Har det højeste fravær: »Det kan jeg ikke selv styre«

Byrådsarbejdet er ikke et fuldtidsjob – men for mange føles det sådan.

Med op til 20 timers arbejde om ugen oveni et fuldtidsjob og familieliv kan det være en udfordring at få enderne til at mødes.

Er det realistisk at være aktiv kommunalpolitiker uden at gå på kompromis med sit arbejdsliv eller privatliv?

Det har Din Avis Favrskov talt om med et byrådsmedlem og en ekspert på området.

Et spørgsmål om balance

Kristoffer Merrild (A) har haft det højeste fravær i Favrskov Byråd i denne valgperiode.

Det skyldes dog ikke manglende engagement, men snarere en arbejdssituation, der ikke altid harmonerer med byrådets mødekalender.

De seks fraværsdage er alle arbejdsrelaterede med en enkelt sygedag, forklarer han.

»Jeg arbejder som international hvidvaskspecialist i Skattestyrelsen og bliver jævnligt sendt til udlandet. Det kan jeg ikke selv styre. Så ja, jeg har misset seks møder i denne valgperiode – men det er ikke fordi, jeg tager til koncerter eller noget andet. Jeg gør mit bedste for at følge med, også selvom jeg ikke sidder i byrådssalen.«

Han ser dog ikke fravær som et stort problem, så længe man gør en indsats for at holde sig opdateret.

»Fravær skal helst minimeres. Jeg læser alle dagsordner, ser møderne online, og holder mig orienteret gennem min gruppe. Byrådsarbejde er jo meget mere end bare møderne.«

Samtidig har han aktivt tilpasset sin arbejdstid for at kunne passe sine politiske opgaver – uden at det går ud over familien.

»Jeg gik ned på 30 timer om ugen, da jeg blev valgt til byrådet, så det ikke er mine børn, der betaler prisen for mit politiske arbejde. Mit vederlag går til at dække den tid, jeg køber mig fri.«

Der er løsninger

Professor MSO Rasmus Tue Pedersen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – forklarer, at de fleste danske kommunalpolitikere ifølge flere undersøgelser bruger omkring 15-20 timer om ugen på politik.

»Det er en stor byrde, især for yngre politikere, der ofte oplever, at det går ud over privatlivet. Det danske system er indrettet sådan, at almindelige byrådsmedlemmer har meget indflydelse – men prisen er, at de også har meget travlt.«

Ifølge ham er der flere måder at aflaste politikerne på:

»Hvis man ønskede at reducere arbejdsbyrden, kunne man også skifte til et system, hvor borgmesteren havde mere magt, og byrådsmedlemmerne havde en mere kontrollerende funktion – sådan som vi ser det i Sydeuropa. Men danske politikere er generelt ikke interesserede i den model, fordi de gerne vil bevare deres indflydelse.«

En oplagt løsning kunne være at rykke møderne, så de passer bedre ind i en travl hverdag. Men ifølge Kristoffer Merrild er det ikke tidspunkterne, der er problemet.

»Jeg synes, mødetidspunktet er fint. Det er ikke fordi, det ligger dårligt – men man kan jo ikke være to steder på én gang. Når jeg er i Grønland eller på Færøerne i embeds medfør, kan jeg ikke også sidde i byrådssalen i Favrskov.«

Han er heller ikke tilhænger af digitale møder.

»Vi skal ikke have digitale byrådsmøder. Det fungerer ikke i den sammenhæng,« slår han fast.

Hvis arbejdspresset er så stort, at mange politikere må gå ned i tid, rejser det spørgsmålet: Gør vi det svært for almindelige mennesker at engagere sig i politik?

Rasmus Tue Pedersen peger på, at arbejdsbyrden kan afskrække potentielle kandidater.

»Der er ingen tvivl om, at arbejdsbyrden er en af de største udfordringer ved at rekruttere nye kommunalpolitikere. Især for folk med små børn kan det være svært at finde tiden til det. Det er en udfordring, der løbende bliver diskuteret.«

Ifølge Kristoffer Merrild ville det være en skam, hvis kun folk med fleksible jobs havde mulighed for at stille op.

»Hvis man sagde, at man kun må stille op, hvis man kan deltage i alle møder, så ville vi skære mange fra. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har folk med forskellige professionelle baggrunde i byrådet.«

For ham handler det om, at lokalpolitikere ikke kun skal repræsentere befolkningen – de skal også kunne afspejle deres arbejdsliv og udfordringer.

»Jeg synes, vi har en fin balance i dag. Og jeg har aldrig oplevet, at mit fravær har betydet, at jeg ikke var ordentligt klædt på til at tage beslutninger.«