Fortsæt til indhold

Leif den lykkelige

Leif Lahn Jensen har nu overhalet Jan Petersen som det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Djursland med flest år på Christiansborg. Som rekordholder har han aldrig haft større indflydelse i dansk politik.

Politik

Julemåneden bød på et politisk rekordskifte. I december overhalede Djurs Kredsens nuværende socialdemokratiske folketingsmedlem, Leif Lahn Jensen, sin forgænger, Jan Petersen, som den socialdemokrat, der i flest år har repræsenteret Djursland på Christiansborg.

16 år og 11 måneder blev det til for Jan Petersen - fra 12. december 1990 til 13. november 2007, da han frivilligt takkede nej til genvalg for i stedet at tage hjem til Norddjurs og forsøge at blive borgmester. Det lykkedes ham at sidde på posten i tre valgperioder, inden Venstres Kasper Bjerregaard ved det seneste kommunalvalg overtog posten - og Jan Petersen vil ikke være at finde på stemmesedlem ved kommunalvalget i november 2025.

Men det vil Leif Lahn Jensen være, når statsminister og partifælle Mette Frederiksen beslutter sin for at trykke på valgknappen og udskrive folketingsvalg.

Helt på toppen

Han befinder sig på toppen af sin politiske karriere, der blev indledt, da han i 2000 meldte sig ind i Socialdemokratiet og blev valgt for partiet til byrådet i Grenaa inden han overtog pladsen i Folketinget efter Jan Petersen. Han indledte ikke sit politiske virke som de fleste andre i dag - med start i et politisk partis ungdomsorganisation og en akademisk uddannelse kombineret med et job som studentermedhjælper i partiet.

Leif Lahn Jensen var i formand Søren Gades fravær som Folketingets første næstformand vært for nylig, da man i Samtaleværelset på Christiansborg afslørede et et nyt maleri af 30 kvinder, som har haft betydning for vores folkestyre de sidste 100 år. Maleriet på knap tre gange 15 meter er udført af billedkunstneren Mie Mørkeberg. Det nye gruppeportræt hænger over for Herman Vedels berømte portræt af 30 mænd, der forbereder grundlovsændringen i 1915. Hensigten er at skabe et samspil mellem de to portrætter, hvor maleriet af de 30 betydningsfulde kvinder i politik kan ses som et svar på, hvad der også kom ud af 1915-grundloven. Foto: Søren Andersen

Leif Lahn Jensen arbejdede i sine unge år i landbruget på forskellige gårde på Djursland, inden han skiftede til et job som løsarbejder på Aarhus Havn - og siden for Mærsk samme sted.

I dag sidder han på vigtige poster. Er første næstformand i Folketingets præsidium, gruppeformand for Socialdemokratiet og udpeget som statsrevisor af sit parti.

Rundt på Christiansborg

Avisen mødte ham en aften på Christiansborg, efter at Leif Lahn Jensen netop havde været til årets sidste møde i den gruppe, som siden folkestyret så dagens lys i 1849 har været udpeget til at kontrollere, om staten og og dens virksomhederne bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.

På mødet udtrykte de kritik af it-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem på baggrund af en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen - og at ministerierne betalte ikke færre end 139.238 fakturaer for sent i 2023, hvilket udgjorde et beløb på i alt 8,8 mia. kr. Så kan private leverandører opleve tab og ekstra administration, mens staten kan blive påført omkostninger i form af rykkergebyrer og renter, som kunne være undgået. Og så løfter statsrevisorerne fingeren.

Skulpturen af Svend Auken ses tæt på det socialdemokratiske gruppeværelse, hvor Leif Lahn Jensen råder over formandskontoret. Foto: Søren Andersen

Weekenden inden har den lokale socialdemokrat været på arbejde som Folketingets næstformand, da den egyptiske præsident Abdel Fattah Al Sisi var på statsbesøg. Så Leif Lahn Jensen og hustruen Ann var til gallataffel på Christiansborg Slot - og dagen efter var på besøg i Folketinget for at mødes med præsidiet og flere folketigsmedlemmer.

Så det blev en weekend uden tid til at runde hjemmet i Grenaa, inden nye opgaver ventede Leif Lahn Jensen på Christiansborg. Men heldigvis var der tid til at give avisens udsendte en grundig rundvisning på hans arbejdsplads.

Tre brugere

Det er tre brugere af Christiansborg - Folketinget, den kongelige familie og statsministeriet. Bygningen rummer 30.000 kvadratmeter fordelt på 1500 rum - over fem etager og en kælder.

Og når man så på rundvisningen ser det ene smukke snedkerarbejde efter det andet - i form af møbler, paneler og andet godt - og ikke mindst de mange kunstværker fra både fortiden og nutiden, så kan man ikke undgå at blive imponeret over al den pragt, for på slottet hænger portrætter og abstrakte malerier i meget store størrelser blandt statuer og skulpturer i en kvalitet, som man ikke ser på nogen anden arbejdsplads.

Leif Lahn Jensen fortæller da også, at det får ham til at føle stolthed, men også ydmyghed, at han har sit daglige arbejde i så fornemme og ikke mindst historiske rammer.

Til åbningsdebatten, som altid trækker ud til meget sent, afløste jeg Søren Gade klokken et om natten. Så var det dejligt at være i huset
Leif Lahn Jensen

Og takket være næstformandsposten og pladsen i præsidiet har han ikke langt til arbejde - for med den post følger en lejlighed på Christiansborg. 110 kvadratmeter, som typisk er hans bolig fra mandag eller tirsdag til fredag.

»Det betyder, at under møder kan jeg, hvis en anden sidder i formandsstolen, gå til min lejlighed, hvis jeg lige skal slappe af med lidt tv eller vil spise for mig selv. Skal jeg så tilbage for at lede et møde, er det bare slipset på igen og så kan jeg være på plads på fem minutter. Til åbningsdebatten, som altid trækker ud til meget sent, afløste jeg Søren Gade klokken et om natten. Så var det dejligt at være i huset,« siger han.

Andre muligheder

Christiansborglejligheden giver helt andre muligheder, end da han startede med at repræsentere Djursland i Folketinget i 2007.

»De første måneder lånte jeg Jan Petersens lejlighed, hvorefter jeg selv skulle finde noget at bo i. Folketingsmedlemmer fra provinsen fik dengang 5000 kroner til bolig nummer to, og jeg skal hilse og sige, at det kom man heller ikke dengang langt fra på det københavnske boligmarked. Jeg kendte kun huslejepriserne i Grenaa, så jeg tænkte det ikke kunne blive så svært at finde noget at bo i herovre, men jeg blev klogere. Jeg gik rundt i København og snakkede med folk, men priserne på en meget lille bolig var jo højere, end det kostede at bo i et hus i Grenaa. Så jeg endte helt ude i Lyngby og en lang tur med S-toget ind til byen. I en lille etværelseslejlighed med toilet og bad næsten i et og et meget lille køkken. Men det opfyldte mit behov for at have et sted, hvor jeg kunne spise, sove og tage et bad.«

Vi kaldte dem - og gør det stadig - for jydeghettoer. Og når nogle undrer sig over, hvorfor vi skal have en bolig stillet til rådighed, må jeg minde om, at jeg gik ned i løn, da jeg gik fra at være havnearbejder i Aarhus for at blive folketingsmedlem
Leif Lahn Jensen

Lejligheden i Lyngby var Leif Lahn Jensens bolig i fire-fem år, hvorefter Folketinget begyndte at købe bygninger op i det indre København for at indrette dem til to-værelseslejligheder for folketingsmedlemmer fra provinsen.

»Vi kaldte dem - og gør det stadig - for jydeghettoer. Og når nogle undrer sig over, hvorfor vi skal have en bolig stillet til rådighed, må jeg minde om, at jeg gik ned i løn, da jeg gik fra at være havnearbejder i Aarhus for at blive folketingsmedlem. Så min økonomi var ikke til at købe en ejerlejlighed i København, og hvis vi mener det alvorligt med, at hele Danmark skal være repræsenteret på Christiansborg, så er Folketinget nødt til at tilbyde en bolig.«

Lange dage på Borgen

Typisk møder Leif Lahn Jensen på sit kontor ved halvsyvtiden om morgenen, og den bliver tit 23 eller 23.30, inden han slukker computeren og går i seng. Så er det en kæmpefordel at råde over sin egen lejlighed på Christiansborg.

Der er lokale Grenaa-effekter på hylden og sort-hvide fotos af nogle af de tidligere gruppeformænd på Leif Lahn Jensens formandskontor. Anker Jørgensen beviste for år tilbage i Statsministeriet, at han stadig kunne stå på hovedet. Foto: Søren Andersen

»Men man skal huske på, at vi har en meget kort opsigelse - både i jydeboligerne og præsidielejlighederne. Holder jeg selv i Folketinget eller bliver stemt ud, har jeg 14 dage til at pakke ned og forlade lejligheden, så den kan blive renoveret til den næste indflytter.«

Så du har verdens bedste job?

»Det synes jeg. Gruppeformand, statsrevisor og præsidiemedlem. Jeg har jo været tillidsmand i mange år, og sådan opfatter jeg mig stadig. Jeg kalder mig ikke gruppeformand, men gruppetillidsmand - for det er det, jeg er. Jeg skal sørge for, at mine partifæller har det godt. Jeg skal sørge for, at chefen har det godt. At folk trives i deres arbejde, og har de redskaber og værktøjer, der skal til. Men også, at de retter ind, så vi kører samme kurs. Og sådan ser jeg også min rolle i Folketingets præsidium - for her ser jeg mig selv som alle folketingsmedlemmers tillidsmand sammen med fire andre. Jeg har aldrig været gladere for et job end nu, men jeg har heller aldrig haft så travlt. Så jeg går glad i seng og står glad op, for jeg har aldrig haft det bedre i mit liv.«

Familien bakker op

På plussiden tæller også, at Leif hjemme i Grenaa har en forstående hustru. Familien bakker ham op, og når han er hjemme, prioriterer han at se gode venner.

Jeg bliver tit bedt om at tage sager op - og så bruger jeg det store netværk, som jeg har fået skabt
Leif Lahn Jensen

Er det sværere for dig at tage lokale sager op fra Djursland, fordi du skal tænke lidt bredere og også tage hensyn til en gruppe med medlemmer, som repræsenterer andre dele af Danmark?

»Nej, det er ikke blevet sværere, men jeg kan godt mærke, at jeg også har fået andre opgaver at løse. Men det er en kæmpe fordel, at jeg bor og lever i Grenaa. Jeg kender de mennesker, der bor på Djursland, kender deres problemer og udfordringer, fordi jeg skal skal leve under dem. Jeg mærker også konsekvensen, når Region Midtjylland fjerner akutlægebilen og skærer i funktionerne på Grenaa Sundhedshus. Jeg kan ikke være ligeglad med det, selv om jeg en del af ugen bor i København, men jeg skal også en dag blive gammel i Grenaa, og min familie kan også få brug for hjælp. Når jeg er ude at handle lørdag formiddag, kommer folk jo og fortæller mig, at det ikke kan passe, at sosuskolen skal lukke. Det var jeg heldigvis med til at forhindre. Jeg bliver tit bedt om at tage sager op - og så bruger jeg det store netværk, som jeg har fået skabt. Jeg får da ikke alt igennem, men jeg kan nævne to ting. Dels var jeg med til at sende 50 millioner kroner fra staten til regionerne, som kunne have reddet akutlægebilen i Grenaa og andre steder, hvis ikke Region Midtjylland havde taget røven på os og brugt millionerne på noget andet. og at vi fik skaffet en bedre økonomi til sosuskolen i Grenaa.«

Leif Lahn Jensen er selvfølgelig nødt til at prioritere, når han får henvendelser fra lokalområdet på Djursland. Det nytter ikke at komme med 30 forskellige ting på én gang, hvis man vil have noget igennem. Hellere skære til og komme med tre-fem ting ad gangen.

»Så ved de mennesker, jeg kontakter, at det her er altså vigtigt for mig. Og gennem årene er der heldigvis mange ting, som er lykkedes. Et skattecenter til Grenaa. Og en HHX-uddannelse i Rønde tror jeg ikke ville være blevet godkendt, hvis ikke jeg og Anne-Mette Winther Christiansen, som dengang var valgt for Venstre på Djursland, var gået i aktion. I dag er jeg i en position, så alle ministre ved, hvem jeg er, når jeg ringer til dem. Jeg mødes med statsministeren mindst en gang om ugen, og jeg har lettere end de fleste ved at komme igennem til finansminister Nicolai Wammen. Så alt i alt synes jeg, at jeg har gode muligheder for at Djursland også bliver hørt.«

Og spørger man afslutningsvist Leif Lahn Jensen om han nu er blevet så glad for København, at han kunne finde på at blive i hovedstaden, så lyder svaret: »Jeg kan virkelig godt lide København og at arbejde her. Men jeg er fra Djursland og Grenaa - og jeg kommer aldrig til at flytte herfra. Når jeg kommer hjem fredag aften, føler jeg mig virkelig hjemme.«