Alle spørger, om han vil være ny borgmester: Vi fik »et forsigtigt ja« ud af Thomas Medom

Thomas Medom kigger ned på et stykke papir med billeder af fem velkendte ansigter.

»Ja, det er jo en rigtig mandeforsamling,« konstaterer han og smiler på den der lidt skamfulde måde.

Der er fem politiske ledere og spidskandidater til kommunalvalget i november på papiret. Konservatives Nicolaj Bang, Venstres Christian Budde, De Radikales Metin Aydin, den nye borgmester Anders Winnerskjold og så ham selv.

SF-lederen og Børn og Unge-rådmanden skal svare på det spørgsmål, han får allermest for tiden – over køledisken, når han er træner til fodboldstævner, er sammen med venner eller er til SF-møder:

Vil Thomas Medom være borgmester for Aarhus?

Spørgsmålet er mere relevant end nogensinde. SF har tordnet frem i målingerne, siden den forhadte SVM-regering blev en realitet. Ved valget til EU-Parlamentet blev partiet det største og fik hele 23 pct. af de aarhusianske stemmer.

Medvinden kan mærkes, fortæller den cykelglade SF’er.

»Vi har haft stor medlemsfremgang og kan godt mærke, at det er nemmere at lave en god liste til et kommunalvalg, når det går godt. Jeg er rimelig optimistisk i forhold til, at vi får et godt valg.«

Samtidig bløder Socialdemokratiet vælgere. Politiske kommentatorer spår sosserne et mareridtsvalg i november, S-borgmestre har landet over trukket sig, og tidligere socialdemokratiske højborge som Aarhus slår revner.

Men i stedet for at gå lige på og hårdt, så Thomas Medom kan fyre et indstuderet svar af, prøver vi noget andet.

Hvem af de her fem mænd bliver borgmester efter valget?

»Hmm ... Hvis jeg skulle bruge mine egne penge, ville jeg oddse på Anders Winnerskjold.«

Det sikre valg?

»Det er det mest sandsynlige scenarie. Vi går til valg på en rød borgmester og en rød konstituering. For os er den politiske linje og indflydelse det vigtigste.«

Der er nok et ret lavt odds på Winnerskjold. Hvor ville du så sætte dine penge, hvis du rigtig skulle forøge din gevinst?

»Det er svært. Der er så mange uforudsigelige ting. Jeg kan konstatere, at i sin første store sag med stadionet valgte Anders at kigge mod højre og holde fast i en luksusudgave i stedet for at se mod Socialdemokratiets normale samarbejdspartner og holde en økonomisk ansvarlig kurs. Det er selvfølgelig interessant for os, om han fortsætter det, eller om han vil prioritere flere penge til velfærd og en ambitiøs grøn linje.«

Er det også derfor, du vil sætte penge på ham? Fordi han på valgnatten kan lave aftaler med flere partier, end du kan?

»Det er klart. Når man er et yderfløjsparti i en konstitueringsforhandling, så har man færre kort på hånden sammenlignet med et parti, der kan hoppe hen over midten.«

Et forsigtigt ja

Så lad os stoppe dansen om den varme grød: Er du borgmesterkandidat?

»Det tænker jeg, at man er, når man er partileder i et stort eller mellemstort parti i Aarhus. Så går man efter den ultimative magt. Men alt peger på, at vi konstituerer os med socialdemokraterne. Mandaternes logik gør, at det sandsynligvis også bliver en socialdemokrat, vi peger på som borgmester. Vi har ikke samme muligheder for at lave bogstavleg med den blå fløj.«

Har du borgmesterambitioner?

»Som udgangspunkt er vores mål en rød borgmester.«

Det er et kedeligt politikersvar, Thomas ...

»Ja, jeg ved det godt. Det er, fordi vi formentlig vil konstituere os med S og gøre Anders Winnerskjold til borgmester. Kan der så være en situation, hvor det bliver naturligt at gå efter borgmesterposten for mig og SF? Jeg vil ikke afvise, at det kommer til at ske. Når man er i politik, går man efter mest mulig indflydelse, og den største magt ligger hos borgmesteren. Så lad os sige, at det er et forsigtigt ja til det med borgmesterambitionerne,« smiler han.

Jeg hører, at du er klar til at gribe chancen, hvis den byder sig?

»Du hører rigtigt, men du skal også høre, at vi har et langt historisk samarbejde med socialdemokraterne, og det mest sandsynlige er, at vi peger på en socialdemokratisk borgmester. Vores udgangspunkt er, at vi skal have et godt valg, gå frem og få flere pladser i byrådet,« fastslår Thomas Medom.

Pres fra Pia?

Har der nogensinde været en større mulighed for en SF-borgmester end nu?

»Vi har i hvert fald ikke stået bedre, siden jeg gik i de små klasser i folkeskolen. Der var SF et stort parti i Aarhus med to rådmandsposter.«

Rygterne siger, at man fra Christiansborgs og Pia Olsen Dyhrs side har lagt pres på dig i forhold til at gribe chancen nu og gå efter borgmesterposten. Har det noget på sig?

»Vi er et parti, hvor landsorganisationen holder sig langt ude af den lokale konstituering. De vil gerne støtte og hjælpe, og jeg har møder med vores formand og de andre borgmestre, men vi bestemmer selv. Så nej, der er ikke et pres.«

»Selvfølgelig tæller man landspolitisk borgmesterposter. Derfor er de naturligvis også nysgerrige på det, men de ved godt, at de skal passe på at gøre sig alt for kloge på det lokale.«

Hvad gør du, hvis I bliver det største parti i Aarhus?

»Vi fik fire mandater sidste gang, Socialdemokratiet fik 10. Jeg skal se det, før jeg tror det. Så stor en bevægelse har jeg aldrig nogensinde set ved et kommunalvalg, så jeg prøver også at klappe hesten lidt.«

Ingen partihoppere

Skulle Thomas Medom gå hen og blive borgmester, så har han i hvert fald erfaringen med sig efter 15 år i byrådet.

I en alder af 44 år er han nu den politiske leder med størst anciennitet i aarhusiansk politik.

»Det er lidt mærkeligt,« griner han, »det gik også først op for mig, da jeg forberedte mig til det her interview. Det er en særlig rolle at have.«

Tror du, at aarhusianerne er klar over det?

»Det tænker de nok ikke over. Mange følger slet ikke med i kommunalpolitik. Vi kan jo se, at partier, der har ligget i intern krig i årevis og er nedsmeltet, alligevel kan få gode kommunalvalg. Men de, der følger med, ved godt, at jeg har været med i lang tid.«

Betyder det noget?

»Jeg er i hvert fald glad for at kunne være en stabiliserende kraft i en tid med ekstremt stor udskiftning i byrådet og mellem partierne. En, der kan være med til at passe på kulturen og søge samarbejdet. Måske bliver der lyttet lidt ekstra til mig nu.«

Jeg prøver også at krabbe mig frem til, om du er kendt nok, når man tager din position og anciennitet i betragtning?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at mange aarhusianere ved, hvem jeg er, men jeg er også fokuseret på at spille mit hold stærkt. Det er et bevidst valg have en byrådsgruppe, der får ansvar, så jeg ikke stiller mig forrest i alle store sager. Det bliver jeg måske en smule mindre kendt af, men til gengæld får jeg stærkere politikere i min gruppe. Og der er aldrig nogen SF’ere, der har meldt sig ind i et andet parti i alle de år, jeg har siddet i byrådet,« bemærker han.

Onde tunger kan også indvende, at Thomas Medoms strategi er kynisk. For han har holdt sig i baggrunden i alle de store møgsager som havneudvidelsen, stadionsagen og balladen om Aarhus Airport. Dermed forbindes han ikke med det, der for alvor har fået aarhusianerne op af stolen den seneste tid.

»Havnesagen ville have krævet ekstremt meget af min tid. Jeg er jo som rådmand leder for flere tusinde mennesker og har et kæmpe ansvar, som jeg ikke kan leve op til, hvis jeg skal lege Teknik og Miljø-politiker. Men det kan måske også gøre mig mere langtidsholdbar, når aarhusianerne ikke skal se og høre på mig, hver gang de åbner deres avis. Det gør nok ikke noget,« smiler SF’eren.

Bekymrende udvikling

Når den rutinerede politiker ser tilbage på sine 15 år i byrådet, ser han også en bekymrende udvikling.

Det politiske klima er blevet hårdere, siger han. De sociale platforme udvikler sig ofte til skidtspande, tonen i byrådet er blevet kras, tilliden til embedsværket har lidt et knæk, og arbejdspresset er massivt.

Andelen af stressmeldinger og partihopperi er bekymrende, påpeger Thomas Medom.

»Det begyndte i sidste periode, men det er virkelig markant, hvor kort tid politikerne holder. Det er en stigende udfordring for kvaliteten i det arbejde, vi som politikere leverer, når der hele tiden er nye mennesker i udvalgene, som skal sættes ind i komplekse sagsområder.«

»Jeg har lige sagt farvel til min gamle makker, Jan Ravn Christensen, som er en politikertype, der er optaget af substans. Han brugte mange timer på at læse sig ind i sager og at tage ud til møder, uden at der nødvendigvis skulle tages en selfie derude. At lave politik i en tid, hvor algoritmerne bestemmer, er en forandring – ikke nødvendigvis på en god måde. Vi er simpelthen ikke gode nok til at sætte hastigheden ned og være grundige nok.«

Er det årsagen til de store skandalesager?

»Det er nok en del af forklaringen. Vi har i hvert fald haft nogle store sager, der er gået skævt.«

SF-lederen understreger, at han ikke kritiserer kollegerne i byrådet, men den måde, moderne politik har udviklet sig på. Det bliver for overfladisk.

I behandler også ekstremt mange sager – store som små – i en forsamling, der primært er på deltid. Hænger det sammen?

»Magtbalancen er rykket i retning af embedsværket. Det er der ingen tvivl om, og det er ikke godt for demokratiet. Jeg holder meget af den grundliggende model med, at vi har politikere, der er almindelige borgere. Den er udfordret af sagsmængden, presset og behovet for at være på hele tiden.«

En ekstra rådmand

Thomas Medom vil gerne rejse debatten, om Aarhus skal blive ved med at have 31 byrådsmedlemmer, hvoraf kun rådmændene og borgmesteren er på fuldtid.

»Når vi vokser med 5-6.000 borgere hvert år, så er der hele tiden mere, vi skal forholde os til. På et tidspunkt bør vi forholde os til, om det kan blive ved.«

Hvad vil du?

»København har et større byråd end os. Men det kan også være, at vi skal lave om i forvaltningsstrukturen og ikke have en Teknik og Miljø-forvaltning, der ledes af ét menneske. Der er et helt særligt sagspres der, som risikerer at ende med overfladisk arbejde, stress og fejl.«

Så du vil have en rådmand mere i Aarhus?

»Ja. Måske adskille tingene og have en klimaforvaltning. Det er næppe et populært synspunkt i en tid, hvor vi skal spare på administration – og nogle vil sikkert også gerne spare på politikerlønninger. Men det holder ikke, at rådmanden og Teknisk Udvalg er så ekstremt sagspresset.«

En omkalfatring af det politiske system i Aarhus står ikke først for, men måske kan en ny borgmester få rusket op i tingene.

Først venter dog et vildt valgkampsår, hvor det store spørgsmål bliver, om SF sensationelt kan fravriste socialdemokraterne borgmesterkæden.

»Ja, der er megen snak om det for tiden. Forståeligt. Det klassiske kandestøberi på rådhuset bliver i hvert fald som altid spændende,« konstaterer Thomas Medom afværgende med et skælmsk smil.

Og så snakker vi ikke mere om det. For nu.