størst, og hvor vi kan gøre den største forskel. Så kommunen skal være villig til at give tilladelser og støtte til de projekter, der har størst potentiale for at løse klimaudfordringerne.«

Sagsbehandlingstid kvæler

Påstand 3: Den lange sagsbehandlingstid i kommunen hindrer udviklingen og væksten i Syddjurs. Sagsbehandlingen ender i mange tilfælde som en snegl på sovepiller, der nægter at rykke sig

»Vi skal tilbage til en mere effektiv sagsbehandling, hvor politikerne ikke blander sig i detaljerne. Der er i øjeblikket udsigt til 4-5 års sagsbehandling, hvis en ny lokalplan søges og sættes i gang. Det holder jo ikke, fordi det jager potentielle udviklere væk.«

Wistoft har netop talt med en udvikler, der kunne fortælle, at nu havde han fået femårsnålen. Så lang tid er der gået, siden han første gang ansøgte om en lokalplan. Han føler ikke, at han er kommet videre.

»Udviklere har fokus på, hvor de kan tjene flest penge og hvor de oplever en skarp sagsbehandling, men det er ikke tilfældet i Syddjurs lige nu.«

Han vil dog ikke oplyse navnet på udvikleren.

I stedet henviser han til Skanderborg Kommune, hvor der efter hans opfattelse er langt mere fokus på effektiv sagsbehandling.

Skanderborg har indført et fast track-system, hvor udviklere kan betale for en hurtigere sagsbehandling. Jo mere de betaler, jo hurtigere foregår sagsbehandlingen.

»Det kan vi lære af. Desværre oplever vi, at det politiske system i Syddjurs er for involveret i sagsbehandlingen. Politikerne skal holde sig til at udstikke de overordnede rammer og lade embedsværket udføre arbejdet. Vi ser gang på gang, at lokalplanerne bliver skubbet tilbage på grund af politisk indblanding.«

»Hvis politikerne skal tage stilling til flisestørrelser og tagkonstruktioner, så forstår jeg så udmærket, at vores planlæggere river sig i håret. Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at jeg ikke skyder på embedsværket.«

»Embedsværket forsøger at udføre deres arbejde ud fra de retningslinjer, som bliver udstukket politisk, men de bliver selvfølgelig usikre, hvis politikere pludselig skal til at sagsbehandle eller der simpelthen mangler en politisk retning.«

Det repræsentative demokrati

Påstand 4: Borgerinddragelsen i Syddjurs er gået for vidt og kræver for mange ressourcer. Ifølge Wistoft har borgerinddragelse i Syddjurs udviklet sig til en evig rundkørsel, hvor ingen tør tage afkørslen

»Vi kan ikke opnå konsensus om alting. Politikerne skal tage beslutninger, selvom de ikke altid er populære. Den nuværende tilgang til borgerinddragelse kræver afsindige ressourcer, der fragår en mere effektiv sagsbehandling.«

Borgerinddragelse er jo ellers et plusord i de fleste politikermunde?

»Vi spørger borgerne hvert fjerde år, hvor de vælger 27 repræsentanter. Udgangspunktet må være, at de 27 folkevalgte så skal træffe nogle beslutninger. Jeg taler med mange borgere, der siger, at vi forventer I træffer beslutninger i en konkret sag. Det kan godt være, vi ikke er enige med jer, men vi har valgt jer i tillid til, at I træffer beslutninger.«

»Som det er nu, er det blevet alt for nemt at udsætte en beslutning og sende den gennem hele møllen igen, fordi der er enkelte borgere, som ikke er enige. Det er vel et udtryk for, at politikerne er blevet bange for deres egen skygge.«

Der er behov for at støve forståelsen af, hvad et repræsentativt demokrati er, af, mener Wistoft.

»Vi skal finde en balance, hvor vi inddrager borgerne på de rigtige tidspunkter og i de rigtige emner, uden at det går ud over effektiviteten i sagsbehandlingen. Lad os lige minde hinanden om, at det ikke er borgermøder, der er mindst af i Syddjurs.«

Effektiviserings- og prioriteringsudvalg

Påstand 5: Wistoft foreslår et kommende byråd at nedsætte et effektiviserings- og prioriteringsudvalg bestående af embedsfolk, politikere og eksterne eksperter.

»Vi har behov for et udvalg, der kan komme med forslag til at prioritere og rationalisere kommunens ressourcer. Der er stor rådvildhed i mange henseender, og det er nødvendigt med en langt mere målrettet indsats for at sikre en effektiv drift af kommunen.«

En del af løsningen er, at den politiske ledelse i Syddjurs skal genfindes, mener Wistoft.

»Politikerne skal holde en armslængde til den daglige drift. Politikerne skal fokusere på de overordnede rammer og lade embedsværket udføre arbejdet. Udviklingen er gået forkert, og der er behov for en mere klar arbejdsdeling mellem politikere og embedsværk.«

For meget politik foregår i dag på det operationelle niveau, men bør løftes op på det strategiske og taktiske niveau, lyder det fra den snart forhenværende. Det ser han som en borgmesteropgave til enhver tid.

»Det er her, der kan gøres en vigtig og afgørende forskel politisk. Politikerne skal fokusere på de langsigtede mål og strategier, der kan sikre en bæredygtig udvikling for kommunen, mens embedsværket skal have fred og ro til at passe butikken i hverdagen.«

»Vi skal turde tage de nødvendige beslutninger og ikke lade os skræmme af kortsigtede upopulære valg.«