Fortsæt til indhold

Børnefattigdom stiger for første gang siden 2017 – rammer også Østjylland

Østjylland oplever vækst i børnefattigdom, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Politik

For første gang siden 2017 er antallet af børn, der lever i relativ fattigdom, steget i Danmark. I 2023 var der 2.300 flere børn i fattigdom sammenlignet med året før.

Denne stigning har også ramt Østjylland, hvor flere kommuner ser en vækst i andelen af fattige børn, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det skal understreges, at analysen om børnefattigdom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) omfatter børn under 18 år. Dette betyder, at statistikkerne og analyserne fokuserer på børn og unge fra 0 til 17 år, som lever i familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen.

Hva’ med Djursland?

I Norddjurs Kommune er andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steget fra 4,5% i 2022 til 5,3% i 2023. Det svarer til en stigning på 0,8 procentpoint.

Syddjurs Kommune har også oplevet en stigning i børnefattigdom. Her er andelen af fattige børn steget fra 3,4% i 2022 til 3,8% i 2023, hvilket svarer til en stigning på 0,4 procentpoint. Selvom stigningen er mindre end i Norddjurs, er det stadig en indikation på, at flere familier kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.

Resten af Østjylland

Når vi sammenligner Norddjurs og Syddjurs med andre kommuner i Østjylland, ser vi, at Norddjurs har en højere andel af fattige børn (5,3%) sammenlignet med de fleste andre kommuner i regionen. For eksempel har Aarhus en andel på 5,0%, mens Randers ligger på 5,4%. Viborg har oplevet en betydelig stigning fra 3,3% til 4,4%, men ligger stadig under Norddjurs.

Syddjurs ligger lidt lavere med 3,8%, men har stadig oplevet en stigning. Sammenlignet med kommuner som Skanderborg (2,0%) og Odder (2,5%), er andelen af fattige børn i Syddjurs højere. Silkeborg har også set en stigning fra 2,7% til 3,3%, hvilket stadig er lavere end Syddjurs.

Hvad er relativ fattigdom?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) definerer relativ fattigdom som en situation, hvor en families indkomst er så lav, at de ikke kan opretholde en levestandard, der tilnærmelsesvis ligner den typiske levestandard i samfundet.

Denne definition tager højde for, at fattigdom ikke kun handler om at have råd til basale fornødenheder som mad og husly, men også om at kunne deltage i samfundets normale aktiviteter og have adgang til de samme muligheder som andre.

Relativ fattigdom defineres ofte som en situation, hvor en families disponible indkomst er mindre end 50% af medianindkomsten. Det betyder, at hvis medianindkomsten i et samfund er 400.000 kr. om året, vil en familie blive betragtet som relativt fattig, hvis deres disponible indkomst er mindre end 200.000 kr. om året.

Har konsekvenser

At leve i relativ fattigdom betyder, at familierne har svært ved at deltage i samfundets normale aktiviteter og opretholde en levestandard, der anses for acceptabel. Dette kan have alvorlige konsekvenser, anfører Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, især for børn, herunder:

  • Social eksklusion: Børn i fattige familier kan føle sig udenfor og anderledes end deres jævnaldrende.
  • Begrænsede uddannelsesmuligheder: Fattigdom kan påvirke børns adgang til uddannelse og deres evne til at præstere i skolen.
  • Sundhedsproblemer: Fattigdom kan føre til dårligere sundhed og begrænset adgang til sundhedspleje.
  • Langsigtede konsekvenser: Børn, der vokser op i fattigdom, har større risiko for at opleve fattigdom som voksne.