»Små decentrale biogasanlæg er vejen frem.« Forskellige syn på fremtidens grønne løsninger

Ulf Harbo, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Norddjurs, fastholder sin kritik af store centrale biogasanlæg og fremhæver fordelene ved små decentrale anlæg.

Også efter, at han har læst ansøgningen fra Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGRi Renewables om Energiklynge Djursland.

Ulf Harbo mener, at de store anlæg, som det planlagte biogasanlæg ved Homå, ikke er den mest bæredygtige løsning, især når man tager transportomkostninger og miljøpåvirkninger i betragtning.

Udfordrer bæredygtigheden

»Det er en stor investering at lave et enormt biogasanlæg ved Homå, som vil resultere i 72.000 store lastbiler på vores veje om året til en placering, der ikke er ret central på Djursland,» anfører Ulf Harbo.

Han argumenterer for, at små decentrale biogasanlæg, der kan levere varme og energi til den lokale by, er en mere bæredygtig vej at gå.

»På denne måde undgår vi den omfattende transport og kan i stedet fokusere på lokal energiproduktion.«

Uenig med professor

Harbos synspunkter står i kontrast til den nyudnævnte professor Henrik Bjarne Møller fra Aarhus Universitet, som fremhæver biogasproduktion baseret på kløvergræs som en afgørende kilde til økologisk kvælstof.

Henrik Bjarne Møller mener, at biogas er nødvendig for at fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030 og sikre en bæredygtig fremtid.

»Problemet er, at vi ikke har nok økologisk kvælstof,« siger Henrik Bjarne Møller. »Kløvergræs høstet til biogas er den største kvælstofkilde, der kan drive økologien fremad.«

Ulf Harbo anerkender Henrik Bjarne Møllers ekspertise og hans bidrag til biogasteknologien, men han er skeptisk over for denne tilgang.

»Professor Henrik Bjarne Møller er uden tvivl en klog mand med stor erfaring inden for biogas, men hans synspunkter er måske også farvet af hans fortid i biogasindustrien,« siger Ulf Harbo.

NOAH advarer

Harbo understøtter sin kritik med udtalelser fra NGO’en NOAH, som advarer mod, at biogas kan udvande det økologiske landbrug.

»I de senere år hører vi også biogas anprist af Økologisk Landsforening, men det betragter vi i NOAH som en udvanding af det økologiske landbrug, der har mere fokus på at sikre en indtjening fra de nødvendige marker med grøngødning end på bevarelse af dyrkningsjorden og plantesundheden,« citerer han NOAH.

»Økologerne stod oprindeligt for det synspunkt, at planterne blev sundere og mere modstandsdygtige, hvis væksten ikke blev forceret af de let tilgængelige næringsstoffer fra kunstgødning. Men nu synes de at mene, at resten fra biogasproduktionen kan være bedre end planterester, kompost og husdyrgødning, netop fordi næringsstofferne er lettere tilgængelige for plantevæksten.«

NOAH peger på, at der mangler viden om, hvordan vi kan dyrke vores mad og samtidig genopbygge jordens frugtbarhed og biodiversitet.

»Biodynamisk jordbrug, permakultur og skovlandbrug peger i den rigtige retning og når længere end økologerne, når det handler om at genopbygge jorden og tilbagebetale kulstofgælden. Alle disse metoder bør udforskes nærmere og kan forhåbentlig inspirere til løsninger, der kan bringe jordbruget tilbage på sporet.«

Klare stordriftsfordele

I ansøgningen fra Energiklynge Djursland fremhæves netop fordelene ved et stort fællesanlæg frem for flere små anlæg.

Udviklerne argumenterer for, at et stort anlæg kan samle alle landmænd på Djursland og reducere driftsomkostningerne. Det muliggør investeringer i avanceret teknologi og sikkerhedsudstyr.

»Et stort anlæg sikrer en stabil og god drift, som dermed igen sikrer, at der ikke bliver lugtgener, støjgener og andet til gene for borgere i nærområdet,« lyder det fra ansøgningen.

De tre udviklere påpeger også, at opgradering af biogas er mere rentabelt på større anlæg, og at produktion af grønne brændsler kræver en vis volumen for at kunne realisere potentialet.