Specialundervisning barberes: Randers vil spare millioner på sårbare børn

Randers Kommune skærer dybt i specialundervisningen, og det får hård kritik fra flere sider.

Et flertal i byrådet har netop vedtaget en ny model, der skal skære kommunens udgifter med 7,1 millioner kroner i 2025 og 16,9 millioner kroner årligt fra 2026. Det betyder en 10 procents besparelse på specialundervisningsbudgettet, så skolerne fremover kun leverer den lovpligtige service med færre ressourcer.

Under byrådsdebatten var modstanden massiv fra flere partier.

Rosa Lykke Yde (SF) påpegede, at høringssvarene afslører en forhastet proces, hvor eksempelvis Langå Skole melder, at de ikke har fysisk plads til flere elever i klasserne. Bjarne Overmark (Beboerlisten) kaldte beslutningen en trussel mod folkeskolen, der kan koste 35-40 stillinger og have alvorlige konsekvenser for både børn og lærere. Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) advarede om, at flere børn vil mistrives og måske helt droppe skolen.

Hidtil har skolerne haft forskellige takster, men nu bliver budgettet fordelt mere ens. I stedet for faste beløb pr. specialklasse vil pengene følge den enkelte elev. For at hjælpe skolerne i overgangen bliver der afsat en pulje på cirka to millioner kroner, som skolechefen fordeler. Samtidig får de almindelige skoler selv ansvaret for at visitere elever med mindre behov, mens de sværere sager stadig håndteres centralt.

Flere i folkeskolen

Modellen træder i kraft allerede her i august 2025. Efter to år afskaffes de faste beløb pr. klasse, og i stedet får skolerne penge alt efter, hvor mange elever de visiterer til specialundervisning. Det betyder, at alle 19 folkeskoler kan oprette egne specialundervisningstilbud, hvis de har plads og behov. Der afsættes en bufferpulje på op til tre millioner kroner i de første to år for at hjælpe skoler, der står over for store besparelser.

Forventningen er, at flere elever vil blive inkluderet i folkeskolen, men bekymringen blandt forældre og oppositionspolitikere er enorm.

I dag modtager omkring 550 børn specialundervisning i Randers. De er fordelt på kommunens specialklasser og på specialskolerne Oust Mølleskolen og Trekløverskolen. Randers Ungdomsskole har også specialundervisning.

Den nye model blev vedtaget med 19 stemmer for, mens SF, Beboerlisten, Østbroen, Velfærdslisten og Enhedslisten stemte imod. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Dumt og kortsigtet

Fra Enhedslisten lød det skarpt fra Karina Hjorth, at modellen er en spareøvelse, der rammer de mest udsatte børn.

»Det er hovedrystende dumt og ufattelig kortsigtet,« sagde hun.

Også Østbroen og Velfærdslisten brugte skarpe vendinger som »regnearks-gymnastik» og »iskoldt, kynisk overfifleri«.

Flertallet bag forandringen - især Socialdemokratiet - forsvarer dog beslutningen.

Lise-Lotte Leervad Larsen (S), formand for Skole- og Uddannelsesudvalget, afviser, at der er tale om besparelser og kalder det en omfordeling. Hun fremhæver, at kommunen samtidig investerer 15 millioner kroner i inklusion og kompetenceudvikling.

Niels Erik Christensen (V) understregede, at lærere og pædagoger skal kompetenceudvikles, så de kan håndtere flere børn med særlige behov i almindelige klasser.

Overfifleri

Men trods de forsikringer var kritikken ikke til at tage fejl af. Peter Møller Kjeldsen (Østbroen) kaldte det »en grim beslutning pakket ind i pæne ord,« mens Erik Bo Andersen (Østbroen) tørt konkluderede:

»Tak for kaffe. Det her er iskoldt, kynisk overfifleri.«

Karen Lagoni fra Socialdemokratiet har været lærer i en menneskealder på Munkholmskolen i Stevnstrup.

»Jeg har i mange år i mit arbejdsliv som lærer set flere og flere børn få diagnoser. Flere og flere børn bliver ekskluderet fra fællesskabet. Børn, der sagtens kan findes plads til i folkeskolen - er min påstand og har altid været det. Hvis vi kan få lov til det. Jeg ser børn hver dag, der lykkes, på trods af deres diagnoser,« sagde hun og fortsatte:

»For 25 år siden havde vi en kvart psykolog. Men det var det, der var penge til. Og alle var der plads til. Eller skulle der være plads til. Så derfor blev man jo nødt til samtidig at finde på løsninger til gavn for alle.«

Omfordeling

Lise-Lotte Leervad Larsen (S), mener - som tidligere nævnt - at der er tale om en omfordeling.

»Vi ønsker at sikre, at børn får den hjælp, de har brug for, efter en konkret og individuel vurdering. Modellen er ændret efter høringssvarene, så vi har lyttet og justeret.«

Det fik Peter Møller Kjeldsen (Østbroen) til at trykke ind på talerlisten.

»Man kan godt pakke en grim beslutning ind i pæne ord. Og det er det, som flertallet gør her. Jeg tror, at enhver, der kigger på det her bare nogenlunde nøgternt, kan se, hvor hårdt det kommer til at ramme de her børn og deres familier,« sagde han.

Henriette Malland (Velfærdslisten) har selv et barn, der har erfaringer med specialundervisning. Den tidligere socialdemokrat kunne ikke stemme for budgettet i 2022, da hun allerede på det tidspunkt mente, der var markante besparelser på specialskolerne. Derfor blev hun løsgænger, og lørdagen inden byrådsmødet her i januar meldte hun sig ind i Velfærdslisten.

»Allerede nu modtager jeg opkald fra forældre, som fortæller, at deres børn, der knap nok kan rumme at være i børnehaven, bliver mødt med beskeden om, at det kun er børn med svær udviklingshæmning, der kan få et specialiseret skoletilbud i Randers Kommune,« lød det i hendes indlæg.